Tid til sig selv?

Anonym skriver:

Meget upædagogisk svarede jeg, at han var et røvhul og en egotripper, som brugte halvdelen af dagen på at pleje sig selv og sin bil. 

Hvis han brugte halvt så meget tid på at pleje vores forhold, så ville vi ingen problemer have.

så svarede han, at det ikke var hans skyld at jeg bare ville sidde hjemme og glo, og ingen fritidsinteresser eller venner har.

Så meddelte jeg ham, at HAN må tage sig af sønnen i dag, for jeg har planer kl 17.30, og jeg har planer i morgen fra kl 14. Torsdag får jeg besøg, så der må han finde på noget andet end at være hjemme fra kl 11. 

Så blev han fornærmet og gik ned til bilen.

ja det er selvfølgelig ikke det mest produktive svar, men det kan jo være svært at styre ens følelser

Det er et super tarveligt modsvar han så kom med. Han kan da prøve at engagere sig så du ikke bare skulle sidde derhjemme. I kan da gå ture med den lille, i zoo, i tivoli og hvad man ellers kan finde på. I kan hjælpes ad med at lave aftensmaden og lege med lillemanden. Ikke dermed sagt at du ikke kan disse ting alene, men det er nu meget hyggeligere sammen

Jeg ville kræve at I satte Jer ned og simpelthen skemalægger ugerne. Det kan godt være det er kedeligt, men måske det der skal til, i hvert fald her i starten.

Så må man ligesom sige højst X antal timer om ugen i drengens vågne tid. Og så planlæg efter så både du og han kan komme ud, men også noget kvalitetstid sammen og noget kvalitetstid som familie.  

Anonym skriver:

Vi er også i gang med at debattere det, men vi er meget uenige.

han kan ikke se hvorfor han skal være hjemme, når jeg alligevel er hjemme.

Mener han det seriøst? Det er da super vigtigt, at han tilbringer tid med sit barn - og at I tilbringer tid sammen som en familie. 

Kan du ikke finde noget litteratur eller artikler der understøtter det du siger? (Hvis han overhovedet gider læse det?)

Anonym skriver:

Tak for jeres svar. 

Jeg har haft en lille snak med ham omkring det her til aften, og han forstår ikke hvorfor det er nødvendig, at han også skal være hjemme, når jeg er det.. 

Så han holder fast i, at han vil forsætte sin træning 4 gange ugentligt. 

 

Så hvis nogen ser et tag lette af raseri, så er det bare vores hus

Trist endnu et voksent menneske der ikke er i stand til at tilside sætte eget behov på bekostning af familienFandme trist.

mor:) skriver:

ja det er selvfølgelig ikke det mest produktive svar, men det kan jo være svært at styre ens følelser

Det er et super tarveligt modsvar han så kom med. Han kan da prøve at engagere sig så du ikke bare skulle sidde derhjemme. I kan da gå ture med den lille, i zoo, i tivoli og hvad man ellers kan finde på. I kan hjælpes ad med at lave aftensmaden og lege med lillemanden. Ikke dermed sagt at du ikke kan disse ting alene, men det er nu meget hyggeligere sammen

Jeg ville kræve at I satte Jer ned og simpelthen skemalægger ugerne. Det kan godt være det er kedeligt, men måske det der skal til, i hvert fald her i starten.

Så må man ligesom sige højst X antal timer om ugen i drengens vågne tid. Og så planlæg efter så både du og han kan komme ud, men også noget kvalitetstid sammen og noget kvalitetstid som familie.  

Jeg gider bare ikke, kender du det? 

Han har tydeligvis ikke lyst til eller behov for at være hjemme og være sammen med os, så jeg synes ikke jeg skal tvinge ham. 

Jeg synes faktisk han er utrolig nedladende i sine svar til mig, og det er utrolig ubehageligt.

Frø skriver:

Mener han det seriøst? Det er da super vigtigt, at han tilbringer tid med sit barn - og at I tilbringer tid sammen som en familie. 

Kan du ikke finde noget litteratur eller artikler der understøtter det du siger? (Hvis han overhovedet gider læse det?)

Det gider han ikke læse. 

Jeg har meget svært ved at sætte mig ind i, at man ikke har et behov for at være sammen med sin familie hver dag, så meget som muligt.

synes faktisk det frastøder mig lidt.

Anonym skriver:

Jeg gider bare ikke, kender du det? 

Han har tydeligvis ikke lyst til eller behov for at være hjemme og være sammen med os, så jeg synes ikke jeg skal tvinge ham. 

 

Jeg synes faktisk han er utrolig nedladende i sine svar til mig, og det er utrolig ubehageligt.

ja synes også hans kommentar er nedladende.

Men hvis du ikke gider ændrer dynamikken i forholdet og han ikke gider ændre den - hvordan kommer I så videre?

Ved godt det ikke er rart det skal føles som tvang, men det må man acceptere til at starte med til han har indset hvad det vil sige at have små børn?

mor:) skriver:

ja synes også hans kommentar er nedladende.

Men hvis du ikke gider ændrer dynamikken i forholdet og han ikke gider ændre den - hvordan kommer I så videre?

Ved godt det ikke er rart det skal føles som tvang, men det må man acceptere til at starte med til han har indset hvad det vil sige at have små børn?

Ja, du har ret. Så kommer vi ikke videre. Men vi er vist grundlæggende meget forskellige på alle punkter, og det kommer hele tiden til udtryk i konflikter om hverdagsting der burde være helt simple.

Anonym skriver:

Det gider han ikke læse. 

 

Jeg har meget svært ved at sætte mig ind i, at man ikke har et behov for at være sammen med sin familie hver dag, så meget som muligt.

synes faktisk det frastøder mig lidt.

Med hans arbejde kan jeg måske godt forstå, at han er lidt fraværende den ene uge. Men i hans friuge burde han være der for sin familie 200%. 

Han virker utrolig egocentreret og nedladende over for dig som kæreste, men også som mor. For mig virker det lidt som om, at han mener at han har førsteprioritet til alt - at hans liv er vigtigst. 

Har du nogensinde spurgt ham, hvad/hvem der er vigtigst for ham? Hvis han fx siger jeres søn, så vis ham et papir over hvor mange timer han bruger med sin søn om ugen vs træning. Og så meld klart ud, at hans handlinger skal laves om. 

Håber du finder en løsning!

Frø skriver:

Med hans arbejde kan jeg måske godt forstå, at han er lidt fraværende den ene uge. Men i hans friuge burde han være der for sin familie 200%. 

Han virker utrolig egocentreret og nedladende over for dig som kæreste, men også som mor. For mig virker det lidt som om, at han mener at han har førsteprioritet til alt - at hans liv er vigtigst. 

Har du nogensinde spurgt ham, hvad/hvem der er vigtigst for ham? Hvis han fx siger jeres søn, så vis ham et papir over hvor mange timer han bruger med sin søn om ugen vs træning. Og så meld klart ud, at hans handlinger skal laves om. 

Håber du finder en løsning!

Det var en god idé. Det tror jeg faktisk jeg gør her med det samme.

Hold da op han lyder ikke særlig gammel i mine øjne... Jamen du må jo snakkede med ham om i ikke var to til at få et barn to til at tage et ansvar to til at slappe af begge to osv osv... Jeg syntes det er skræmmende at man ikke kan deles ja det er klart du skal tage lidt større slæb når nu du går hjemme.... Men lige frem træne i 2 timer og først gå i bad når man kommet hjem jamen det er så ca 2 1/2 time han er væk hvis ikke mere og det med fodbolden oven i jamen der er et valg vil han være far eller ej ?