Anonym skriver:
Hej
Jeg har været i et nyt forhold i lige knap 4 mdr., men en mand jeg synes er rigtig sød og passer perfekt til mig. Han er noget ældre end mig selv og har ikke selv børn.
Selv har jeg en datter, som jeg mest har været alene med. Hendes bio far bor ikke i dk. Men fra hun var 2 år havde jeg en kæreste, som hun ser som sin far. Vi er ikke kærester længere men min X har hende stadig og er stadig hendes "far". Hun er nu 5 år og vi var i forhold sammen ca. 2,5 år, men vi passede bare på ingen måder sammen.
Min nye kæreste synes det er vildt mærkeligt at min X skal være hendes far, når han nu ikke er det rigtig og mener at jeg komplicere og gør hende forvirret, fordi hun jo i princippet har to fædre (dog ingen kontakt med bio far). Derimod mener jeg, at jeg jo ikke bare kan sige til min X at han ikke længere kan være hendes far, det er jo ikke noget han er blevet påtvunget, men noget som min datter har "bestemt". Min kæreste siger han acceptere at det er sådan, men har hele tiden noget at skulle have sagt vedr. det og siger bl.a. at jeg ikke kan se det er underligt fordi jeg selv er vokset op sådan. (min mor har haft en del kærester, så vi har alle været en stor familie).
Desuden synes han også at jeg giver min datter for meget opmærksomhed og at hun er opmærksomheds krævende. Hvis hun f.eks kommer ind om natten, får hun altid lov til at lægge sig hos mig i sengen. Dette mener han at hun er alt for stor til, da børn i hver fald skal kunne sove selv fra de er 3 år. Jeg ved ikke helt hvad jeg mener, men jeg får enormt dårlig samvittighed over for hende, hvis jeg ikke giver hende lov til at ligge i sengen...
Jeg kan slet ikke se hvordan man kan give sit barn for meget opmærksomhed... måske det er mig der er galt på den. F.eks i går da vi skulle sige farvel, lå han i soveværelset og jeg gik derind for at sige farvel. min datter kommer så også ind, og han synes så det er for galt, at vi ikke kunne få to min alene. Men hvorfor skal jeg bede min datter om at gå...? Desuden var min datter blev passet lørdag aften, fordi vi skulle i biffen og søndag havde vi hentet en masse møbler (da han er ved at flytte), så havde stort set ikke brugt hverdag lørdag aften eller søndag med min datter.
I min optik har man alene tid når børnene sover og ellers skal de have den opmærksomhed og tryghed når de har brug for det. Er det mig der er galt på den???
Jeg er i syv sind, vi snakker om at flytte sammen efter sommerferien, men ved snart ikke.
Håber på nogle gode råd
Jeg vil bare sige, at jeg bestemt synes du skal lade din datter se din X og lade ham være faderfigur.
Jeg mistede min far da jeg var fire år og nogle år senere mødte min mor en mand, som jeg stadig har kontakt med idag og ser jævnligt, selvom de ikke har været sammen i 13 år. Jeg kalder ham ikke far men han er bestem en betydningsfuld person i mit liv og vil ikke undvære ham.
din datter er heldig at have en god mand som din X selvom i ikke er sammen længere 
