Anonym skriver:
Vi samarbejder og er åbne og ærlige overfor alle deres spørgsmål...
det er sådan lidt skræmmende at være midt i alt det her...
og jeg kan jo ikke lade være med at tænke på at statistikken siger at han også ender med være anbringelsesbarn udenfor hjemmet og cirklen først bliver brudt med hans børn...
Eller det gjorde den i hvert fald da jeg var barn... Kan huske at overhøre nogle voksne snakke om det... men intet andet af det...
Jeg er 2.generation af anbringelse udenfor hjemmet...
og ja vi har jo også følt at det var fastsat på forhånd hvad de mente om os...
F.eks. kommenterede jeg på at udtalelsen fra psykiatrien på min kæreste ikke var korrekt da ham der udtalte sig ikke havde læst hans papirer overhovedet... Min kæreste havde en samtale på 12 minutter med psykiateren der med det samme mente at han skulle tilbage på de piller han lige var kommet og som han kom af da han blev syg af dem 
... og det var self lige den paphat hun snakkede med i telefonen...
og efter det så er psykiatrien også blevet udelukket fra at blive hørt... de er ikke efterfølgende blevet bedt om statusopdatering eller spurgt om det var forkert eller noget som helst...
Jo mere jeg sidder og tænker over det desto mere skræmmende billede tegner der sig i mit hovede af at det her er afgjort og jeg ender med at miste vores søn til nogle fremmede mennesker der slet ikke kender ham eller forstår ham...
Ja det er skrammende, og ville ikke ønske andre skulle gå igennem det samme som os, dog var det kun skolen vi har haft problem med, vuggestue og børnehave spurte når de undres, fx havde han ikke snakket i vuggestue, så de spurte mig om han kunne snakke for det gjorde han ikke der, fortalte dem at de kunne prøve at tage ham med ind og vaske tøj en dag så ville han nok snakke og det gjorde de og blev overrasket over hans ordforråd. ellers havde der ikke været noget før, i skolen noterede de uden at spøger ind til.
Vil helst ikke lyde som en skramme kampene, troede også kun det var ved os, de havde taget så meget fejl, brudt regler og set så meget forkert ved, men har efterfølgende fundet ud af der er mange især med lige den diagnose min søn har der har været lignende igennem, det var en psykolog der fortalte mig at det ikke var så sjælenet desværre. Håber det hjælper lidt at i ikke er de eneste, der har følt jer overhørt.
Håber man efterhånden også ser på at der er andre faktorer der kan spille ind, og at man ikke per automatik bliver stemplet som dårlig forældre.
At be om hjælp gør også til omsorgsfulde forældre, hvilket i også har gjort.
Man skal have et godt helbred for at være indlagt.
og en god psyke for at komme igennem underretning.
