Hvad gør jeg?

MorDk skriver:

Har I sex? Det kan hjælpe... 

Nej jeg har total mistet lysten

Jeg har engang hørt, at før man kan være i et forhold med en anden skal man kunne være tilfreds i et forhold med sig selv. Og det gælder selvfølgelig jer begge.

Det lyder som om, at du prøver at gøre din kæreste til noget han ikke er, og det må virkelig slide på hans selvtillid. Mht overvægten så vil han nok få lettere ved at tabe sig hvis han ved at din kærlighed ikke er betinget af om han vejer det ene eller det andet. Mht sexlysten så er det jo kun dig der kan vurdere om han tænder dig - men igen, jo mere accepteret han føler sig, jo lettere vil han også have ved at tage en ny rolle i sengen. Måske det er svært for ham at blive mere dominerende fordi han ved det er noget du venter på - og kan han så leve op til dine forventninger?

Jeg tror du skal prøve at finde ud af, hvordan du har det med dig selv - lave nogle ting som gør dig glad (uden ham), mærke at du savner ham og så nyde jeres samvær i stedet for at fejlfinde. Jo mere man går op og ned af hinanden, jo større kan selv små frustrationer føles.

Hvordan er hans opfattelse af dig? Der er garanteret også nogle ting som irriterer ham ved dig - måske er han bare så overbærende at han ikke siger det? Det kan være du skal prøve at fokusere på at være en god kæreste for ham i stedet for at han skal være det for dig. Måske opdager du undervejs, at du rent faktisk kan ændre jeres situation og dynamik uden at hakke på ham og uden at forsøge at lave ham om. Jeg tror vi nemmere vokser og udvikler os, hvis vi føler os elskede for dem vi er. Og finder du ud af at du ikke kan elske og acceptere ham for den han er, så er I måske ikke rigtige for hinanden.

håber du finder den rigtige vej for dig og jer ��  

Frk.1986 skriver:

Ååh mine alarmklokker ringer bare når du nævner at lysten til sex er væk…
Har du tænkt på om I måske i virkeligheden (set fra din side) bare er gode venner?
Det er bare møgsvært at stå i den der situation, og der er kun dig selv der kan finde ud af hvad du skal gøre, men tror altså at den der pause væk fra hinanden kan hjælpe dig en del til at finde ud af hvad det er du vil.
Jeg tror ikke der er noget galt med dig, og jeg tror ikke du nødvendigvis er nødt til at være sammen med badboys, måske er din kæreste bare ikke den rette…
Det er i hvert fald meget lettere at være sammen med en ordentlig istedet for de der badboys, men der skal bare være en balance mellem jer, og det kan jo altså være lidt svært lige at møde den fyr der har det.

Vi er ca væk fra hinanden i to dage om ugen, og her om små 14dage skal han med arbejdet en uge til ulandet og der vil jeg bruge tiden på at tænke det hele igennem .. 

Ja det er rigtig svært for er os glad for ham, ka bare ikke finde ud af om det er som kærester eller bare gode venner ..

jenny4 skriver:

Jeg har engang hørt, at før man kan være i et forhold med en anden skal man kunne være tilfreds i et forhold med sig selv. Og det gælder selvfølgelig jer begge.

Det lyder som om, at du prøver at gøre din kæreste til noget han ikke er, og det må virkelig slide på hans selvtillid. Mht overvægten så vil han nok få lettere ved at tabe sig hvis han ved at din kærlighed ikke er betinget af om han vejer det ene eller det andet. Mht sexlysten så er det jo kun dig der kan vurdere om han tænder dig - men igen, jo mere accepteret han føler sig, jo lettere vil han også have ved at tage en ny rolle i sengen. Måske det er svært for ham at blive mere dominerende fordi han ved det er noget du venter på - og kan han så leve op til dine forventninger?

Jeg tror du skal prøve at finde ud af, hvordan du har det med dig selv - lave nogle ting som gør dig glad (uden ham), mærke at du savner ham og så nyde jeres samvær i stedet for at fejlfinde. Jo mere man går op og ned af hinanden, jo større kan selv små frustrationer føles.

Hvordan er hans opfattelse af dig? Der er garanteret også nogle ting som irriterer ham ved dig - måske er han bare så overbærende at han ikke siger det? Det kan være du skal prøve at fokusere på at være en god kæreste for ham i stedet for at han skal være det for dig. Måske opdager du undervejs, at du rent faktisk kan ændre jeres situation og dynamik uden at hakke på ham og uden at forsøge at lave ham om. Jeg tror vi nemmere vokser og udvikler os, hvis vi føler os elskede for dem vi er. Og finder du ud af at du ikke kan elske og acceptere ham for den han er, så er I måske ikke rigtige for hinanden.

håber du finder den rigtige vej for dig og jer ��  

hold op du rammer meget godt plet der.

hans selvtillid er også lidt påvirket af mig og ja du har ret jeg finder fejl hvergang vi faktisk er sammen (er ikke stolt af at sige det)

han brokker sig sjældent, det først når hans bærer brister han det hele kommer frem..

han synes jeg tit er sur, og det er jeg nok også fordi jeg går med dette her i tanker...

Anonym skriver:

hold op du rammer meget godt plet der.

hans selvtillid er også lidt påvirket af mig og ja du har ret jeg finder fejl hvergang vi faktisk er sammen (er ikke stolt af at sige det)

han brokker sig sjældent, det først når hans bærer brister han det hele kommer frem..

han synes jeg tit er sur, og det er jeg nok også fordi jeg går med dette her i tanker...

Jeg kom lige i tanke om en ide, som jeg selv har prøvet ifm mit job som jeg ikke var så glad for - måske det også kan virke i denne situation.

jeg gjorde det, at jeg skrev "dagbog" hver dag i to måneder. Ikke dagbog på den der "kære dagbog..." måde, men en plus og minusliste for hver dag: hvad har gjort mig glad og hvad har jeg ikke været glad for. Og så gav jeg dagen en overordnet karakter. Da jeg efter de to måneder kiggede tilbage på dagene kunne jeg se, at der havde været langt flere positive ting end negative, men at jeg i tankerne havde ladet det negative fylde mere end det egentlig havde ret til.

dagbogen hjalp mig til at ændre min måde at tænke om problemerne på, og pludselig kunne jeg se, at jeg i det store hele var godt tilfreds.

Anonym skriver:

nogen gange er jeg os bare bange for at det er mig, der bare vil have et problem eller have noget at brokke mig over.. ( hvis du kan følge mig) .. 

han er også en rigtig god mand, der vil gør alt hvad han kan for mig og mit barn.

vi træner sammen eller så er han med en ven .. ved selv hvor svært han har ved at være overvægtig for som han os selv siger så har han bare ikke stop klodsen for go mad.. 

mindre problem er også bare at han tit er så påstålig, også selvom han ikke har ret, så ska man enten diskutere eller lade ham få ret..

sex, jeg vil gerne han er lidt dominerende, som han siger han os ka være, men der sker bare ingenting, og min lyst er forsvundet..

Nogle mener bare de har ret i alt og ved du hvad få dig sat ned få sagt det du mener omkring det og om jeres sex liv fortæl hvad du savner osv fortæl du går og er trist og ked af det. Og du er bange for at miste ham fordi jeres forhold gøre skævt man skal jo lytte til hinanden og hinandens behov...

Anonym skriver:

ja det rigtig svært, for har prøvet at være så tæt på at miste ham der var jeg ked af det selve dagen, men så efterfølgende var det okey med mig, ved ikke om det var fordi han ikke ku lade mig være, han skrev hele tiden.. 

det der os bare kan få mig op i det røde felt er at han skal være så påstålig, altså alt hvad han siger er det rigtig.. også selvom det er forkert, så skal man enten diskueter med ham eller bare gi ham ret .. ORK ..

sexuelt vil jeg gerne have han er lidt dominerende, hvilket han siger at det ka han godt være, men der sker bare ingenting, og jeg har mistet lysten til sex.. 

Jeg synes at der er nogle heftige alarmklokker der ringer hvis du kun var ked af bruddet den første dag, og hvis du kun gik tilbage til ham fordi han var insisterende. Det lyder ikke godt.

modesty skriver:

Jeg synes at der er nogle heftige alarmklokker der ringer hvis du kun var ked af bruddet den første dag, og hvis du kun gik tilbage til ham fordi han var insisterende. Det lyder ikke godt.

ved ikk hvorfor jeg har det så svært, kan det være en nedtur over at være arbejdesløs og så det bare går udover ham ..

jeg havde det faktisk okey med det dagen efter, men ved ikke om jeg bare havde det okey med det fordi han skrev og skrev frem for bare at have været kold..

er ikke van til så moden, rar og sød mand, har alle dage haft dem man ikke ku stole på eller regne med og som man skændes med hverdag ..

B&J skriver:

Nogle mener bare de har ret i alt og ved du hvad få dig sat ned få sagt det du mener omkring det og om jeres sex liv fortæl hvad du savner osv fortæl du går og er trist og ked af det. Og du er bange for at miste ham fordi jeres forhold gøre skævt man skal jo lytte til hinanden og hinandens behov...

 

Ja, det handler velligeså meget om at få sat ord på det overfor ham, så han helt præcis ved hvordan jeg har det, og han kan have chancen for at fortælle hvad han har..

bare se nu, der glæder jeg mig til at han kommer hjem fra arbejde, for så jeg været alene hele dagen, så måske jeg os lidt depri over at være arbejdesløs at have noget at gå op osv..

ja, i know jeg er en meget forvirret person der ikke rigtig ved hvad ben hun skal stå på .. 

jenny4 skriver:

Jeg kom lige i tanke om en ide, som jeg selv har prøvet ifm mit job som jeg ikke var så glad for - måske det også kan virke i denne situation.

jeg gjorde det, at jeg skrev "dagbog" hver dag i to måneder. Ikke dagbog på den der "kære dagbog..." måde, men en plus og minusliste for hver dag: hvad har gjort mig glad og hvad har jeg ikke været glad for. Og så gav jeg dagen en overordnet karakter. Da jeg efter de to måneder kiggede tilbage på dagene kunne jeg se, at der havde været langt flere positive ting end negative, men at jeg i tankerne havde ladet det negative fylde mere end det egentlig havde ret til.

dagbogen hjalp mig til at ændre min måde at tænke om problemerne på, og pludselig kunne jeg se, at jeg i det store hele var godt tilfreds.

 

den var da en super go ide du kom på der, for jeg har meget på fornemmelsen at jeg lader de negative tanker fylde for meget istedet for de positive.