Tid til sig selv?

årgang84 skriver:

Hvad med arbejdsuge for ham = han henter og køre sådan kan træne inden han køre direkte fra fitness på job.???  

Friuge = han træner mens i er Afsted i institutionen og job.

Din tid bliver så i hans Friuge når barnet er puttet altså som hans træning. 

Friuge er jo ikke bare en fed ferie. Så alm daglig husførelse er han jo en del af. Mer i Friugen end arbejdsugen. 

 

Problemet er, at hans træningsmakker først er hjemme fra arbejde kl 15, og det er åbenbart et must at træne sammen

Anonym skriver:

Ja det har det faktisk. Nærmest som om hans liv er vigtigere end mit.

Hmm ... Meddel ham at når han kan så kan du da også. .. find noget der kunne være spændende og planlæg allerhelst at det skal lægge samme dag som den ene af hans mange ting - evt gerne flere dage... Så forventer du jo selvfølgelig at han er hjemme til at tage sig af barnet på samme måde som han med største selvfølgelighed regner med at du jo er hjemme.... 

Synes mest af alt det skal aftales på lige fod med fritidsaktiviteter.  ..

Herhjemme har vi hver vores aften ude af huset- aftalt for længe siden 

Ja, jeg synes måske også det er lidt voldsomt! 

 

Jeg har tænkt mig, at foreslå ham, at han i sommerperioden (hvor fodbolden er), kan gå til fodbold mandag og så styrketræning onsdag og torsdag. 

Så vil jeg gerne kunne løbe tirsdag, torsdag og søndag. 

 

Derudover må han enten hente eller bringe, eller stå for begge dele i sin friuge. 

Jeg gider ikke være barnepige, kok og husholderske.

Hvorfor lægger han ikke træning efter babys sengetid i fri-ugerne (og i arbejds- og institutionstid når din barsel er færdig)? Og det med den træningsmakker må han altså kunne bøje af på engang imellem. Han kan jo tage derned en time før og så kan de stadigvæk nå at have en times træning sammen.

Jeg synes også at I skal tænke på at al den træning er tid der går fra jeres barn. Hvis I begge skal være så meget væk til træning, så er det godt nok mange timer hvor I ikke er sammen med jeres barn. Det er synd for jer, men det er så sandelig også synd for barnet. Igen, hvorfor ikke gøre det efter barnets sengetid?

Hmm det der ego trip dur bare ikke i et forhold og slet ikke når der er børn indblandet. Er han ikke intresseret i at være sammen med jer?

Hans træning må ligge på andre tidspunkter og så måske lidt mindre... Bare fordi du er på barsel betyder det ikke at han ikke skal deltage i jeres fælles liv. Så i skal snakke meget mere og ja...hva så når du starter på job igen - hvordan forventer han så at tingene skal fungere. Hvem skal hente og bringe, hvem skal handle og hvornår osv. Det kræver altså noget planlægning i en familie.

Her i huset aftaler vi om der er plads til at tage i byen, spille computer med gutterne, løbe en tur osv. og det er altid med det forbehold at der kan være syge børn, måske en eller 2 der ikke vil sove eller noget helt andet. Vi er bare nødt til at tænke på at alle skal fungere, og så må man tilpasse lidt hele tiden og give plads til hinanden.

Så snak snak snak og vær for guds skyld ærlig fra start om dine ønsker og behov så det ikke kommer som den store overraskelse, men lyt også til din kæreste og se om ikke det kan lade sig gøre så alle føler sig tilfreds.

modesty skriver:

Hvorfor lægger han ikke træning efter babys sengetid i fri-ugerne (og i arbejds- og institutionstid når din barsel er færdig)? Og det med den træningsmakker må han altså kunne bøje af på engang imellem. Han kan jo tage derned en time før og så kan de stadigvæk nå at have en times træning sammen.

Jeg synes også at I skal tænke på at al den træning er tid der går fra jeres barn. Hvis I begge skal være så meget væk til træning, så er det godt nok mange timer hvor I ikke er sammen med jeres barn. Det er synd for jer, men det er så sandelig også synd for barnet. Igen, hvorfor ikke gøre det efter barnets sengetid?

Når jeg løber er der tale om 30-45 minutter hvor jeg er ude af huset. 

Det synes jeg såmændt er fair nok, når han VIL have sin træning. 

Det er helt sikkert tid som går fra vores søn. Uden tvivl. Men jeg har også brug for at være andet end mor, bare en gang i mellem.

vores søn vil desværre først sove kl 22, så det er ikke en mulighed at tage afsted efter han sover.

Jeg håber og tror, at det vender så snart han starter i vuggestue. Heldigvis sover han igennem, men han nægter at sove før kl 22. 

Hvis han ikke træner med sin træningsmakker, så er han væk i 1,5 time, men det er åbenbart hyggeligere og bedre at træne sammen.

serinasmor skriver:

Hmm ... Meddel ham at når han kan så kan du da også. .. find noget der kunne være spændende og planlæg allerhelst at det skal lægge samme dag som den ene af hans mange ting - evt gerne flere dage... Så forventer du jo selvfølgelig at han er hjemme til at tage sig af barnet på samme måde som han med største selvfølgelighed regner med at du jo er hjemme.... 

Synes mest af alt det skal aftales på lige fod med fritidsaktiviteter.  ..

Herhjemme har vi hver vores aften ude af huset- aftalt for længe siden 

Sådan er jeg bare ikke. Synes det er så røvet, bare at lade ham sidde og glo, og jeg vil jo helst have, at vi begge er glade.

jeg synes bare han kører på frihjul, og forsætter sit liv som det var inden jeg fødte.

men ja, det er kommunikationen der halter.

Jegermoar skriver:

Hmm det der ego trip dur bare ikke i et forhold og slet ikke når der er børn indblandet. Er han ikke intresseret i at være sammen med jer?

 

Hans træning må ligge på andre tidspunkter og så måske lidt mindre... Bare fordi du er på barsel betyder det ikke at han ikke skal deltage i jeres fælles liv. Så i skal snakke meget mere og ja...hva så når du starter på job igen - hvordan forventer han så at tingene skal fungere. Hvem skal hente og bringe, hvem skal handle og hvornår osv. Det kræver altså noget planlægning i en familie.

 

Her i huset aftaler vi om der er plads til at tage i byen, spille computer med gutterne, løbe en tur osv. og det er altid med det forbehold at der kan være syge børn, måske en eller 2 der ikke vil sove eller noget helt andet. Vi er bare nødt til at tænke på at alle skal fungere, og så må man tilpasse lidt hele tiden og give plads til hinanden.

 

Så snak snak snak og vær for guds skyld ærlig fra start om dine ønsker og behov så det ikke kommer som den store overraskelse, men lyt også til din kæreste og se om ikke det kan lade sig gøre så alle føler sig tilfreds.

 

Jeg tror du har helt ret i, at jeg skal være helt ærlig omkring det. 

Men jeg ved faktisk ikke hvad jeg skal svare, når han siger "Hvorfor kan jeg ikke tage til træning, når du alligevel er hjemme og bare sidder i sofaen". 

Anonym skriver:

Jeg tror du har helt ret i, at jeg skal være helt ærlig omkring det. 

Men jeg ved faktisk ikke hvad jeg skal svare, når han siger "Hvorfor kan jeg ikke tage til træning, når du alligevel er hjemme og bare sidder i sofaen". 

 

Så kan du fortælle ham at det er også hans barn, og barnet har også brug for sin far!  

Jeg syntes ikke, at du er urimelig. Det er mange timer at være væk fra sin familie. 

Jeg syntes dog, at I burde have forventningsafstemt inden i fik barn. Det er jo noget der fylder meget i jeres forhold og tager meget tid, så på den måde kan det vel ikke komme som en overraskelse. 

Min kæreste og jeg starter PB til sommer og jeg regner med, at han fortsætter sin fodboldtræning - dvs tre gange om ugen + kamp i weekenden. De dage hvor han ikke spiller bold styrketræner han. Sådan har det været hele vores forhold - og selvfølgelig bliver det sværere at få til at gå op når vi får børn, men så må vi planlægge os ud af det. Jeg vil ikke sætte grænser for ham, for han er det mest uselviske menneske jeg kender og han fortjener at gøre noget kun for ham og hans behov. 

Men TS, ta' en snak med din kæreste og afstem jeres forventninger. Fortæl ham hvad der er vigtigt for dig, hvad du mangler fra ham og hvad du godt kunne tænke dig. 

Måske var det en mulighed at lave noget sammen? Fx løbe en tur (med en babyjogger) 

Frø skriver:

Jeg syntes ikke, at du er urimelig. Det er mange timer at være væk fra sin familie. 

Jeg syntes dog, at I burde have forventningsafstemt inden i fik barn. Det er jo noget der fylder meget i jeres forhold og tager meget tid, så på den måde kan det vel ikke komme som en overraskelse. 

Min kæreste og jeg starter PB til sommer og jeg regner med, at han fortsætter sin fodboldtræning - dvs tre gange om ugen + kamp i weekenden. De dage hvor han ikke spiller bold styrketræner han. Sådan har det været hele vores forhold - og selvfølgelig bliver det sværere at få til at gå op når vi får børn, men så må vi planlægge os ud af det. Jeg vil ikke sætte grænser for ham, for han er det mest uselviske menneske jeg kender og han fortjener at gøre noget kun for ham og hans behov. 

Men TS, ta' en snak med din kæreste og afstem jeres forventninger. Fortæl ham hvad der er vigtigt for dig, hvad du mangler fra ham og hvad du godt kunne tænke dig. 

Måske var det en mulighed at lave noget sammen? Fx løbe en tur (med en babyjogger) 

Det er lidt svært at forventningsafstemme livet som forældre nu, når vores søn er et halvt år. 

Jeg har forstået, at vi burde have gjort det inden han blev født, men det gjorde vi altså ikke. 

Jeg kan ikke rigtigt bruge det til noget, at få at vide hvad vi burde have gjort for 1,5 år siden. 

Det hjælper ikke rigtigt på noget nu.

Sorry, men jeg bliver lidt irriteret over sådan en besked.