Gravid med ekskæreste IGEN

MorT3Banditter skriver:

Har du brug for at snakke med en der kender til det så kan du sende en besked til mig 

Sender dig PM. Mange tak!

En tilføjelse - grunden til min ekskæreste og jeg gik fra hinanden var fordi hun kom imellem os i sin tid og IKKE forstod at respektere at vi var en nybagt familie, som skulle vende os til at have et barn, hvor parforholde ikke blev plejet men hvor vores datter fik opmærksomheden. 

Men min ekskæreste er glad og ja, det virker til at han er mere glad med hende end han var med mig. Og det er virkeligheden det der betyder rigtig meget for mig.

Min primære bekymring er egentlig heller ikke hende, men hvordan dit og din kærestes forhold kommer til at blive påvirket. Det ville være så synd for jeres barn/børn hvis et ellers velfungerende samarbejde bliver ødelagt.

Du svarer ikke på min kommentar om hvorfor I ikke har beskyttet jer ordentligt? Har han troet at du var på p-piller, eller har I begge bare været helt uden omtanke?

SofiaMik skriver:

Du lyder så besluttet omkring, at det er en UPS'er, men er du sikker på det? Nogen gange kan man finde på at sige ting til hinanden, som ikke passer, fordi man er bange for at få følelser i klemme.

Måske er jeres gode samarbejde der, fordi i mere end holder af hinanden?

Tror vi holder mere end almindeligt af hinanden - men ikke desto mindre er det noget vi begge er enige om ikke er noget der skal forfølges. 

Jeg har nok i høj grad uafsluttede følelser for ham, da han gik fra mig. Jeg kan dog klart melde ud at jeg ikke vil forsøge at danne familie med ham igen hvis jeg får barnet - det vil været et barn hvis præmis vil være at vi ikke er sammen fra starten af livet! Men selvom man ikke er sammen som kernefamilien, så kan man jo godt skabe rigtig gode, kærlige og sunde forhold for barnet. Det er så mange forskellige familieformer idag.

Anonym skriver:

Jeg er overhovedet ikke besluttet!!!

Jeg skriver herinde fordi jeg er sindsygt meget i tvivl om hvad jeg skal gøre.

Jeg er faktisk ret meget sortseer omkring situationen og har brug for at få set på det udefra. Det ligetil valg er abort. Men når alt kommer til alt, så vil jeg nok gerne have barnet - men ikke for enhver pris!

Du har helt ret i at situationen ikke er idylisk (!), men hvis jeg vælger at få barnet, så kender jeg min ekskæreste nok til at han vil værne om barnet. Han er ansvarsfuld.

Han ved IKKE at jeg er gravid. Har testet positiv her til morgen,

Jeg ser ingen grund til at belemre ham med det her, hvis jeg ender med at ønske en abort. Tager nogle dage til at tænke det igennem og hvis jeg så som udgangspunkt gerne vil have barnet - så tager jeg en snak med ham OG lytter til hans mening - og derefter beslutter mig endelig! Han skal høres i tilfælde af jeg ønsker barnet!

Hvis jeg allerede nu her kan beslutte mig abort, så er det ikke noget der skal diskuteres med ham.

 

Jeg ved godt det er nemt for andre at sige abort..men hvis det ender sådan, så håber jeg du har andre du kan snakke med det om hvis han ikke får noget at vide. For det skal du da ikke stå med selv. Men jeg synes ikke det er forkert at vælge abort ud fra din situation hvis det er det du er nervøs for. Og vil du have barnet, så lyder det som om det godt kan lade sig gøre også.

Mit råd er dog at du får snakket med ham hurtigst muligt, det er forfærdeligt at bekymre sig alene. Hvem ved, måske får han helt vildt lyst til at få er barn når du fortæller det. Held og lykke 

modesty skriver:

Min primære bekymring er egentlig heller ikke hende, men hvordan dit og din kærestes forhold kommer til at blive påvirket. Det ville være så synd for jeres barn/børn hvis et ellers velfungerende samarbejde bliver ødelagt.

Du svarer ikke på min kommentar om hvorfor I ikke har beskyttet jer ordentligt? Har han troet at du var på p-piller, eller har I begge bare været helt uden omtanke?

Eftersom jeg ikke er i et fast parforhold eller har reglmæssigt sex, så er jeg ikke pt. på p-piller osv.

Det var så spontant og ugennemtænkt at det "bare skete". Efterfølgende tænkte jeg ikke over nødprævention. Det tog os 1 år at blive gravide i sin tid. Så tænkte helt ærligt at risikoen var minimal. 

Eftersom jeg ikke er i et fast parforhold eller har reglmæssigt sex, så er jeg ikke pt. på p-piller osv.

Det var så spontant og ugennemtænkt at det "bare skete". Efterfølgende tænkte jeg ikke over nødprævention. Det tog os 1 år at blive gravide i sin tid. Så tænkte helt ærligt at risikoen var minimal. 

Så I havde ubeskyttet sex uden at du fortalte ham at du ikke var på p-piller? Og efterfølgende valgte du at lade være med at tage en fortrydelsespille?

Jeg har kun én æggeleder og vi var i IVF behandling for at få vores søn, og vi har været gift i 7 år og har et stabilt parforhold. Og alligevel tog jeg da en fortrydelsespille da han ved et uheld kom oppe i mig uden at jeg var på prævention - fordi vi ikke ønsker endnu et barn.

Jeg gentager mit wow.

modesty skriver:

Så I havde ubeskyttet sex uden at du fortalte ham at du ikke var på p-piller? Og efterfølgende valgte du at lade være med at tage en fortrydelsespille?

Jeg har kun én æggeleder og vi var i IVF behandling for at få vores søn, og vi har været gift i 7 år og har et stabilt parforhold. Og alligevel tog jeg da en fortrydelsespille da han ved et uheld kom oppe i mig uden at jeg var på prævention - fordi vi ikke ønsker endnu et barn.

Jeg gentager mit wow.

NEJ! Det har du ikke ret i!

Jeg har hverken fortalt ham at jeg var på p-piller eller at jeg ikke var på p-piller. Det var en snak som IKKE blev taget overhovedet.

Du kan så have ret i at jeg burde ha tænkt i nødprævention - men helt ærligt, jeg tænkte at risikoen for at jeg blev gravid var minimal. 

Og ja, ris til egen røv for at bringe mig i det her dilemma I KNOW.

Men sket er sket og nu er jeg gravid!

Altså jeg læner mere og mere over til at det her evt. barn bestemt ikke vil gøre noget godt for jeres samarbejde.
Ja man kan sagtens være gode forældre og en super "familie" selvom man ikke er sammen som kærester. Men det besværliggøre det nok en del at mor og far har uafklarede følelser i klemme, falder i, og så oven i købet skal have en barn mere sammen.

Anonym skriver:

NEJ! Det har du ikke ret i!

Jeg har hverken fortalt ham at jeg var på p-piller eller at jeg ikke var på p-piller. Det var en snak som IKKE blev taget overhovedet.

Du kan så have ret i at jeg burde ha tænkt i nødprævention - men helt ærligt, jeg tænkte at risikoen for at jeg blev gravid var minimal. 

Og ja, ris til egen røv for at bringe mig i det her dilemma I KNOW.

Men sket er sket og nu er jeg gravid!

Præcis, du fortalte ham ikke at du ikke var på p-piller, det er dét jeg skriver.

Nå, men jeg håber at du finder en løsning som føles rigtig for dig.

Anonym skriver:

For at gøre en lang historie kort.

For 1,5 år siden fik jeg en datter med min på daværende tidspunkt kæreste. 

For en måned siden var vi en enkelt gang sammen og det var virkelig en upser, hvor vi begge bagefter aftalte at det ikke skulle ske igen og at den skulle tages med i graven, han fik virkelig kæmpe kvaler over det og har været ret ked af det siden. Han har nemlig en kæreste. Ja, jeg ved godt det var dumt og rigtig dårlig stil over for hende... Men det er sket og det kan ikke rigtig gøres om - og ja, nu har jeg så testet positiv. Jeg er fandme gravid.

Det ligetil valg er at få en abort fordi vi ikke er sammen og fordi det er et uheld.

Men ideen om at have to børn med den samme mand er ret romantisk. Rigtig mange praktiske ting vil være letter og som det er nu fungere det godt. Jeg står et sted i mit liv hvor der er plads til et til barn. 

Jeg ved at han er rigtig glad for sin kæreste og at det virkelig har været en upser.

Selvom valget kan syntes ligetil, så er jeg i tvivl. Føler mig nærmest tvunget til abort, fordi omstændighederne er så indviklede omkring at han har kæreste på. 

Jeg er i tvivl om hvad jeg skal gøre. Har endnu ikke talt med ham om det, men kan nærmest regne ud hvad hans holdning er.

Abort er et rigtig svært valg syntes jeg, men at trodse hans evt. ønske om abort er også en rigtig træls valg. 

Jeg er klar over at det her bringer en masse harme over hvor dumt  det er og hvor ufint det er af mig at ha været sammen med ham selvom han har kæreste på. JEG VED DET GODT! Jeg har ikke brug for en moralprædiken lige nu, men hjælp og det hele set udefra.

Kan jeg forsvare at få det her barn? Har jeg overhovedet noget valg? Ud over at klynge mig til at jeg er kvinde og selv bestemmer over min krop - hvilket jeg ikke har lyst til skal være eneste argument. 

 

Jeg dynes ikke du skal stå med den beslutning alene.

Du skal fortælle ham det, det er ligeså meget hans upser. 

Tænk hvis han gerne vil det, så behøver du slet ikke alt den bekymring.