l.kjoeller skriver:
Ja og dumt . Men nu er det sådan. Og tænker stadig. Det er liv og ingen selvfølge som jeg føler du beskriver det. Hun tager jo netop ansvar her ( i min optik ) . Jeg finder det vigtigt. Men ikke altafgørende. Det er da lige så moralsk forkasteligt bare at tænke nå ja ærgerligt - abort uden at overveje at beholde barnet. ( ikke for at dømme folk der får abort )
Du ved at jeg ikke ser det som en selvfølge, efter det forløb jeg har været igennem. Jeg ser det som en velsignelse og et mirakel at det er lykkedes os at få et barn. Et ønskebarn, i en tryg og stabil familie, med to forældre som elsker ham og vil gøre alt for ham og som har kæmpet sig igennem en masse lort for at blive sammen, for hans skyld.
Jeg forstår virkelig godt dine følelser. Men jeg har flere veninder som er vokset op med en fraværende far, eller uden en far, og de har ar på sjælen, alle som én. Dermed ikke sagt at alle børn uden en tilstedeværende far får det, men oddsene er ikke gode. Og ja, jeg ville som sagt langt hellere gennemgå en IVF behandling end at tilbyde mit barn en far der ikke ønsker det.
Jeg mener at det ansvarlige ville være at få en abort og vente med at få et barn til grundlaget var i orden. Men dér er vi så uenige, og fred være med det.
Anmeld
