Tid til sig selv?

Øv hvor er det en træls situation. Det er næsten umuligt at diskutere når man er så langt fra hinanden. Det virker som om I har helt forskellige billeder af hvad det vil sige at være familie, kærester osv. Men det mindste man kan gøre er at tale ordentligt til hinanden, så måske du skal starte med at fortælle ham, at du ikke vil finde dig i hans nedladende tone - han forsøger jo at få det til at virke som om det er dig den er helt gal med.

Hvordan var jeres forhold inden I fik barn? Jeg har svært ved at forstå at han ikke virker til at have lyst til at være sammen med dig/jer. Har jeres forhold ændret sig meget efter jeres søn kom til verden? Har han? Har du?

Jeg håber virkelig han får øjnene op - han går glip af værdifuld tid med jeres søn og dig. Og helt ærligt så synes jeg at du fortjener en bedre behandling.

Hvis han er hjemme sammen med jer, er resultatet så at I sidder og ser tv som han siger? Eller sidder passive i sofaen? Hvis han ikke kan klare at sidde stille, så kan jeg godt forstå han finder på noget andet - det er så bare en totalt uacceptabel måde han griber problemet an på, det vil jeg gerne give dig ret i! Men hvis der er lidt sandhed bag de hårde ord, så har du jo også et ansvar!

Har du været med til at rode med bilen? Eller tager I med ham til træning? Hvis det er et fitnesscenter kan jeg da forestille mig der er et gulvareal hvor du kan træne med baby ved siden af dig. Måske kan han "instruere" dig? Kan være at hvis I fik noget fælles, så vil han måske genopdage den pige han elsker og se hvilke fantastiske ting der sker omkring ham - tænker her på jeres barn. Og så vil han også få lyst til at være hjemme og prioritere jer.

Beem82 skriver:

Hvis han er hjemme sammen med jer, er resultatet så at I sidder og ser tv som han siger? Eller sidder passive i sofaen? Hvis han ikke kan klare at sidde stille, så kan jeg godt forstå han finder på noget andet - det er så bare en totalt uacceptabel måde han griber problemet an på, det vil jeg gerne give dig ret i! Men hvis der er lidt sandhed bag de hårde ord, så har du jo også et ansvar!

Har du været med til at rode med bilen? Eller tager I med ham til træning? Hvis det er et fitnesscenter kan jeg da forestille mig der er et gulvareal hvor du kan træne med baby ved siden af dig. Måske kan han "instruere" dig? Kan være at hvis I fik noget fælles, så vil han måske genopdage den pige han elsker og se hvilke fantastiske ting der sker omkring ham - tænker her på jeres barn. Og så vil han også få lyst til at være hjemme og prioritere jer.

Nej, det synes jeg ikke der er. 

Det er som hovedregel mig der fiser rundt i hjemmet, sådan er det jo når man har en lille baby, og ingen problemer i det fra min side. 

Men han kan sagtens se serier i nogle timer hver dag. Han bliver helt opslugt af det.

vi ser ikke rigtigt noget sammen, da vi slet ikke synes om de samme ting. Enten kigger jeg børnetøj på nettet eller SMS'er med en veninde, og så kigger han på bildele eller ser serie. 

Jeg har efterlyst at vi skulle lave noget mere sammen, men det er lidt svært fordi vi skal være hjemme igen når han skal afsted til træningen.

Jeg har heller ikke været med ham til træning. Han gider ikke have mig og sønnen med. Det har han gjort klart flere gange, for jeg har spurgt om han ville hjælpe mig i gang.

han vil kun træne med kammeraten.

Beem82 skriver:

Hvis han er hjemme sammen med jer, er resultatet så at I sidder og ser tv som han siger? Eller sidder passive i sofaen? Hvis han ikke kan klare at sidde stille, så kan jeg godt forstå han finder på noget andet - det er så bare en totalt uacceptabel måde han griber problemet an på, det vil jeg gerne give dig ret i! Men hvis der er lidt sandhed bag de hårde ord, så har du jo også et ansvar!

Har du været med til at rode med bilen? Eller tager I med ham til træning? Hvis det er et fitnesscenter kan jeg da forestille mig der er et gulvareal hvor du kan træne med baby ved siden af dig. Måske kan han "instruere" dig? Kan være at hvis I fik noget fælles, så vil han måske genopdage den pige han elsker og se hvilke fantastiske ting der sker omkring ham - tænker her på jeres barn. Og så vil han også få lyst til at være hjemme og prioritere jer.

Og jeg gider ikke rode med en bil.. Han ordner heller ikke mine negle 

Anonym skriver:

Nej, det synes jeg ikke der er. 

Det er som hovedregel mig der fiser rundt i hjemmet, sådan er det jo når man har en lille baby, og ingen problemer i det fra min side. 

Men han kan sagtens se serier i nogle timer hver dag. Han bliver helt opslugt af det.

vi ser ikke rigtigt noget sammen, da vi slet ikke synes om de samme ting. Enten kigger jeg børnetøj på nettet eller SMS'er med en veninde, og så kigger han på bildele eller ser serie. 

 

Jeg har efterlyst at vi skulle lave noget mere sammen, men det er lidt svært fordi vi skal være hjemme igen når han skal afsted til træningen.

Jeg har heller ikke været med ham til træning. Han gider ikke have mig og sønnen med. Det har han gjort klart flere gange, for jeg har spurgt om han ville hjælpe mig i gang.

han vil kun træne med kammeraten.

Så er det ikke nemt, det er jeg ked af at høre

Anonym skriver:

Og jeg gider ikke rode med en bil.. Han ordner heller ikke mine negle 

Det er nu ikke så værst, man lærer mange interessante ting - og bruger tid med manden 

Det med neglene er bare sådan lidt kønsstereotybt, ikke 

Nu har jeg lige læst hele tråden og hold da kæft mand! Nå jeg har lige et par kommentarer. Jeg er enig i at det er en god idé at afstemme forventninger inden graviditet osv. Men igen, det kan man gøre nok så mange gange, men det er langt fra sikkert det holder når baby kommer. Jeg gjorde det med min søns far. Hele graviditeten lavede jeg alt som i ALT i hjemmet. Mens jeg studerede. Jeg gik aldrig på barsel kan man sige, da jeg læste hjemmefra indtil min søn var et års tid. Det var latterligt hårdt, men det der var hårdest var at intet af det vi havde aftalt, der skulle ske/ikke ske, når vores søn kom holdt ikke vand. Jeg stod for vores søn, hjemmet og mit studie. (Jeg var jo bare hjemme, som han sagde). Men igen jeg var så også møghamrende naiv - for hvorfor i alverden kunne jeg tro på at en mand, der lavede intet før jeg fødte, pludselig ville vende rundt og begynde at tage sin del af slæbet!

Nå, men som jeg læser det, så handler det om, at blive ved med at snakke om det, i håb om at han kan indse det. For mig handler det bare ikke så meget om at fordi han må så skal du også. Det handler mere om at jeres barn aldrig ser sin far. Men tænker, at hvis han absolut ikke vil rokke sig. Så skal du jo gøre op med dig selv om du kan fortsætte på den måde. Og hvordan det påvirker jeres barn.

Anonym skriver:

Jeg tror du har helt ret i, at jeg skal være helt ærlig omkring det. 

Men jeg ved faktisk ikke hvad jeg skal svare, når han siger "Hvorfor kan jeg ikke tage til træning, når du alligevel er hjemme og bare sidder i sofaen". 

 

Måske der er en grund til du "bare sidder i sofaen". Måske du er træt og bare trænger til at være dig selv og slappe lidt af. Selvom man har hele dagen til "bare at slappe af" når man er på barsel er det altså ikke bare afslapning og hygge...Man er meget på og så er der jo ofte nogle huslige pligter som bliver passet også.

En simpel ting er at 5 min på toilettet i fred og ro er SKØNT, et langt bad, en gå tur, at handle ind....helt simple ting som bare er helt fantastisk at kunne gøre i fred når far holder øje med den bette.

Det er bare rart at være 2 og have nogle at snakke med...når man er på barsel får man jo ikke lige helt den samme "voksensnak" på arbejdet og jeg synes godt man kan komme lidt i "underskud" socialt.

Alt det snak om at i burde have overvejet alt det her INDEN i fik børn...det er SÅ svært at planlægge ud fra noget man ikke ved ret meget om hvordan faktisk bliver. Så det skal du ikke bruge krudt på - bare vær ærlig som jeg skrev tidligere og så kunne det jo være at du slap sofaen hvis din kæreste tog lidt mere over og du måske fik overskud til andet end "bare at sidde i sofaen".

I skal selvfølgelig finde frem til et godt kompromis og måske din kæreste kan træne videre som i dag hvis han bruger den resterende tid fornuftigt på jer .

Du er velkommen til at skrive privat hvis du har flere spørgsmål...jeg er mor til 2 og har siddet meget i sofaen :-)

Jeg taler nok lige ud af posen, men jeg føler ud fra det du skriver at det ligger noget bag det at han ikke vik være hjemme ved sin familie. Et par trænings aftener om ugen ville ikke gøre mig nervøs men jeg synes der er noget lusket ved at han har behov for at være væk fra jer. Min første tanke var at der var noget med træningsmakkeren.  Træner de overhovedet? Ja, undskyld, jeg kender ham jo ikke. Men det virker unaturligt at ens træning afhænger af en anden kammerat når nu muligheden for at være sammen med familien foreligger hvis han ændrer lidt på sit træningsmønster. Hvorfor vil han ikke det? Det forekommer mig meget mærkeligt. Jeg forstår fuldt ud at det er hyggeligt at træne med nogen, men 4 aftener om ugen? Og nu endnu en træningsaften? Det ville få nogle advarselslamper til at lyse hos mig.

Mrsopsand skriver:

Jeg taler nok lige ud af posen, men jeg føler ud fra det du skriver at det ligger noget bag det at han ikke vik være hjemme ved sin familie. Et par trænings aftener om ugen ville ikke gøre mig nervøs men jeg synes der er noget lusket ved at han har behov for at være væk fra jer. Min første tanke var at der var noget med træningsmakkeren.  Træner de overhovedet? Ja, undskyld, jeg kender ham jo ikke. Men det virker unaturligt at ens træning afhænger af en anden kammerat når nu muligheden for at være sammen med familien foreligger hvis han ændrer lidt på sit træningsmønster. Hvorfor vil han ikke det? Det forekommer mig meget mærkeligt. Jeg forstår fuldt ud at det er hyggeligt at træne med nogen, men 4 aftener om ugen? Og nu endnu en træningsaften? Det ville få nogle advarselslamper til at lyse hos mig.

Så var jeg ikke den eneste der tænkte i de baner