Gravid med ekskæreste IGEN

Hvor længe har han kendt sin nuværende kæreste? Og har de nogen børn sammen?

Det lyder som om, at det kunne blive en rigtig svær en at sluge for hans kæreste. Det kan godt være, at du siger UPS'er, men jeg tænker, at der er nogle følelser imellem jer og jeg havde som hans kæreste ikke ladet dig 3 sekunder alene med ham, når hun har fået det af vide, hvis altså hun vælger at blive hos ham. Det ville altså gøre samarbejdet mellem jer rigtig rigtig svært!!

For at gøre en lang historie kort.

For 1,5 år siden fik jeg en datter med min på daværende tidspunkt kæreste. 

For en måned siden var vi en enkelt gang sammen og det var virkelig en upser, hvor vi begge bagefter aftalte at det ikke skulle ske igen og at den skulle tages med i graven, han fik virkelig kæmpe kvaler over det og har været ret ked af det siden. Han har nemlig en kæreste. Ja, jeg ved godt det var dumt og rigtig dårlig stil over for hende... Men det er sket og det kan ikke rigtig gøres om - og ja, nu har jeg så testet positiv. Jeg er fandme gravid.

Det ligetil valg er at få en abort fordi vi ikke er sammen og fordi det er et uheld.

Men ideen om at have to børn med den samme mand er ret romantisk. Rigtig mange praktiske ting vil være letter og som det er nu fungere det godt. Jeg står et sted i mit liv hvor der er plads til et til barn. 

Jeg ved at han er rigtig glad for sin kæreste og at det virkelig har været en upser.

Selvom valget kan syntes ligetil, så er jeg i tvivl. Føler mig nærmest tvunget til abort, fordi omstændighederne er så indviklede omkring at han har kæreste på. 

Jeg er i tvivl om hvad jeg skal gøre. Har endnu ikke talt med ham om det, men kan nærmest regne ud hvad hans holdning er.

Abort er et rigtig svært valg syntes jeg, men at trodse hans evt. ønske om abort er også en rigtig træls valg. 

Jeg er klar over at det her bringer en masse harme over hvor dumt  det er og hvor ufint det er af mig at ha været sammen med ham selvom han har kæreste på. JEG VED DET GODT! Jeg har ikke brug for en moralprædiken lige nu, men hjælp og det hele set udefra.

Kan jeg forsvare at få det her barn? Har jeg overhovedet noget valg? Ud over at klynge mig til at jeg er kvinde og selv bestemmer over min krop - hvilket jeg ikke har lyst til skal være eneste argument. 

 

Wow. Jeg plejer ellers at være rimelig tolerant med den slags, men her skal jeg passe på hvad jeg skriver, kan jeg mærke, så jeg prøver at forholde mig til det rent faktuelle.

Hvis du skal have det her barn, kommer det til at betyde at din eks' nuværende forhold går i stykker. Masser af smerte og drama og hjertesorg. Han vil sandsynligvis bære nag overfor dig i rigtig lang tid. Det vil påvirke jeres forhold, og det vil jeres nuværende barn nok ikke kunne undgå at mærke til. Hvordan det vil komme til at se ud på lang sigt, kan ingen gisne om, men det virker ikke som om han er interesseret i at det skal være jer to igen. Så umiddelbart tænker jeg negativ effekt. Det er absolut ikke særlig romantisk, det er bøvlet og svært. I en ideel verden kan jeg sagtens se hvad du mener med to børn med den samme mand, men nu er omstændighederne som de er, og det kan man ikke bare trylle væk. Så du skal i hvert fald være parat til at dit forhold til eks'en og faren til dine børn, bliver dårligere end det er nu. Hvilket vil gå ud over børnene.

Og så kan jeg ikke lade være med at tilføje - hvorfor f*nden har I ikke beskyttet jer ordentligt???

Jeg håber at du/I finder den bedst mulige løsning, omstændighederne taget i betragtning. Jeg ville personligt vælge en abort.

Anonym skriver:

Altså nu siger du endnu et skilsmissebarn til verden. 

Vores samarbjede omkring vores datter er SUPER godt og jeg tror bestemt ikke hun lider nogen skade af at være delt. Hun har to glade og engagerede forældre, som fordi hun bliver delt får rigtig meget kvalitetstid og opmærksomhed.

Vi bor tæt på hinanden og det hele er meget fleksibelt.

Jeg er selv en af de "heldige" børn med fraskilte forældre... Mine forældre er stadig efter alle de år bedste venner, haft et fantastisk samarbejde og holdt både jul og nytår sammen. De har satme gjort deres for at det her ikke skulle påvirke/være hårdt for mig... Det har det i og for sig heller ikke, MEN det ændre ikke på det faktum at jeg stadig er et såkaldt "skilsmissebarn" og der er visse ting jeg skal tænke på og tage stilling til, i særdeleshed når man bliver ældre - der kan være svære at håndtere.. 

Vi er jo alle forskellige, hvilket jeg har stor respekt for.. Jeg undrede mig bare og ville høre dine tanker omkring det, uden jeg selv ved hvordan jeg ville handle i dit sted.. - men som jeg sidder her ville det for mig vægte højere, at finde en ny kærlighed jeg kunne skabe et barn sammen med..

Min pointe var dog at jeg synes du skal tage den med din ex kæreste og i sammen finder en løsning.. Måske han også synes det er det mest rigtige at beholde barnet, selvom det var en ups'er og han er i et forhold..  

Har du brug for at snakke med en der kender til det så kan du sende en besked til mig 

Christine skriver:

Jeg hæfter mig ved at du synes det er romantisk (idyllisk) at have to børn med samme mand. Situationen taget i betragtning synes jeg det lyder langt fra idyllisk.

Og jojo, det er en klassisk 'man ligger som man har redt' situation 

Ved han du er gravid? Jeg tror ikke ligefrem det gavner samarbejdet mellem jer som forældre hvis du får en ups'er baby som han ikke ønsker og som betyder at han mister sin kæreste (hvilket han jo ellers egentlig fortjener).

Vil du overhovedet have andres mening, for det lyder som om du har besluttet dig? Umiddelbart mener jeg ikke det er en god ide at få et barn på den måde. Så jeg synes det er svært at forsvare.. 

Jeg er overhovedet ikke besluttet!!!

Jeg skriver herinde fordi jeg er sindsygt meget i tvivl om hvad jeg skal gøre.

Jeg er faktisk ret meget sortseer omkring situationen og har brug for at få set på det udefra. Det ligetil valg er abort. Men når alt kommer til alt, så vil jeg nok gerne have barnet - men ikke for enhver pris!

Du har helt ret i at situationen ikke er idylisk (!), men hvis jeg vælger at få barnet, så kender jeg min ekskæreste nok til at han vil værne om barnet. Han er ansvarsfuld.

Han ved IKKE at jeg er gravid. Har testet positiv her til morgen,

Jeg ser ingen grund til at belemre ham med det her, hvis jeg ender med at ønske en abort. Tager nogle dage til at tænke det igennem og hvis jeg så som udgangspunkt gerne vil have barnet - så tager jeg en snak med ham OG lytter til hans mening - og derefter beslutter mig endelig! Han skal høres i tilfælde af jeg ønsker barnet!

Hvis jeg allerede nu her kan beslutte mig abort, så er det ikke noget der skal diskuteres med ham.

SofiaMik skriver:

Hvor længe har han kendt sin nuværende kæreste? Og har de nogen børn sammen?

Det lyder som om, at det kunne blive en rigtig svær en at sluge for hans kæreste. Det kan godt være, at du siger UPS'er, men jeg tænker, at der er nogle følelser imellem jer og jeg havde som hans kæreste ikke ladet dig 3 sekunder alene med ham, når hun har fået det af vide, hvis altså hun vælger at blive hos ham. Det ville altså gøre samarbejdet mellem jer rigtig rigtig svært!!

Det har været sammen de sidste 9 måneder, men kendt hinanden i langt tid.

Du har helt ret - hun vil ikke lade mig være alene med ham hvis hun får det at vide - det er jeg ret sikker på OG FORSTÅELIGT! Det er noget pis det her og det vil klart gøre det hele besværligt.

Men skal jeg vælge en abort fordi jeg skal skjule det?

Helt ærligt er så er det her en upser - virkelig og det er noget vi begge er kede af og flove. Men det er samtidigt et potentielt liv vi snakker om. 

modesty skriver:

Wow. Jeg plejer ellers at være rimelig tolerant med den slags, men her skal jeg passe på hvad jeg skriver, kan jeg mærke, så jeg prøver at forholde mig til det rent faktuelle.

Hvis du skal have det her barn, kommer det til at betyde at din eks' nuværende forhold går i stykker. Masser af smerte og drama og hjertesorg. Han vil sandsynligvis bære nag overfor dig i rigtig lang tid. Det vil påvirke jeres forhold, og det vil jeres nuværende barn nok ikke kunne undgå at mærke til. Hvordan det vil komme til at se ud på lang sigt, kan ingen gisne om, men det virker ikke som om han er interesseret i at det skal være jer to igen. Så umiddelbart tænker jeg negativ effekt. Det er absolut ikke særlig romantisk, det er bøvlet og svært. I en ideel verden kan jeg sagtens se hvad du mener med to børn med den samme mand, men nu er omstændighederne som de er, og det kan man ikke bare trylle væk. Så du skal i hvert fald være parat til at dit forhold til eks'en og faren til dine børn, bliver dårligere end det er nu. Hvilket vil gå ud over børnene.

Og så kan jeg ikke lade være med at tilføje - hvorfor f*nden har I ikke beskyttet jer ordentligt???

Jeg håber at du/I finder den bedst mulige løsning, omstændighederne taget i betragtning. Jeg ville personligt vælge en abort.

 

Enig med overstående.
Jeg har ærlig talt svært ved at forestille mig det her ende ud specielt romantisk eller idyllisk, hvis det ender med at ødelægge jeres forhold totalt. 
Medmindre selvfølgelig, at han er helt med på at få det her barn.
Vil du virkelig risikere at ødelægge jeres gode forældre-forhold og samarbejde?

Og specielt hvis det ender med at de bliver sammen, det bliver nok noget værre noget.

Og så er der jo også det aspekt at det da lader til at der er noget uafsluttet/følser mellem jer, siden i endte med at knalde.... det er nok vigtigt at få snakket om og styr på.

Men jeg synes at du skal fås snakket med ham om hvad han ønsker.

modesty skriver:

Wow. Jeg plejer ellers at være rimelig tolerant med den slags, men her skal jeg passe på hvad jeg skriver, kan jeg mærke, så jeg prøver at forholde mig til det rent faktuelle.

Hvis du skal have det her barn, kommer det til at betyde at din eks' nuværende forhold går i stykker. Masser af smerte og drama og hjertesorg. Han vil sandsynligvis bære nag overfor dig i rigtig lang tid. Det vil påvirke jeres forhold, og det vil jeres nuværende barn nok ikke kunne undgå at mærke til. Hvordan det vil komme til at se ud på lang sigt, kan ingen gisne om, men det virker ikke som om han er interesseret i at det skal være jer to igen. Så umiddelbart tænker jeg negativ effekt. Det er absolut ikke særlig romantisk, det er bøvlet og svært. I en ideel verden kan jeg sagtens se hvad du mener med to børn med den samme mand, men nu er omstændighederne som de er, og det kan man ikke bare trylle væk. Så du skal i hvert fald være parat til at dit forhold til eks'en og faren til dine børn, bliver dårligere end det er nu. Hvilket vil gå ud over børnene.

Og så kan jeg ikke lade være med at tilføje - hvorfor f*nden har I ikke beskyttet jer ordentligt???

Jeg håber at du/I finder den bedst mulige løsning, omstændighederne taget i betragtning. Jeg ville personligt vælge en abort.

 

En tilføjelse - grunden til min ekskæreste og jeg gik fra hinanden var fordi hun kom imellem os i sin tid og IKKE forstod at respektere at vi var en nybagt familie, som skulle vende os til at have et barn, hvor parforholde ikke blev plejet men hvor vores datter fik opmærksomheden. 

Men min ekskæreste er glad og ja, det virker til at han er mere glad med hende end han var med mig. Og det er virkeligheden det der betyder rigtig meget for mig.

Anonym skriver:

Det har været sammen de sidste 9 måneder, men kendt hinanden i langt tid.

Du har helt ret - hun vil ikke lade mig være alene med ham hvis hun får det at vide - det er jeg ret sikker på OG FORSTÅELIGT! Det er noget pis det her og det vil klart gøre det hele besværligt.

Men skal jeg vælge en abort fordi jeg skal skjule det?

Helt ærligt er så er det her en upser - virkelig og det er noget vi begge er kede af og flove. Men det er samtidigt et potentielt liv vi snakker om. 

 

Du lyder så besluttet omkring, at det er en UPS'er, men er du sikker på det? Nogen gange kan man finde på at sige ting til hinanden, som ikke passer, fordi man er bange for at få følelser i klemme.

Måske er jeres gode samarbejde der, fordi i mere end holder af hinanden?

Stimap skriver:

Jeg er selv en af de "heldige" børn med fraskilte forældre... Mine forældre er stadig efter alle de år bedste venner, haft et fantastisk samarbejde og holdt både jul og nytår sammen. De har satme gjort deres for at det her ikke skulle påvirke/være hårdt for mig... Det har det i og for sig heller ikke, MEN det ændre ikke på det faktum at jeg stadig er et såkaldt "skilsmissebarn" og der er visse ting jeg skal tænke på og tage stilling til, i særdeleshed når man bliver ældre - der kan være svære at håndtere.. 

Vi er jo alle forskellige, hvilket jeg har stor respekt for.. Jeg undrede mig bare og ville høre dine tanker omkring det, uden jeg selv ved hvordan jeg ville handle i dit sted.. - men som jeg sidder her ville det for mig vægte højere, at finde en ny kærlighed jeg kunne skabe et barn sammen med..

Min pointe var dog at jeg synes du skal tage den med din ex kæreste og i sammen finder en løsning.. Måske han også synes det er det mest rigtige at beholde barnet, selvom det var en ups'er og han er i et forhold..  

Tak for dit input.

Det er faktisk rigtig god at få din vinkel ang. at være skilsmissebarn!