Jeg synes din hund lyder til at være en skøn hund, - men altså, - der står jo ikke et skilt ovenover den hund jeg møder på gaden, med en beskrivelse af alle dens fortræffeligheder, og så er det altså svært for mig at se hvilken kamphund (ja, det kalder jeg dem) der er sød og hvilken der kan være farlig.
Min bror passer 2 forskellige kamphunde for nogle kammerater nogle gange, og har dem også med hjemme hos mine forældre (jeg har ikke mødt dem, da jeg ikke taler med min bror, lang historie), og min mor fortæller også om hvor søde og rare de er, især den ene, men jeg stoler bare ikke på dem.
Vi har selv en labrador/retriever som (selvfølgelig

) er verdens rareste hund, men HVIS han skulle blive gal, ja så kan vi da SE det, - det kan man ikke på en hund som din hunds race, og de bider uden varsel (altså de af dem, som bider, ikke alle selvfølgelig).
Det som også gør mig bange ved kamphunde er, at de bider igen og igen, - de stopper ikke (som andre hunde) og de kan jo slå ihjel, hvis ikke der kommer hjælp hurtigt! Det har en york shireterrier sværere ved, selvom de også kan være noget hysteriske.
Så DERFOR går jeg over på den anden side af gaden, hvis du kommer med din hund, jeg stoler ikke på dem og jeg har en frygt for at de kan finde på at gå amok lige pludselig.
Anmeld