Uplanlagt gravid - er i total chok hjæææælp!

modesty skriver:

Men der er vel en verden til forskel på at tænke at man engang ude i fremtiden vil have børn, og så at have taget en aktiv beslutning at man ikke vil have børn?

Ikke at TS ikke kan ændre mening, men jeg ser det bare som to vidt forskellige situationer.

Helt klart og vil slet ikke råde, det var et svar til at man skal ønske sig barnet af hjertet...

Hvad ts skal gøre tror jeg kun hun selv og hendes kæreste kan afgøre.

lineog4 skriver:

Bliver lige nød til at blande selvom jeg egentlig ikke ville... Men jeg blev også uplanlagt gravid - ja er faktisk blevet det to gange, så to af mine 4 er absolut kommet som overraskelser.

Med den første af de uplanlagte som også var mit første barn - var jeg slet ikke der hvor jeg vidste om jeg ønskede barn, jo en gang ude i fremtiden, men ellers... Kunne slet ikke forholde mig til hvad der var i min mave - ikke ment på den negative måde, men bare det var så sindsygt uvirkeligt og jeg ønskede ikke barn af hjertet som du skriver, men nu var jeg gravid og så var det sådan. 

Var jo som andre gravid i 9 mnd, syntes det var sjovt at se min mave vokse, det var sjovt at mærke liv, se maven ændre form osv. Men jeg kunne da på ingen måde forholde mig til hvad det betød (og jeg var 28 på vej til veluddannet så var ikke på den måde imbecil og retarderet ). Kan huske vi tog på udsalg i januar (havde termin i april) og kunne ikke en gang købe tøj til baby for hvad havde sådanne nogle på. Jeg kunne finde ud af at søge på test om barnevogne, finde den brugt og min kære husbond havde en kollega der gav os en brugt tremmeseng, jeg havde læst man skulle have et psulebord, så det fik lavet af det vi ellers havde hjemme og så var det det... Havde ikke købt ind efter lister, havde intet tøj, havde ingen drømme om det at være mor osv osv osv. Jeg ønskede ikke et barn af hjertet. Og alligevel da jeg fik min datter i armene var jeg mor med et trylleslag af hele hjertet.

Med den sidste uplanlagte og vores sidste barn, var vi faktisk der vi slet ikke ønskede os flere børn, da vi stod med en test faldt der mange tårer og det var ikke af glæde. Jeg eller min mand ønskede os på ingen måde dette barn, men vi kunne heller ikke vælge en abort. For mig gik det nok lidt hurtigere at ønske barnet, kom allerede inde i maven. For min mand tog det en del længere tid - men igen da baby kom i armene blev man mor og far med hjertet.

siger ikke det sker for alle, men blot at man kan altså godt ikke ønske et barn af hjertet (ja jeg ønskede så heller ikke mit 3. Barn men det er en anden historie) og blive forældre med hjeret når barnet så er der.

sjovt nok nu jeg skriver det, er der ikke et af mine 3 levende børn jeg ønskede af hjertet som du skriver og de er hele mit liv nu - jeg er mor med så stort M det ikke kunne skrives her, så jo nogen gange kan det blot være man skal have skubbet....

 

Nej jeg kan godt se din pointe. Men jeg synes på en måde ikke det kan sammenlignes. Der bliver pointeret at man ikke kan vælge et barn fra hvis man har god økonomi osv. Det synes jeg er forkert. For selvfølgelig kan man det. For man skal have hjertet med. Det kan godt være at ungerne var uplanlagt men du havde da tænkt at du ville have dem, måske ikke lige nu men på sigt? Det har ts ikke. Faktisk det modsatte... 

Missy_B skriver:

Endnu en der mistolker mit indlæg.

prøv at læs en gang til hvad jeg skriver

Jeg misfortolker ikke noget. Måske du bare ikke er tydelig nok? 

lineog4 skriver:

Helt klart og vil slet ikke råde, det var et svar til at man skal ønske sig barnet af hjertet...

Hvad ts skal gøre tror jeg kun hun selv og hendes kæreste kan afgøre.

Men du fik jo heller ikke en abort? Så du må jo have ønsket dem eller?

MysteriousAngel skriver:

Men du fik jo heller ikke en abort? Så du må jo have ønsket dem eller?

Den første ja, den sidste nej. Men da vi har mistet et barn vidste vi begge at vi ikke kunne fravælge et barn. Men nej vi ønskede ham ikke....

MysteriousAngel skriver:

Nej jeg kan godt se din pointe. Men jeg synes på en måde ikke det kan sammenlignes. Der bliver pointeret at man ikke kan vælge et barn fra hvis man har god økonomi osv. Det synes jeg er forkert. For selvfølgelig kan man det. For man skal have hjertet med. Det kan godt være at ungerne var uplanlagt men du havde da tænkt at du ville have dem, måske ikke lige nu men på sigt? Det har ts ikke. Faktisk det modsatte... 

Jeg siger ikke det kan sammenlignes hundrede procent, men siger bare at man ikke kan fraskrive sig selv som forældre fordi man ikke har hjertet med lige fra begyndelsen... 

Der er sket masser af ting i mit liv som jeg ikke havde med i mine drømme og drømmene ændrede sig og måske for ts kan drømmene også nu ændre sig fordi livet tog en anden drejning - livet går ikke altid af den planlagte vej og det kan både være godt og skidt.

og ja med den første var det ikke helt fuck hvad nu, men det var det med den sidste og han skulle aldrig være kommet hvis ikke han åbenbart tog en af mine p-piller i hånden og han var på ingen måde ønsket - men er det selvsagt nu 

Den første ja, den sidste nej. Men da vi har mistet et barn vidste vi begge at vi ikke kunne fravælge et barn. Men nej vi ønskede ham ikke....

Det forstår jeg ikke. Hvordan ville i kunne erstatte et barn med et andet?

Det forstår jeg ikke. Hvordan ville i kunne erstatte et barn med et andet?

Hvis det var argumentet så ja måske...

Men argumentet er langt mere komplekst prøver at forsimple. At miste sit ønskebarn, sit forresten meget planlagte ønskebarm, opleve at man ikke kan bestemme over livet, at man ikke bare får de drømme og vejen ikke bare er lige. Gjorde for mig (os) at jeg fik et andet syn på livet, fik et andet syn på hvor meget jeg kan planlægge (tro mig det var så planlagt og drømt, der var teaterbilletter til flere måneder til den store, der var billeder i mit hoved af julen, min fødselsdag, min datters fødselsdag osv osv osv), og ikke mindst fik jeg et andet syn på det at få lov at være mor.... 

Jeg er ikke imod aborter, har fået en tidligere, men havde jeg fået en abort (og stadig hvis jeg igen skulle komme ud for det) så ville jeg aldrig kunne lægge tanken væk om at netop den spire var min Lia der kom igen - ja totalt irrationelt, men sorg og kærlighed er ikke rationelt. Jeg ville aldrig kunne tilgive mig selv, og er ikke et sekund i tvivl om du kunne have fundet mig på den lukkede nu og ikke her som er normalt menneske... Så ja måske er det koldt at fravælge aborten for sin egen skyld, men jeg stod med et valg: vil jeg ende i mørket igen og måske aldrig kunne kæmpe mig op, eller vil jeg kæmpe for at komme til at elske et barn der ikke var ønsket?

Jeg havde en gang kæmpet kampen for at kunne være mor med hjertet igen, for at kunne elske et barn igen. Den kamp havde været sindsyg hård, den hårdeste i mit liv, men jeg havde vundet den, så jeg vidste jeg kunne... Og jeg vidste endda også hvordan jeg kunne vinde den - og tro mig det gjorde jeg! 

Min lille uønskede søn blev den der fik trukket lykken helt ind i mit liv igen, og ja tror man på skæbnen, at en lille finger kan være på spil eller noget alla vil man måske mene at mit uønskede barn netop var livet der gav mig dig hele tilbage.

Måske netop fordi jeg har oplevet at alt simpelthen ikke går efter drejebogen, at jeg tænker når livet pludselig drejer til venstre end til højre så før man bare justerer ind og kører tilbage på den planlagte vej, så skal man give sig selv chancen for lige at mærke efter om den  "nye" vej måske alligevel er en mulighed.

hov svarede før du rettede :-)

MysteriousAngel skriver:

Det forstår jeg ikke. Hvordan ville i kunne erstatte et barn med et andet?

Øhh erstatte????

SandraXOXO skriver:

Er jeg den eneste der kun kan se overskrift og så en afstemning om hvad race Joey er? Virker underligt i en tråd om graviditet? :-)

Nej undrer også mig....