nyt parforhold... dilemma.

Anonym skriver:

Jeg bliver snart 29 og min kæreste bliver 40. Han har før været i forhold med børn og synes ikke børn er et problem, men siger også at de heller aldrig har krævet ligeså meget opmærksomhed som min datter gør. 

jeg er ikke enig med ham i at hun er opmærksomhedskrævende. 

Det er heller ikke fordi han siger at min X ikke må være hendes far, han pointere mere hvor fucked up det er og mener at det gør mere skade end gavn for min datter. 

Hvis jeg udskyder at flytte sammen vil han føle det som et svigt, for egentlig skulle vi have flyttet sammen inden sommerferien, hvilket jeg har udskudt allerede. Og det tog han som et svigt.

 

 

 

synes altså det lyder som om du skal være varsom. Om han føler det som et svigt eller ej, så handler det jo om hvad du føler og hvordan du har det med det.

Jeg synes bestemt ikke at du giver for meget opmærksomhed og jeg synes det er naturligt at ens børn kommer ind i sengen hvis de har brug for det - børnene skal jo nok blive mere og mere væk jo ældre de bliver. Men har de brug for tryghed, så skal det gives.

Det lyder som om han dikterer og har krav - og det lyder bestemt ikke som om han vil dele dig - på bekostning af din datter.

4 mdr. er ikke lang tid at have kendt hinanden. Jeg ville hvis jeg var alene, vente meget længere tid og jeg ville vælge at have alle disse ting på plads, inden jeg flyttede sammen med en.

De "problemer" der er nu, vil vokse.

Jeg synes også han skal respektere at din x er en form for en far for din datter. Det giver hende en tryg tilknytning, at der er en hun ved der holder af hende, udover dig

Stå fast på din overbevisning !

Anonym skriver:

Jeg bliver snart 29 og min kæreste bliver 40. Han har før været i forhold med børn og synes ikke børn er et problem, men siger også at de heller aldrig har krævet ligeså meget opmærksomhed som min datter gør. 

jeg er ikke enig med ham i at hun er opmærksomhedskrævende. 

Det er heller ikke fordi han siger at min X ikke må være hendes far, han pointere mere hvor fucked up det er og mener at det gør mere skade end gavn for min datter. 

Hvis jeg udskyder at flytte sammen vil han føle det som et svigt, for egentlig skulle vi have flyttet sammen inden sommerferien, hvilket jeg har udskudt allerede. Og det tog han som et svigt.

 

 

 

Han lyder altså ikke for klog. Børn kan ikke få for meget kærlighed og opmærksomhed. Hvorfor vil du overhovedet være sammen med en der tydeligvis prøver at komme imellem dig og din datter? Han virker umoden og uerfaren og ikke klar til at være i et forhold med en der har små børn. Du er en god mor, og du skal ikke gøre noget anderledes, og slet ikke for hans skyld. Jeg tror han kunne ha godt af at du forklarede at din datter ALTID vil komme før ham. At din datter ALTID vil være din største kærlighed, komme i første række og få mere opmærksomhed end ham og hvis han ikke kan leve med det, jamen så skal det ikke være jer. 

Jeg synes de andre fint har skrevet de ting jeg selv tænkte, da jeg læste dit indlæg... 

Jeg synes det er unfair han sammenligner dig/din datter med tidligere forhold hvor der også var børn involveret.. Vi alle så forskellige, børn er forskellige, har forskellige behov og måden vi opdrager på er forskelligt.. 

Det ville for mig være utrolig vigtigt at min nye kæreste ikke kun ville mig, mens også mit barn og alt hvad der her høre til.. Derudover støtte mig i min måde at være forældre til mit barn.. Selvfølgelig skal der være plads til snakke/forskellige meninger omkring opdragelse, men jeg ville ikke finde mig i at blive kritiseret - på den måde jeg synes din kæreste kritisere dig... Så er han i mine øjne ikke perfekt til dig/jer... 

Jeg er enig med de andre om at du skal træde meget varsomt her. Hvis han bliver sur og føler sig svigtet fordi du ikke er klar til at flytte sammen med han allerede, må det være hans egen sag og med så lille et barn involveret ville jeg nok vente meget længere med at flytte sammen.

Det er nemt at komme til at dømme ham på det du skriver, for han kommer ikke igennem som noget særligt rummeligt og sympatisk menneske. Jeg håber at der er flere sider til ham end dem du beskriver, men jeg synes stadig at du skal se tiden an noget længere og ikke bare flytte sammen fordi det synes han.

Anonym skriver:

Hej 

Jeg har været i et nyt forhold i lige knap 4 mdr., men en mand jeg synes er rigtig sød og passer perfekt til mig. Han er noget ældre end mig selv og har ikke selv børn.

Selv har jeg en datter, som jeg mest har været alene med. Hendes bio far bor ikke i dk. Men fra hun var 2 år havde jeg en kæreste, som hun ser som sin far. Vi er ikke kærester længere men min X har hende stadig og er stadig hendes "far". Hun er nu 5 år og vi var i forhold sammen ca. 2,5 år, men vi passede bare på ingen måder sammen.

Min nye kæreste synes det er vildt mærkeligt at min X skal være hendes far, når han nu ikke er det rigtig og mener at jeg komplicere og gør hende forvirret, fordi hun jo i princippet har to fædre (dog ingen kontakt med bio far). Derimod mener jeg, at jeg jo ikke bare kan sige til min X at han ikke længere kan være hendes far, det er jo ikke noget han er blevet påtvunget, men noget som min datter har "bestemt". Min kæreste siger han acceptere at det er sådan, men har hele tiden noget at skulle have sagt vedr. det og siger bl.a. at jeg ikke kan se det er underligt fordi jeg selv er vokset op sådan. (min mor har haft en del kærester, så vi har alle været en stor familie).

Desuden synes han også at jeg giver min datter for meget opmærksomhed og at hun er opmærksomheds krævende. Hvis hun f.eks kommer ind om natten, får hun altid lov til at lægge sig hos mig i sengen. Dette mener han at hun er alt for stor til, da børn i hver fald skal kunne sove selv fra de er 3 år. Jeg ved ikke helt hvad jeg mener, men jeg får enormt dårlig samvittighed over for hende, hvis jeg ikke giver hende lov til at ligge i sengen...

Jeg kan slet ikke se hvordan man kan give sit barn for meget opmærksomhed... måske det er mig der er galt på den. F.eks i går da vi skulle sige farvel, lå han i soveværelset og jeg gik derind for at sige farvel. min datter kommer så også ind, og han synes så det er for galt, at vi ikke kunne få to min alene. Men hvorfor skal jeg bede min datter om at gå...? Desuden var min datter blev passet lørdag aften, fordi vi skulle i biffen og søndag havde vi hentet en masse møbler (da han er ved at flytte), så havde stort set ikke brugt hverdag lørdag aften eller søndag med min datter. 

I min optik har man alene tid når børnene sover og ellers skal de have den opmærksomhed og tryghed når de har brug for det. Er det mig der er galt på den???

Jeg er i syv sind, vi snakker om at flytte sammen efter sommerferien, men ved snart ikke. 

Håber på nogle gode råd

 

Hvor dejligt for din datter at din eks gerne vil se hende og være far for hende. Det skal du værne om og holde fast i.

Din nye kæreste lyder umoden og egocentreret og jeg tror at det er en rigtig god idé at udskyde planerne om at flytte sammen.

Så det er altså ikke forkert at et barn på 5 år kommer ind og sover om natten?

han mener at det gør børn det uselvstændige væsner og dem der mener at det er godt kun er pædagoger og lavt stående mennesker... Folk på hans akademiske niveau mener i hver fald at det er helt hen i vejret. Og ruller også øjne når de hører om det med min datter og X.

jeg føler selv at min datter er et hel normalt barn, der kræver det alle børn kræver. Og har det lidt svært med at han prøver at gøre mig forkert. 

Synes det er fint han kommer med sin holdning med i og med at han bliver ved med at pointere det, virker det for mig bare som om han gør mig forkert

Min helt ærlige og ucensurede mening: jeg synes det er synd for din datter, at din kæreste har sådanne holdninger til børn SELVFØLGELIG skal hun ind og putte om natten, hvis det er det hun er vant til fra før kæresten kom ind i billedet. Hun er ikke for krævende! Lyt til og følg din mavefornemmelse, du ved inderst inde godt hvad der er ok. Giv ikke køb på det for en kærestes skyld. Ville nok også lige overveje den samflytning.... Synes det er skønt din eks stadig ser pigen. 

Hvor er det dejligt der er andre med samme holdning som mig og at det ikke bare er mig der er forkert og præget af min sociale arv..

han fik mig til at føle mig så forkert, dejligt at jeg ikke er det

Run forrest run!!!!!!!

Ja, jeg ville nok tage benene på nakken 

Synes du lyder aaaalt for god til ham, og så vil jeg bare rose dig og din ex for at I lader "jeres" datter bevare det stærke bånd til ham, selv om han ikke er bio. 

I er gode forældre!