MyLove E skriver:
Her kommer lige en LANG smøre! Det er ok hvis ikke magter at læse færdig, har bare brug for at få det ned på skrift!
Først, jeg har virkelig en dejlig mand som skulle altid er der for mig. Og jeg er ikke nem jeg har gået sygemeldt i 2 år, med psykisk sygdom. Jeg er ved at blive udredt for ADHD.
Jeg har meget brug for at sove om dagen. Jeg har også brug for ro.
Min mand sover rigtig dårligt. Han er så også blevet syg. Jeg var syg i sidste uge, og når jeg er syg så skal jeg nok passe mit barn så godt jeg kan men ellers havde jeg det virkelig dårligt, og det ramte også min psyke.
Til selve problemet :
Jeg henter min mand på arbejde fordi hans bil er punktet og røget til mekaniker. Sår jeg kan ikke nå at sove i dag.
Men henter søn og køre så ud og henter ham så.
Han virker frisk og glad.
De køre så hjem i den ene bil og jeg køre i den anden, og skal hen til en Veninde. Vi har veje dag ( er med på Skive på vægten )
Jeg bliver der 45min. Da jeg så kommet hjem, hiver min søn i mig og siger vi skal spille et spil mor.
min mand ligger sløv på sofaen, og siger meget sølle "men jeg viste ikke hvad jeg skulle lave af mad"
Jeg siger lidt surt, du kunne bare lave noget, eller ha skrevet.
Jeg må jo så sige til Elias at vi ikke kan spille nu, for jeg skal jo lave aftensmad. Men så kan far måske spille. "Nej det orker jeg ikke" siger han.
Så siger jeg til ham at han kunne jo bare sige at han havde det skidt, men jeg vidste det jo ikke. "Nej men jeg kan jo godt hjælpe", igen meget ynkelig.
Jeg bliver gal og siger jeg ikke gider det der pus med at han skal spille så hellig når han er syg og orden alting. Så må han jo ligge sig. ( forleden hvor han havde det skidt, gjorde han badeværelse rent og vaske vinduer)
Jeg siger så at han bare kan sætte sig hen. Han bliver så piske sur og smider med en kniv ned i kødet og skrider så i seng og smækker døre.
Da jeg så endelig får søn til at forstå at vi må vente med at spille til vi har spist. ( far havde jo lovet ham at jeg ville spille). Får vi så lavet mad, far ville ikke op og spise. Så jeg stod med det hele selv bagefter og skulle jo så også spille og putte.
Der er ingen kontakt til min mand, og sådan er han aldrig.
jeg havde så meget lyst til at skride. Jeg sidder bare og små tuder hele tiden.
Jeg mangler stadig at smøre madpakke og alt muligt. Og jeg kan ikke mere har ikke mere energi. ..
Han har så også Været så rar at købe cola, når han nu ved jeg er på kur og bruger at lade Være at drikke det, og det er så svært.
ja han spurgte hellere ikke om jeg havde tabt mig. Jeg er bare så sur og trist. Og alle selvmords tænker kommer tilbage 
I er jo virkelig under pres - vel nærmest konstant - og det er hårdt. Det er rigtig dejligt at din mand støtter dig og er der for dig, det har du brug for. Men det er svært at være sammen med et menneske, som lider... I aften blev bægeret fyldt, og han havde brug for at du tog over. Det kan blive for meget for enhver, og det selvom han elsker dig og vil dig alt godt. Prøv at finde det aller sidste overskud og lav en hurtig madpakke. I morgen, når han har fået lov til at sove, så synes jeg du skal fortælle ham, at du godt ved det ikke er nemt. Og fortæl ham at du sætter pris på ham.
At gå rundt og hakke på hinanden, fremhæve det negative, vise utilfredshed, fortælle at den anden ikke er god nok/gør nok/er nok, er pest for parforholdet. Sæt pris på hinanden, hjælp hinanden, bær over med hinanden og tilgiv hinanden.
