Hvad gør jeg?

Hvad elsker du ved ham udover at han har hjertet det rette sted? 

Anonym skriver:

Jeg synes bare at han tit irritere mig og jeg ofte vil lave om på ham feks..

 

han er en rigtig god mand med hjertet på det rette sted, hjælpsom , kærlig, lyttende, gør alt hvad han kan for at jeg har det godt osv osv .. 

Jeg føler bare jeg går og er trist i hverdagen, som om at jeg har svært ved at accepeter livet sån her, tænker tit på om det er det rigtig sted jeg er , eller om jeg bare ikke kan "tåle" at jeg er lykkelige uden drama.. 

Forelskelsen er der ikke mere, men det jo heller ikke unormalt at den bliver til hverdag .. 

Jamen er bare så forvirret ..

Kan godt følge dig, har selv haft sådan en krise (som du har nu) jeg var så meget usikker på om vi ville det samme, var vi bare rigtig gode venner som levede hvert vores liv i samme hus. Men efter hjem og tilbage og en tænke pause (det er være på vippen til at miste ham) selv jeg selv havde lagt op til det. Vækkede mig og den krise er rigtig godt for os vi havde, det har gjort at jeg i dah slet ikke er usikker på os, hvor jeg på det tidspunkt ikke kunne planlægge fremtiden fordi jeg var i tvivl om hvad den ville indeholde.

Tag en snak om jeres følelser og evt. ønsker om ændringer. Vi lavede hver en liste med ting der var vigtigte (nødvendige) for os i forholdet og så gav vi hinanden den og tænkte over hvordan vi kunne imødekomme den andens behov. 

Kan kun sige, følg dit hjerte og mærk godt efter 

B&J skriver:

Selv om jeg snart har været sammen med min i 7år og tænker da ind i mellem åhhh så dum han er men 2 minutter efter er det glemt og elsker ham af hele mit hjerte kan slet ikke forstille mig en dag uden ham. jeg er heller ikke ny forelsket mere men ELSKER min kæreste. VIRKELIG MEGET!

Men er det dig der er trist? eller over forholdet????

hvorfor lave ham om? elsker du ham, som den mand han er?

Et forhold er langt fra perfekt , MEN vil ikke bytte min kæreste for nogle anden fyr i denne verden

Jeg vil gerne have han taber sig. (Han er overvægtig) det har jeg aldrig lagt skjul på, så han vidste det inden vi fandt sammen .. 

Det der irritere mig, er den måde han lader folk (venner og familie) udnytte ham, alt det usunde han kan tage ind bords.. 

Når vi er hver for sig, er jeg glad for at han er min kæreste osv.. Men efter 3dage sammen, er jeg mæt

Mulle0802 skriver:

Kan godt følge dig, har selv haft sådan en krise (som du har nu) jeg var så meget usikker på om vi ville det samme, var vi bare rigtig gode venner som levede hvert vores liv i samme hus. Men efter hjem og tilbage og en tænke pause (det er være på vippen til at miste ham) selv jeg selv havde lagt op til det. Vækkede mig og den krise er rigtig godt for os vi havde, det har gjort at jeg i dah slet ikke er usikker på os, hvor jeg på det tidspunkt ikke kunne planlægge fremtiden fordi jeg var i tvivl om hvad den ville indeholde.

Tag en snak om jeres følelser og evt. ønsker om ændringer. Vi lavede hver en liste med ting der var vigtigte (nødvendige) for os i forholdet og så gav vi hinanden den og tænkte over hvordan vi kunne imødekomme den andens behov. 

Det var måske slet ikke så tosset, er bare bange for at sårer ham

mor:) skriver:

Hvad elsker du ved ham udover at han har hjertet det rette sted? 

Hans hjælpsomhed, til at snakke med, hjælper med det huslige, osv .. 

Jeg har selv haft den der kæreste, som var sød og god ved mig osv. og havde før ham haft en der var lige modsat. Jeg gik med de samme tanker som dig hele tiden og jeg slog op med ham konstant, for så at finde sammen med ham en måneds tid senere. Han mente at der var noget galt med mig, og at jeg nok bare ikke så godt kunne finde ud af at have en kæreste, og jeg var sikker på at han havde ret, for jeg gad aldrig den samme fyr længere end ca 5 måneder af gangen.

Endelig fik jeg hold i det, da jeg pludselig fik kontakt til en gammel ven (FDF-leder, var det egentlig) igen, og jeg begyndte at være sammen med ham istedet.

Her ca. 9 år senere med barn nr. to lige på trapperne, kan jeg med sikkerhed sige, at der ikke var noget galt med mig. Jeg var bare sammen med den forkerte.

For mig er det altså let at mærke forskel! Kan stadig bare ligge og kigge på min kæreste og føle mig som den heldigste i verden og jeg er ALDRIG i tvivl om at han er den jeg skal ende mine dage med.

Tror det der råd med en pause er en rigtig god ide! Man skal ikke være i tvivl hele tiden, så er det altså lettere st komme videre.

Har du lyst til at være sammen med andre?.

Anonym skriver:

Jeg vil gerne have han taber sig. (Han er overvægtig) det har jeg aldrig lagt skjul på, så han vidste det inden vi fandt sammen .. 

Det der irritere mig, er den måde han lader folk (venner og familie) udnytte ham, alt det usunde han kan tage ind bords.. 

Når vi er hver for sig, er jeg glad for at han er min kæreste osv.. Men efter 3dage sammen, er jeg mæt

Jamen hvad faldt du for siden han er overvægtig den gang må du da ha set igennem fingrene med det....

hvad med ja lave jeres livstil om begge to og vis du støtter ham for at tabe sig er ikke nemt....

og fordi de udnyttet ham er jo fordi han er for god af sig... Det er jo noget i kan snakke om, om han syntes er et problem... 

Anonym skriver:

Det var måske slet ikke så tosset, er bare bange for at sårer ham

Men hvis du går og har det sådan, tror jeg godt han kan fornemme det - man bliver skør af at tænke frem og tilbage og du er ikke helhjertet i forholdet nu. 

modesty skriver:

Jeg synes at du skal bruge noget tid på at tænke over hvad dine følelser bunder i. Måske eventuelt skrive dem ned. Og prøv at komme ud over "han irriterer mig" o.s.v. Mærk efter helt nede i maven om det her er manden du vil leve dit liv sammen med. Uanset hvor irriteret jeg er på min mand og hvor træt jeg er af ham, så ved jeg at det skal være os to for evigt, og min kærlighed forsvinder aldrig selvom jeg er sur på ham.

Sådan som du beskriver dit humør kunne det godt bunde i at du ikke er sammen med den rigtige mand, men det kunne også bunde i at det i virkeligheden er dig selv du ikke er tilfreds med?

Jeg tror den bunder lidt i at jeg bare ikke kan/vil accepeter at jeg er sammen med en mand der ikke har badboy lokket eller store muskler eller drama hverdag.. 

Tror ikke jeg giver mig selv lov til at være glad for et sund forhold ..

for er jo rigtig glad for at jeg ikke skal være bange for utroskab altså jeg har min fulde tillid til ham.. Måske jeg bange for at jeg bare skal være en der brokker mig .. Men samtidlig med er sex lysen også væk .. Ork der spilder mange ting