Uplanlagt gravid - er i total chok hjæææælp!

Missy_B skriver:

Vil ikke råde dig til hverken det ene eller det andet - vil bare indskyde at man ALDRIG fortryder de børn man får, kun dem man ikke får.

Knuz fra en mor til snart 2 børn

Det er da ikke sikkert. Man kan da sagtens fortryde de børn man får. Især når man som hende ikke har lyst til at blive mor.. 

serinasmor skriver:

mit ærligste svar er at det altid vil være en omvæltning at få barn om det er planlagt eller ej...

at du aldrig har tænkt tanken at i skulle have børn er ikke et problem du skal nok lære det hele som tiden går... jeg havde fx aldrig skiftet en ble før jeg blev mor og aldrig været barnepige... hun var planlagt men vi havde ingen øvelse i det der med barn og baby ... det er gået helt fint alligevel ...

du er i chok lige nu - det er fuldt ud forståeligt ... tænk det grundigt igennem ... i har det godt med at være bare jer to og hundene nu ... hvad om 5 år ,10 år og 20 år

Man ved jo aldrig hvordan livet er. Så om 5,10 eller 20 år kan livet se helt anderledes ud. Også selvom man får børn. Det hun elsker nu vil hun ikke sådan umiddelbart ikke kunne gøre i fremtiden. Der vil altid være en der vil stå forrest og kræve sit.. 

Jeg elsker mine børn. Over alt på jorden. Men jeg ville lyve hvis ikke jeg sagde at det er pisse hårdt arbejde, især de første år. For pokker det er hårdt. Både som par men også individuelt. Jeg tænker, at det måske er bedst for jer, ikke at beholde barnet. I har det rigtig godt som i er. Hvis i begge er så meget i tvivl så tænker jeg at det siger sig selv. Et barn burde ikke være en pludselig indskydelse og især ikke hvor mor og far aldrig har villet have den. 

MysteriousAngel skriver:

Det er da ikke sikkert. Man kan da sagtens fortryde de børn man får. Især når man som hende ikke har lyst til at blive mor.. 

Jeg personligt tror ikke på at man, hvis man ellers er ressourcestærk, stabil økonomi , stabilt parforhold mv. fortryder at man har fået barn. Bevares - det er da tidspunkter hvor man tænker at alt kunne være lidt nemmere uden at ha børn - men jeg vælger (for børnenes skyld!)at tro på, at når folk så kigger deres børn i øjnene, så ser de kærlighed, og ikke en belastning.

Jeg ved godt at der findes nogle socialt udsatte mv. som falder under en anden kategori, men sådan tolker jeg ikke TS ud fra hvad hun beskriver.

modesty skriver:

Der er helt bestemt mennesker som fortryder at de er blevet forældre. Og det er IKKE alle der har det i sig, at blive gode forældre. At påstå andet er en romantisk forestilling om en virkelighed der ikke eksisterer. Jeg har set hjerteskærende eksempler på forældre der enten ikke elsker deres børn nok, eller ikke har overskud nok til dem, og det påvirker børnene for livet.

Hvis ikke I kan kigge hinanden i øjnene og sige at I vil elske det her barn betingelsesløst, være der for det resten af jeres liv, sætte jer selv og jeres egne behov til side, holde sammen på trods af massivt søvnunderskud, manglende romantik, snerren og frustrationer. Så synes jeg at du skal få en abort.

 

Fuldstændig enig. 

Jeg går ikke ind for abort bare fordi...men det her er jo ikke bare fordi ,og jeg har også set hvad der sker når folk får born som de ikke burde have-

Mit barnebarn som også er mit plejebarn er et levende eksempel på hvad der sker når folk der ikke har det i sig får born...

MysteriousAngel skriver:

Man ved jo aldrig hvordan livet er. Så om 5,10 eller 20 år kan livet se helt anderledes ud. Også selvom man får børn. Det hun elsker nu vil hun ikke sådan umiddelbart ikke kunne gøre i fremtiden. Der vil altid være en der vil stå forrest og kræve sit.. 

Rigtigt  

men derfor vil jeg stadig synes at det er en god ide at tænke det og tale det igennem som par... det er rigtigt at ingen kan vide hvad fremtiden bringer... jef skal på ingen måde bestemme hvad der er rigtigt og forkert for ts ... det har jeg ingen intensioner om men jeg synes ikke set er et valg man skal træffe uden at have tænkt det igennem... for nogle er det rigtige valg at beholde og give lidt slip på lidt frihed - andre kan slet ikke forenes med det, men det et jo ikke noget jeg kan bestemme det må ts og hendes partner selv finde ud af ... jeg ville bare fortælle at man altså ikke behøver at have vidst siden man var barn at man skulle være mor for at kunne finde ud ad det ... og man behøver ikke have øvet sig på andres børn eller vide alt på forhånd  det kommer hen af vejen... 

Missy_B skriver:

Jeg personligt tror ikke på at man, hvis man ellers er ressourcestærk, stabil økonomi , stabilt parforhold mv. fortryder at man har fået barn. Bevares - det er da tidspunkter hvor man tænker at alt kunne være lidt nemmere uden at ha børn - men jeg vælger (for børnenes skyld!)at tro på, at når folk så kigger deres børn i øjnene, så ser de kærlighed, og ikke en belastning.

Jeg ved godt at der findes nogle socialt udsatte mv. som falder under en anden kategori, men sådan tolker jeg ikke TS ud fra hvad hun beskriver.

Så kan jeg fortælle dig at du tager fejl.

Wik skriver:

Har du et okay forhold til dine egne forældre. Det er faktisk atypisk at en kvinde på din alder ikke ønsker børn, og det er ikke unaturligt det du føler, men det bekymre mig at du er nærmest angst. 

Det er jeg ked af, for det gør det jo svært at tænke klart. Men søde dig, måske er det her din chance for at prøve noget nyt. 

Det er dejligt at i har det godt nu, men der er ingen der siger I får det dårligt, I får det hårdt på nogle tidspunkter men I bliver jo stærkere af det. 

Du skriver at du tror du bliver en dårlig mor, hvorfor tror du det? Du har to hunde, dem er jeg sikker på du er omsorgsfuld overfor. Og med mindre du har en dårlig opvækst, så ligger det helt naturligt i mennesket at det kan tage vare på sit afkom, så det er jeg sikker på du kan. Men men men hvis man ikke har lyst så skal man ikke gøre det.

Men igen er du itvivl så skal du beholde det. 

Jeg har faktisk et ikke-eksisterende kontakt til min mor (min far er død). Du har helt ret i, at det nok har en del af skylden for min manglende interesse i reproduktion.

Min barndom har heller ikke været et glansbillede, men jeg har altid været en mønsterbryder og kommet mig rigtig godt ovenpå.

Spørgsmålet er så bare, om jeg kan finde ud af, at være en god mor, når jeg måske ikke selv havde en....det er i bund og grund måske der den ligger :-S

modesty skriver:

Så kan jeg fortælle dig at du tager fejl.

Ja men det må du hjertens gerne synes. Jeg har min holdning, og du har din, og sådan er vi heldigvis alle forskellige

God aften

Anonym skriver:

Jeg har faktisk et ikke-eksisterende kontakt til min mor (min far er død). Du har helt ret i, at det nok har en del af skylden for min manglende interesse i reproduktion.

Min barndom har heller ikke været et glansbillede, men jeg har altid været en mønsterbryder og kommet mig rigtig godt ovenpå.

Spørgsmålet er så bare, om jeg kan finde ud af, at være en god mor, når jeg måske ikke selv havde en....det er i bund og grund måske der den ligger :-S

Okay, jamen det er rart at følelserne bunder i noget. 

Hvis du er lidt af en mønstrebryder, så tror jeg du det der skal til. Man vokser rigtig meget med opgaven som mor, det er måske først der man lærer sig selv rigtig at kende.

Jeg er sikker på du har det i dig, og hvis du vælger det til, så kæmpe held og lykke med det hele, barnet, graviditeten og alle de vilde følelser der kommer med suppedasen