At lyve for at komme i fertilitetsbehandling.

Chellie skriver:

Nej, jeg har samme indtryk. Én ting er at udsætte sig selv for en masse hormon-behandling. Det skal man ikke gøre, før man ikke har andre muligheder.

Noget andet er, at man faktisk heller ikke må blive udredt, før man har prøvet i mindst et år. Det er altså lang tid at vente, hvis man fx. er lidt oppe i årene, og har uregelmæssig menstruation, og dermed også en begrundet mistanke for, at man slet ikke har ægløsning.

Så føles det jo som spild af værdifuld tid, når vi samtidig bare får pumpet ørerne fulde af, at man ikke må blive for gammel, før man får børn ...

Måske er det lang tid at vente, men hvis man ER oppe i årene og i tvivl om sin fertilitet, har man jo allerede ventet rigtigt længe - kampagnerne om, at man ikke må blive for gammel, går jo ikke på, at man skal skynde sig, når man først har rundet fx de 38, men at man skal overveje at gå i gang længe FØR de 38. 

Det er inden for det normale, især da, når man ikke er helt ung, at der kan gå et års tid, før graviditet opnås. Det er altså i mange tilfælde unødvendigt - og DYRT for sundhedssystemet og belastende for andre, der står i kø for udredning - hvis enkelte i sidste-øjebliks-panik snyder sig til en udredning før tid. 

Måske er det lang tid at vente, men hvis man ER oppe i årene og i tvivl om sin fertilitet, har man jo allerede ventet rigtigt længe - kampagnerne om, at man ikke må blive for gammel, går jo ikke på, at man skal skynde sig, når man først har rundet fx de 38, men at man skal overveje at gå i gang længe FØR de 38. 

Det er inden for det normale, især da, når man ikke er helt ung, at der kan gå et års tid, før graviditet opnås. Det er altså i mange tilfælde unødvendigt - og DYRT for sundhedssystemet og belastende for andre, der står i kø for udredning - hvis enkelte i sidste-øjebliks-panik snyder sig til en udredning før tid. 

Jeg er ikke enig. Det handler ikke altid om job og uddannelse, når man kommer sent igang. Det kan også handl om andre ting, som man bare ikke er herre over.

Jeg kan bruge mig selv som eksempel: Jeg har været interesseret i at få børn siden jeg var omkring 21, men mødte først en mand, der var interesseret i at få børn da jeg var 26. Nu går man jo ikke bare liiige igang med at få børn samme dag, som man mødes, så jeg 27 før vi smed præventionen. På grund af diverse praktiske og økonomiske forhold forfulgte vi ikke, at jeg ikke blev gravid i lang tid, men jeg fik en enkelt gang som 20-årig taget nogle blodprøver, som viste, at jeg måske, måske ikke havde noget PCO, der spøgte.

Da jeg var 30 var vi ved at være møre til at søge behandling, men netop som vi tog beslutningen, at nu var det nu, blev min daværende mand alvorligt syg, og dels måtte jeg ikke blive naturligt gravid med ham, på grund af behandlingen, og dels gik livet op i hospitaler, kanyler, opkast og alt muligt andet. Med andre ord - det var ikke en situation, man bringer børn ind i, selv hvis det havde kunnet lade sig gøre.

Da jeg var 32 gik ægteskabet i stykker, og jeg havde stadig ikke fået nogen børn, selvom jeg inderligt ønskede dem. Kort efter mødte jeg min nuværende kæreste, men igen laver man jo ikke lige børn sammen på første date. Vi ventede godt halvandet år, og nu var jeg 34, havde aldrig været gravid, og havde begrundet mistanke om PCO. Flere af mine venner var ulykkelige i deres situation, hvor de måtte kæmpe sig igennem fertilitetsbehandling, og alle steder fra fik jeg beskeden "lad nu være med at blive for gammel". 

Jeg gik til lægen efter et halvt år, og var heldig. Hun lyttede, forstod, og var gudskelov enig i, at udredning ikke var en dårlig idé. Nu er jeg 35, og har fået konstateret PCO.

Kom igen og fortæl mig, at jeg bare kunne være gået i gang noget før...?

Vi lærer hele vores pubertet, at graviditet er noget farligt noget, som vi skal beskytte os imod, men ingen fortæller os, at det faktisk slet ikke er så nemt, som man bliver bildt ind som teenager. Vi tager for givet, at det når vi sagtens. 

I min optik er det helt fint, at kvinder over 30 kan blive udredt med det samme, så de har en chance. Det er jo kendt, at fertilitetsbehandling virker bedst, hvis man ikke er for gammel, så hvis man fejler noget, kan man jo lige så godt komme igang.

Så kan man til gengæld insistere på, at uforklarligt barnløse skal prøve i længere tid, før de får hjælp, det ville give fint mening. Men udredningen synes jeg skal være frit tilgængelig. 

modesty skriver:

Det er ikke to sider af samme sag. Der er stor forskel på at lyve sig til udredning, for derefter at fortsætte på naturlig vis når man får vished for at intet er galt (=lille omkostning for skatteborgerne) og så at fortsætte til behandling som "uforklarligt barnløse" efter udredning (=stor omkostning for skatteborgerne). Sidstnævnte har jeg godt nok aldrig hørt om.

Jeg siger ikke at det er ok at blive udredt på statens regning efter 4 mdr. (så kan man selv betale for det i det private hvis man ikke kan vente). Men det er ikke det samme som at snyde sig til behandling.

For de der så går videre i behandling efter en udredning er det stadig to sider af samme sag- jo. Og derudover er det stadig usmageligt at lyve sig til udredning! Jeg er sådan set fløjtende ligeglad med mine skattekroner- men jeg er ikke ligeglad med de meget store personlige omkostninger det har for de der må vente ekstra for at blive udredt og behandlet. Og så falder hele tanken om at man lyver om sådanne ting mig i øvrigt fuldstændig uforståelig!  Så kan man nemlig- som du selv siger selv punge ud til det private hvis man ikke kan vente ligesom alle andre- vigtigere er man heller ikke. Og jeg må igen kraftigt understrege at der naturligvis findes undtagelser som mange af de der har forklaret at de ikke ventede i et år

Chellie skriver:

Jeg er ikke enig. Det handler ikke altid om job og uddannelse, når man kommer sent igang. Det kan også handl om andre ting, som man bare ikke er herre over.

Jeg kan bruge mig selv som eksempel: Jeg har været interesseret i at få børn siden jeg var omkring 21, men mødte først en mand, der var interesseret i at få børn da jeg var 26. Nu går man jo ikke bare liiige igang med at få børn samme dag, som man mødes, så jeg 27 før vi smed præventionen. På grund af diverse praktiske og økonomiske forhold forfulgte vi ikke, at jeg ikke blev gravid i lang tid, men jeg fik en enkelt gang som 20-årig taget nogle blodprøver, som viste, at jeg måske, måske ikke havde noget PCO, der spøgte.

Da jeg var 30 var vi ved at være møre til at søge behandling, men netop som vi tog beslutningen, at nu var det nu, blev min daværende mand alvorligt syg, og dels måtte jeg ikke blive naturligt gravid med ham, på grund af behandlingen, og dels gik livet op i hospitaler, kanyler, opkast og alt muligt andet. Med andre ord - det var ikke en situation, man bringer børn ind i, selv hvis det havde kunnet lade sig gøre.

Da jeg var 32 gik ægteskabet i stykker, og jeg havde stadig ikke fået nogen børn, selvom jeg inderligt ønskede dem. Kort efter mødte jeg min nuværende kæreste, men igen laver man jo ikke lige børn sammen på første date. Vi ventede godt halvandet år, og nu var jeg 34, havde aldrig været gravid, og havde begrundet mistanke om PCO. Flere af mine venner var ulykkelige i deres situation, hvor de måtte kæmpe sig igennem fertilitetsbehandling, og alle steder fra fik jeg beskeden "lad nu være med at blive for gammel". 

Jeg gik til lægen efter et halvt år, og var heldig. Hun lyttede, forstod, og var gudskelov enig i, at udredning ikke var en dårlig idé. Nu er jeg 35, og har fået konstateret PCO.

Kom igen og fortæl mig, at jeg bare kunne være gået i gang noget før...?

Vi lærer hele vores pubertet, at graviditet er noget farligt noget, som vi skal beskytte os imod, men ingen fortæller os, at det faktisk slet ikke er så nemt, som man bliver bildt ind som teenager. Vi tager for givet, at det når vi sagtens. 

I min optik er det helt fint, at kvinder over 30 kan blive udredt med det samme, så de har en chance. Det er jo kendt, at fertilitetsbehandling virker bedst, hvis man ikke er for gammel, så hvis man fejler noget, kan man jo lige så godt komme igang.

Så kan man til gengæld insistere på, at uforklarligt barnløse skal prøve i længere tid, før de får hjælp, det ville give fint mening. Men udredningen synes jeg skal være frit tilgængelig. 

Puha hvor en grim omgang Jeg er selv uforklarligt barnløs og er derfor selvfølgelig ikke enig med dig i det sidste Men det behøver vi heller at være

Jeg kan blot frustreres ved at læse om diverse undersøgelser der kan foretages i udlandet til uforklarligt barnløse, som altså ikke kan tilbydes herhjemme hvorfor jeg tænker at pengene der bruges på at udrede og behandle folk der 'snyder' sig foran i køen kunne være brugt bedre!

Jeg siger heller ikke at jeg hellere vil have PCO eller endometriose eller noget helt tredje for jeg vil naturligvis helst ikke være i den her situation. Men jeg skulle hilse og sige at det virkelig ikke er nemt at være uforklarligt barnløs og at jeg nogle gange hellere ville have en forklaring på problemet (men græsset er jo altid grønnere på den anden side) 

Chellie skriver:

Jeg er ikke enig. Det handler ikke altid om job og uddannelse, når man kommer sent igang. Det kan også handl om andre ting, som man bare ikke er herre over.

Jeg kan bruge mig selv som eksempel: Jeg har været interesseret i at få børn siden jeg var omkring 21, men mødte først en mand, der var interesseret i at få børn da jeg var 26. Nu går man jo ikke bare liiige igang med at få børn samme dag, som man mødes, så jeg 27 før vi smed præventionen. På grund af diverse praktiske og økonomiske forhold forfulgte vi ikke, at jeg ikke blev gravid i lang tid, men jeg fik en enkelt gang som 20-årig taget nogle blodprøver, som viste, at jeg måske, måske ikke havde noget PCO, der spøgte.

Da jeg var 30 var vi ved at være møre til at søge behandling, men netop som vi tog beslutningen, at nu var det nu, blev min daværende mand alvorligt syg, og dels måtte jeg ikke blive naturligt gravid med ham, på grund af behandlingen, og dels gik livet op i hospitaler, kanyler, opkast og alt muligt andet. Med andre ord - det var ikke en situation, man bringer børn ind i, selv hvis det havde kunnet lade sig gøre.

Da jeg var 32 gik ægteskabet i stykker, og jeg havde stadig ikke fået nogen børn, selvom jeg inderligt ønskede dem. Kort efter mødte jeg min nuværende kæreste, men igen laver man jo ikke lige børn sammen på første date. Vi ventede godt halvandet år, og nu var jeg 34, havde aldrig været gravid, og havde begrundet mistanke om PCO. Flere af mine venner var ulykkelige i deres situation, hvor de måtte kæmpe sig igennem fertilitetsbehandling, og alle steder fra fik jeg beskeden "lad nu være med at blive for gammel". 

Jeg gik til lægen efter et halvt år, og var heldig. Hun lyttede, forstod, og var gudskelov enig i, at udredning ikke var en dårlig idé. Nu er jeg 35, og har fået konstateret PCO.

Kom igen og fortæl mig, at jeg bare kunne være gået i gang noget før...?

Vi lærer hele vores pubertet, at graviditet er noget farligt noget, som vi skal beskytte os imod, men ingen fortæller os, at det faktisk slet ikke er så nemt, som man bliver bildt ind som teenager. Vi tager for givet, at det når vi sagtens. 

I min optik er det helt fint, at kvinder over 30 kan blive udredt med det samme, så de har en chance. Det er jo kendt, at fertilitetsbehandling virker bedst, hvis man ikke er for gammel, så hvis man fejler noget, kan man jo lige så godt komme igang.

Så kan man til gengæld insistere på, at uforklarligt barnløse skal prøve i længere tid, før de får hjælp, det ville give fint mening. Men udredningen synes jeg skal være frit tilgængelig. 

Der er uden tvivl masser af årsager til, at nogle kvinder først kommer i gang, når de er oppe i 30'erne - det anfægter jeg slet ikke, og jeg nævner ikke job og uddannelse med et ord. Iøvrigt kan det i mine øjne være en lige så gyldig grund at have været optaget af job som fx at have været længe om at finde drømmemanden - jeg skal ikke laste en kvinde, der har viet mange år af sit liv til forskning i kræft for at have udskudt at stifte familie, og jeg er helt sikker på, at de fleste har en forståelig begrundelse for, at livet er faldet sådan ud. 

Netop derfor mener jeg, at alle skal stilles lige i forhold til ventetid - det er den mindst uretfærdige løsning. Og lyn-udredning af kvinder, som ikke har nogle tydelige indikationer på, at noget er galt fysisk, er dels en bekostelig, dels en ofte unødvendig affære. 

I dit tilfælde tydede noget så på, at alt ikke var normalt, og netop derfor var lægen vel lydhør. 

Puha hvor en grim omgang Jeg er selv uforklarligt barnløs og er derfor selvfølgelig ikke enig med dig i det sidste Men det behøver vi heller at være

Jeg kan blot frustreres ved at læse om diverse undersøgelser der kan foretages i udlandet til uforklarligt barnløse, som altså ikke kan tilbydes herhjemme hvorfor jeg tænker at pengene der bruges på at udrede og behandle folk der 'snyder' sig foran i køen kunne være brugt bedre!

Jeg siger heller ikke at jeg hellere vil have PCO eller endometriose eller noget helt tredje for jeg vil naturligvis helst ikke være i den her situation. Men jeg skulle hilse og sige at det virkelig ikke er nemt at være uforklarligt barnløs og at jeg nogle gange hellere ville have en forklaring på problemet (men græsset er jo altid grønnere på den anden side) 

Lige kort, til det første, du skrev; jeg synes bestemt heller ikke, at man skal vente i evigheder, blot fordi man ikke har fundet en årsag til barnløsheden, sådan var det slet ikke ment. Blot, at man godt kan tilbyde udredning hurtigere, så dem med en diagnose, kan få afklaret om de spilder tiden. Mens de, som umiddelbart ikke burde have problemer, godt kan få lov at prøve selv et års tid eller halvandet, før de begynder at få hjælp. Men mere burde heller ikke være nødvendigt, statistikken taler jo stadig for sig selv. Når man over et år uden gevinst, falder chancerne drastisk.

By the way, så er min mening heller ikke, at man skal lyve sig frem i køen. Men derimod, at man bør få lov til at stille sig op i den kø (til udredning, ikke nødvendigvis behandling) noget før. Så lang er ventetiden heller ikke (jeg fik en tid en måneds tid efter henvisning), og Rigshospitalet har jo faktisk et projekt kørende, hvor de netop tilbyder "fertilitets-tests" til personer over 30, for at de kan få en indikation med på vejen for, om der skulle være et problem.  

Spunken84 skriver:

For de der så går videre i behandling efter en udredning er det stadig to sider af samme sag- jo. Og derudover er det stadig usmageligt at lyve sig til udredning! Jeg er sådan set fløjtende ligeglad med mine skattekroner- men jeg er ikke ligeglad med de meget store personlige omkostninger det har for de der må vente ekstra for at blive udredt og behandlet. Og så falder hele tanken om at man lyver om sådanne ting mig i øvrigt fuldstændig uforståelig!  Så kan man nemlig- som du selv siger selv punge ud til det private hvis man ikke kan vente ligesom alle andre- vigtigere er man heller ikke. Og jeg må igen kraftigt understrege at der naturligvis findes undtagelser som mange af de der har forklaret at de ikke ventede i et år

Men hvis det viser sig at der er noget galt, er det da fint at de bliver sendt videre i behandling? Det ville de jo også blive hvis de kom med papirer fra privat udredning der viste at noget var galt.

Fuldstædig enig i, at man selvfølgelig aldrig skal lyve sig til behandling - om det så er fertilitetsbehandling eller andet, er for mig underordnet.

Lidt off topic....kan dog ikke lade vær med at tænke på, om det ville gavne, hvis udrednings muligheden blev gjort mere fri. Med de store fertilitets problemer vi har i DK, er det ikke gavnligt, at folk med problemer venter 1-2 år inden de kommer i behandling. Hvis man kunne udredes tidligere, kunne dem med meget lille chance for naturlig graviditet komme i behandling hurtigere og dermed optimere chancen for graviditet. Hvorimod der til folk med nedsat fertilitet, kunne være en mere målrettet naturlig fokus. Her tænker jeg på f.eks piger med mild PCO, som kunne have glæde af PCO kost inden en evt behandlig( og evt gennem kosten opnå naturlig ÆL). Systemmet i DK er ret firkantet, og jeg synes ikke man giver plads eller tid til evt alternative behandlinger. Er desuden enig i, at man desværre i DK har meget stor fokus på de gængse lidelser( PCO, endotrimiose m.m) og man derfor hurtig kommer i den uforklarlig barnløs kasse, hvis man ikke lige har en af de meget kendte diagnoser. En kæmpe skam, da jeg tror en bedre udredning kunne føre til en bedre og mere målrettet behandling.

Fuldstædig enig i, at man selvfølgelig aldrig skal lyve sig til behandling - om det så er fertilitetsbehandling eller andet, er for mig underordnet.

Lidt off topic....kan dog ikke lade vær med at tænke på, om det ville gavne, hvis udrednings muligheden blev gjort mere fri. Med de store fertilitets problemer vi har i DK, er det ikke gavnligt, at folk med problemer venter 1-2 år inden de kommer i behandling. Hvis man kunne udredes tidligere, kunne dem med meget lille chance for naturlig graviditet komme i behandling hurtigere og dermed optimere chancen for graviditet. Hvorimod der til folk med nedsat fertilitet, kunne være en mere målrettet naturlig fokus. Her tænker jeg på f.eks piger med mild PCO, som kunne have glæde af PCO kost inden en evt behandlig( og evt gennem kosten opnå naturlig ÆL). Systemmet i DK er ret firkantet, og jeg synes ikke man giver plads eller tid til evt alternative behandlinger. Er desuden enig i, at man desværre i DK har meget stor fokus på de gængse lidelser( PCO, endotrimiose m.m) og man derfor hurtig kommer i den uforklarlig barnløs kasse, hvis man ikke lige har en af de meget kendte diagnoser. En kæmpe skam, da jeg tror en bedre udredning kunne føre til en bedre og mere målrettet behandling.

Jeg er enig i det du skriver.

M.h.t. det med uforklarlig barnløshed, handler det dog om at de ekstra undersøgelser der kun måske kunne gøre rede for en årsag, er så dyre at det ikke kan betale sig at lave dem.

Jeg synes også at der må være en grænse for hvor mange penge det offentlige kan ligge, og hvis de vurderer at det ikke kan betale sig at lave de undersøgelser, er det helt sikkert fordi der er blevet regnet på det. Så kan man jo evt. vælge selv at punge ud til de ekstra undersøgelser i privat regi.

Men ja, det er synd for et par hvor kvinden f.eks har dårlig ægkvalitet at man først opdager det ved IVF efter at have gennemgået et IUI forløb.

modesty skriver:

Jeg er enig i det du skriver.

M.h.t. det med uforklarlig barnløshed, handler det dog om at de ekstra undersøgelser der kun måske kunne gøre rede for en årsag, er så dyre at det ikke kan betale sig at lave dem.

Jeg synes også at der må være en grænse for hvor mange penge det offentlige kan ligge, og hvis de vurderer at det ikke kan betale sig at lave de undersøgelser, er det helt sikkert fordi der er blevet regnet på det. Så kan man jo evt. vælge selv at punge ud til de ekstra undersøgelser i privat regi.

Men ja, det er synd for et par hvor kvinden f.eks har dårlig ægkvalitet at man først opdager det ved IVF efter at have gennemgået et IUI forløb.

Tror faktisk ikke der findes nogen undersøgelse, som viser dårlig ægkvalitet - FSH viser noget om hvor mange år, man har tilbage, hvilket ikke altid er lig kvalitet. Så er til dels enig i dit eksempel. Sådan rent økonomisk ved jeg dog ikke rigtig - inden man overhovdet når til IUI, skal man typisk igennem en del forsøg med hormonstimulation med hjemmerul(vi nåede 6), også IUI som man jo typisk får 3 gange inden man endelig henvises til IVF. Det er alligevel en del resurser at bruge. Men lige dårlig ægkvalitet er sku svær, for hvis man ikke ved det, og ikke kan undersøge for det, hvad skal man så gøre? Håber videnskaben finder en måde at teste det på snart.

Men jeg tænkte faktisk mere på undersøgelser, som kunne vise evt vitamin mangel, betændelses tilstande i kroppen, høje konc af tungmetaller m.m. Altså realative simple undersøgelser, som vil give et bedre helheds billede, fremfor de 2 blodprøver og HSU man i dag får. Synes bare den udredning man får er meget overfladisk, og er ret overbevist om, man ville opnå bedre resultater, hvis man blev bedre til at danne et helheds billede.