Gravid med ekskæreste IGEN

For at gøre en lang historie kort.

For 1,5 år siden fik jeg en datter med min på daværende tidspunkt kæreste. 

For en måned siden var vi en enkelt gang sammen og det var virkelig en upser, hvor vi begge bagefter aftalte at det ikke skulle ske igen og at den skulle tages med i graven, han fik virkelig kæmpe kvaler over det og har været ret ked af det siden. Han har nemlig en kæreste. Ja, jeg ved godt det var dumt og rigtig dårlig stil over for hende... Men det er sket og det kan ikke rigtig gøres om - og ja, nu har jeg så testet positiv. Jeg er fandme gravid.

Det ligetil valg er at få en abort fordi vi ikke er sammen og fordi det er et uheld.

Men ideen om at have to børn med den samme mand er ret romantisk. Rigtig mange praktiske ting vil være letter og som det er nu fungere det godt. Jeg står et sted i mit liv hvor der er plads til et til barn. 

Jeg ved at han er rigtig glad for sin kæreste og at det virkelig har været en upser.

Selvom valget kan syntes ligetil, så er jeg i tvivl. Føler mig nærmest tvunget til abort, fordi omstændighederne er så indviklede omkring at han har kæreste på. 

Jeg er i tvivl om hvad jeg skal gøre. Har endnu ikke talt med ham om det, men kan nærmest regne ud hvad hans holdning er.

Abort er et rigtig svært valg syntes jeg, men at trodse hans evt. ønske om abort er også en rigtig træls valg. 

Jeg er klar over at det her bringer en masse harme over hvor dumt  det er og hvor ufint det er af mig at ha været sammen med ham selvom han har kæreste på. JEG VED DET GODT! Jeg har ikke brug for en moralprædiken lige nu, men hjælp og det hele set udefra.

Kan jeg forsvare at få det her barn? Har jeg overhovedet noget valg? Ud over at klynge mig til at jeg er kvinde og selv bestemmer over min krop - hvilket jeg ikke har lyst til skal være eneste argument. 

Anonym skriver:

For at gøre en lang historie kort.

For 1,5 år siden fik jeg en datter med min på daværende tidspunkt kæreste. 

For en måned siden var vi en enkelt gang sammen og det var virkelig en upser, hvor vi begge bagefter aftalte at det ikke skulle ske igen og at den skulle tages med i graven, han fik virkelig kæmpe kvaler over det og har været ret ked af det siden. Han har nemlig en kæreste. Ja, jeg ved godt det var dumt og rigtig dårlig stil over for hende... Men det er sket og det kan ikke rigtig gøres om - og ja, nu har jeg så testet positiv. Jeg er fandme gravid.

Det ligetil valg er at få en abort fordi vi ikke er sammen og fordi det er et uheld.

Men ideen om at have to børn med den samme mand er ret romantisk. Rigtig mange praktiske ting vil være letter og som det er nu fungere det godt. Jeg står et sted i mit liv hvor der er plads til et til barn. 

Jeg ved at han er rigtig glad for sin kæreste og at det virkelig har været en upser.

Selvom valget kan syntes ligetil, så er jeg i tvivl. Føler mig nærmest tvunget til abort, fordi omstændighederne er så indviklede omkring at han har kæreste på. 

Jeg er i tvivl om hvad jeg skal gøre. Har endnu ikke talt med ham om det, men kan nærmest regne ud hvad hans holdning er.

Abort er et rigtig svært valg syntes jeg, men at trodse hans evt. ønske om abort er også en rigtig træls valg. 

Jeg er klar over at det her bringer en masse harme over hvor dumt  det er og hvor ufint det er af mig at ha været sammen med ham selvom han har kæreste på. JEG VED DET GODT! Jeg har ikke brug for en moralprædiken lige nu, men hjælp og det hele set udefra.

Kan jeg forsvare at få det her barn? Har jeg overhovedet noget valg? Ud over at klynge mig til at jeg er kvinde og selv bestemmer over min krop - hvilket jeg ikke har lyst til skal være eneste argument. 

 

Ingen løftede pegefingre herfra, men

min holdning er, at du bør få en abort, hvis faderen ikke er med på ideen om et barn (hvilket jeg antager, han ikke er, med den baggrund). 

Ja, det er en romantisk drøm med endnu er barn med samme mand, men det lyder til at være stik imod hans ønske. På den baggrund synes jeg, det ville være egoistisk at beholde barnet. Der er ikke noget facit her i livet, og han har selv været med til at være utro (det er langt fra kun dit ansvar). Så må han selvfølgelig også være gammel nok til at tage konsekvenserne... 

Snak med ham om situationen, måske kan det bringe dig tættere på en løsning. Også selvom du næsten på forhånd ved, hvad han vil have. 

Hvis han er imod at få barnet, lyder det som et dårligt udgangspunkt for jeres fremtidige samarbejde. I har jo også allerede ansvaret for et barn, som bestemt ikke må glemmes i denne situation.

Held og lykke med din beslutning. 

Sket er sket og du har heldigvis ikke været alene om det

var det mig der stod i din situation så havde jeg valgt at beholde barnet. Han får et forklarings problem men ja børnene kommer til at have samme far hvilket jeg er overbevist om kun er en fordel og gør alt meget nemmere i forhold til samvær og så mange andre ting.

i forhold til at han jo kommer til at få det her forklaringsproblem så vil han jo nok gøre hvad han kan for at få dig til at få en abort, men som sagt hvis du kan give det kommende barn hvad det har brug for så ser jeg ingen grund til at få det fjernet. Faren skal nok med tiden acceptere situationen��

Hvis tiden for dig er rigtig, du har pladsen tiden og økonomien så GO FOR IT!

Min holdning er at man som det første kontakter ham, der er faren til barnet - ligger kortene på bordet og så må i SAMMEN finde ud af, om i kan forsvare at få det her barn... 

Hvis jeg må sætte undren/tvivl ved noget af det du har skrevet, så er det at du synes det ville være romantisk at sætte to børn til verden, der har samme far? Ikke at jeg ikke forstår tanken, men nu er i jo altså ikke sammen og ville derfor bevidst, sætte endnu et skilsmisse barn til verden på det grundlag? 

Er det ikke mere romantisk at kunne sætte et barn mere til verden den dag man har fundet sig en ny partner, der forhåbentlig skal være ved ens side resten af livet? 

Anitta J skriver:

Sket er sket og du har heldigvis ikke været alene om det

 

var det mig der stod i din situation så havde jeg valgt at beholde barnet. Han får et forklarings problem men ja børnene kommer til at have samme far hvilket jeg er overbevist om kun er en fordel og gør alt meget nemmere i forhold til samvær og så mange andre ting.

i forhold til at han jo kommer til at få det her forklaringsproblem så vil han jo nok gøre hvad han kan for at få dig til at få en abort, men som sagt hvis du kan give det kommende barn hvad det har brug for så ser jeg ingen grund til at få det fjernet. Faren skal nok med tiden acceptere situationen��

Hvis tiden for dig er rigtig, du har pladsen tiden og økonomien så GO FOR IT!

Mange tak for din vinkel!!

Jeg står som sagt et godt sted i mit liv. Har været på den samme arbejdsplads de sidste 5 år - de vil helt klart ikke være super glade over at jeg skal på barsel, så hurtigt igen og det vil jo nok komme som et chok da jeg er enlig. MEN det kan alt sammen løses på en god måde.

Jeg har tiden, pladsen og økonomien iorden

Stimap skriver:

Min holdning er at man som det første kontakter ham, der er faren til barnet - ligger kortene på bordet og så må i SAMMEN finde ud af, om i kan forsvare at få det her barn... 

Hvis jeg må sætte undren/tvivl ved noget af det du har skrevet, så er det at du synes det ville være romantisk at sætte to børn til verden, der har samme far? Ikke at jeg ikke forstår tanken, men nu er i jo altså ikke sammen og ville derfor bevidst, sætte endnu et skilsmisse barn til verden på det grundlag? 

Er det ikke mere romantisk at kunne sætte et barn mere til verden den dag man har fundet sig en ny partner, der forhåbentlig skal være ved ens side resten af livet? 

Altså nu siger du endnu et skilsmissebarn til verden. 

Vores samarbjede omkring vores datter er SUPER godt og jeg tror bestemt ikke hun lider nogen skade af at være delt. Hun har to glade og engagerede forældre, som fordi hun bliver delt får rigtig meget kvalitetstid og opmærksomhed.

Vi bor tæt på hinanden og det hele er meget fleksibelt.

Der skal to til tango  

Jeg havde uden tvivl beholdt det.

Anonym skriver:

For at gøre en lang historie kort.

For 1,5 år siden fik jeg en datter med min på daværende tidspunkt kæreste. 

For en måned siden var vi en enkelt gang sammen og det var virkelig en upser, hvor vi begge bagefter aftalte at det ikke skulle ske igen og at den skulle tages med i graven, han fik virkelig kæmpe kvaler over det og har været ret ked af det siden. Han har nemlig en kæreste. Ja, jeg ved godt det var dumt og rigtig dårlig stil over for hende... Men det er sket og det kan ikke rigtig gøres om - og ja, nu har jeg så testet positiv. Jeg er fandme gravid.

Det ligetil valg er at få en abort fordi vi ikke er sammen og fordi det er et uheld.

Men ideen om at have to børn med den samme mand er ret romantisk. Rigtig mange praktiske ting vil være letter og som det er nu fungere det godt. Jeg står et sted i mit liv hvor der er plads til et til barn. 

Jeg ved at han er rigtig glad for sin kæreste og at det virkelig har været en upser.

Selvom valget kan syntes ligetil, så er jeg i tvivl. Føler mig nærmest tvunget til abort, fordi omstændighederne er så indviklede omkring at han har kæreste på. 

Jeg er i tvivl om hvad jeg skal gøre. Har endnu ikke talt med ham om det, men kan nærmest regne ud hvad hans holdning er.

Abort er et rigtig svært valg syntes jeg, men at trodse hans evt. ønske om abort er også en rigtig træls valg. 

Jeg er klar over at det her bringer en masse harme over hvor dumt  det er og hvor ufint det er af mig at ha været sammen med ham selvom han har kæreste på. JEG VED DET GODT! Jeg har ikke brug for en moralprædiken lige nu, men hjælp og det hele set udefra.

Kan jeg forsvare at få det her barn? Har jeg overhovedet noget valg? Ud over at klynge mig til at jeg er kvinde og selv bestemmer over min krop - hvilket jeg ikke har lyst til skal være eneste argument. 

 

Jeg hæfter mig ved at du synes det er romantisk (idyllisk) at have to børn med samme mand. Situationen taget i betragtning synes jeg det lyder langt fra idyllisk.

Og jojo, det er en klassisk 'man ligger som man har redt' situation 

Ved han du er gravid? Jeg tror ikke ligefrem det gavner samarbejdet mellem jer som forældre hvis du får en ups'er baby som han ikke ønsker og som betyder at han mister sin kæreste (hvilket han jo ellers egentlig fortjener).

Vil du overhovedet have andres mening, for det lyder som om du har besluttet dig? Umiddelbart mener jeg ikke det er en god ide at få et barn på den måde. Så jeg synes det er svært at forsvare.. 

I nin verden får man ikke abort uden grund- og at I har været nogle svin over for hans kæreste er ikke grund nok -

Så jeg ville beholde barnet og helt ærligt så synes jeg hans kæreste fortjener at få at vide hvad der foregår så hun selv kan tage valget om hvad hun vil videre frem.

Synes det er ufint at holde noget så alvorligt som utroskab skjult især når der nu kommer et barn ud af det....

Anonym skriver:

For at gøre en lang historie kort.

For 1,5 år siden fik jeg en datter med min på daværende tidspunkt kæreste. 

For en måned siden var vi en enkelt gang sammen og det var virkelig en upser, hvor vi begge bagefter aftalte at det ikke skulle ske igen og at den skulle tages med i graven, han fik virkelig kæmpe kvaler over det og har været ret ked af det siden. Han har nemlig en kæreste. Ja, jeg ved godt det var dumt og rigtig dårlig stil over for hende... Men det er sket og det kan ikke rigtig gøres om - og ja, nu har jeg så testet positiv. Jeg er fandme gravid.

Det ligetil valg er at få en abort fordi vi ikke er sammen og fordi det er et uheld.

Men ideen om at have to børn med den samme mand er ret romantisk. Rigtig mange praktiske ting vil være letter og som det er nu fungere det godt. Jeg står et sted i mit liv hvor der er plads til et til barn. 

Jeg ved at han er rigtig glad for sin kæreste og at det virkelig har været en upser.

Selvom valget kan syntes ligetil, så er jeg i tvivl. Føler mig nærmest tvunget til abort, fordi omstændighederne er så indviklede omkring at han har kæreste på. 

Jeg er i tvivl om hvad jeg skal gøre. Har endnu ikke talt med ham om det, men kan nærmest regne ud hvad hans holdning er.

Abort er et rigtig svært valg syntes jeg, men at trodse hans evt. ønske om abort er også en rigtig træls valg. 

Jeg er klar over at det her bringer en masse harme over hvor dumt  det er og hvor ufint det er af mig at ha været sammen med ham selvom han har kæreste på. JEG VED DET GODT! Jeg har ikke brug for en moralprædiken lige nu, men hjælp og det hele set udefra.

Kan jeg forsvare at få det her barn? Har jeg overhovedet noget valg? Ud over at klynge mig til at jeg er kvinde og selv bestemmer over min krop - hvilket jeg ikke har lyst til skal være eneste argument. 

 

Jeg ville ikke få barnet hvis faren ikke ønsker det. Hvad nu hvis han ender med at gøre forskel mellem de to børn, at han kun vil have samvær med jeres datter, hvordan vil du forklarer den lille det?

Ja det er super at have to børn med den samme mand, men tænk på fremtiden, hvad det vil gøre for hans forhold, jeres samarbejde?'

Snak med ham hvad han synes, som sagt i er begge skyld i det og så må i sku finde en løsning sammen, for det er ikke fair bare at få et barn, hvis det så vokser op med en far der ikke ønsker det, men er far for søsteren.