Er der en der forgriber sig på mit barn?

Rockertand skriver:

STORT kram herfra, det er umuligt at forestille sig, hvad I går igennem, men det er ubegribeligt, at man med al den viden fra misbrugssager - ikke mindst i medierne - ikke tager denne sag mere alvorligt.

Jeg ønsker jer al mulig held og lykke fremover, det skærer mig i hjertet, at I skal leve med dette og håber, at I kommer videre til et så normalt liv som muligt.

Men nu har der jo sådan set været en bred vifte af fagfolk med erfaring indenfor overgreb. De har jo netop vurderet sagen ud fra deres viden. Blot fordi fagfolkene konkluderer andet end flertallet herinde er enige om (iøvrigt uden reelt at kende noget til sagen og kun have mors ord for det) så betyder det jo ikke at sagen ikke er blevet taget alvorligt.

Uanset hvad er det jo en ulykkelig sag

Anonym skriver:

Hej allesammen.

 

Nå, jeg har fået den samlede aktindsigt fra kommunen, politiet og børnehuset.

 

Der er, i mine øjne, ingen tvivl om at det her kommer jeg IKKE videre med og kommunens lille historie om at de sætter en familiebehandler på min datter og jeg 1 time om ugen for at afdække mine ressourcer er at pynte på sandheden.

Det er tydeligt at hver gang jeg siger ét så siger far noget andet eller der vurderes noget helt tredje i en eller anden undersøgelse eller screening.

Jeg er FÆRDIG, altså sådan virkelig færdig.

Jeg har kæmpet og kæmper HVER dag i 9 måneder nu og jeg har intet vundet udover at der ikke må være alene samvær med farfar - som i øvrigt ikke kan tjekkes op på andet end af mig selv - ergo, jeg har aldrig ro - som i ALDRIG.

Det skær i mit hjerte når jeg læser at børnehuset vurderer at min datter er skadet, men at man mere mener det er en manipulation fra min side end at det er et reelt traume fra en oplevelse som hun jo faktisk fortæller om i detaljer.

Det er grimt at læse hvordan hendes far og hele hans familie graver ALT frem - små ting som at jeg har haft en godt forhold til farfar før (ja, men der vidste jeg jo ikke hvad der ville ske - ellers var jeg jo gået langt uden om ham ?!)

Anyways, jeg har besluttet at hjælpe min datter selv - så godt jeg kan og smide min energi 100 % på hende.

 

Jeg er for kort tid trådt ind i et forhold med en fantastisk fyr som er givende på alle punkter i mit liv, min datters liv og vores liv sammen.

Han er forstående og kærlig - selv min datter har betroet sig til ham og fortalt om hendes mavepine en dag de var alene hjemme i en halv times tid mens jeg handlede.

Så nu (og jeg har ikke brug for eventuelle fordømmende ord - så skulle du tænke en negativ tanke om mit valg så tænk den for dig selv og ikke højt - det er svært nok at tage beslutningen) 

 

Jeg vil nu køre 100 % efter hvad jeg VED kommunen vil se - og får dem ud af vores hverdag hurtigst muligt, jeg indberetter ikke mere - men skriver dagbog som jeg hele tiden har gjort.
Noterer renligheden, humørsvingningerne, mavepinerne, udtalelserne osv.
Jeg lader hendes far vide at samarbejdet er tip-top og så må jeg bruge min energi på at hjælpe min pige når hun er hos mig og ruste hende til at sige fra og lade hende vide at hun altid kan komme til hendes mor og sige hvis der er noget hun er ked af.

Dernæst skal min energi bruges på det sidste år af min uddannelse, det får både min datter og jeg meget ud af på sigt.

Når året er gået og jeg har min uddannelse så rykker vi tættere på vores familie - giver systemet og far fingeren (og nej det er ikke tomlen) - starter på en frisk.

På det tidspunkt skal min pige starte i skole og jeg ved derfor at samværet med far vil blive minimeret til fredag-søndag - så kan jeg kun håbe på at med sociale aktiviteter, hans lyst til at deltage, køre osv , gør at samværet bliver mindre og mindre.

Sagen er videregivet til Gry Rambusch som vender tilbage til mig inden 14 dage - bare en form for "sidste krampetrækning" om man så kan sige ..

Tak for al jeres støtte, trøstende ord - men jeg må erkende at selv jeg har begrænsninger 

Først og fremmest må jeg sørge for at min datter har det godt og jeg kan tilsyneladende ikke kæmpe begge kampe lige nu.

Du er for sej.... Stort klap på din skulder. Du har gjort hvad du kunne.... Og nu skal du bare videre.

kæmpe knus til dig,

Jeg er så ked af det I har måtte gå igennem og stadig lever i. Det er en forældres værste mareridt. Jeg kan kun gisne om hvor hårdt det er. Det værste ved dette er at I ikke bliver troet på. Tænk at du kæmper så bravt for din datter og så bliver du beskyldt for at manipulere hende. Jeg begriber ikke systemet og deres beslutninger. 

Din beslutning er god synes jeg. I har brug for at komme videre(og væk). Det er dejligt at du har mødt en I begge er rigtig glade for. Jeg og min mand(vi har fulgt din histore og den rører os dybt!!) ønsker jer det bedste og al mulig lykke til

Du er den bedste og sejeste mor på jorden

Rockertand skriver:

STORT kram herfra, det er umuligt at forestille sig, hvad I går igennem, men det er ubegribeligt, at man med al den viden fra misbrugssager - ikke mindst i medierne - ikke tager denne sag mere alvorligt.

Jeg ønsker jer al mulig held og lykke fremover, det skærer mig i hjertet, at I skal leve med dette og håber, at I kommer videre til et så normalt liv som muligt.

Der har været flere undersøgelser og forløb over længere tid, og det er blevet konkluderet at datteren bliver manipuleret af sin mor. Den konklusion kan man så være enig eller uenig i, men at sagen ikke er blevet taget alvorligt, kan jeg ikke se.

Anonym skriver:

Tak for din besked.

 

Jeg har vist det til en pædagog i børnehaven - men det er svært at få min datter til at tegne mere andre steder.

Hun har oplevet for meget.
Først siger hun noget til sin mor i sommeren, så kommer hun i børnehuset og skal spørges om alt muligt - så kommer hendes far også der over. 
Så udtaler min datter at far slår hende (hvis det er sandt ser hun det som en konsekvens af at have sagt noget)
Så udtaler hun at farfar vil slå hende og hendes mor ihjel hvis hun siger flere ting (hvis det er sandt så er hun igen blevet truet)
Og endelig udtaler hun endnu engang at far slår hende.

Det er uden tvivl systemet der fejler - det er deres egen skyld at hun ikke vil sige mere til dem - hun bliver jo straffet hvér gang. 

Hvis man skal tro 100 % på hvad min datter siger.
Det gør jeg selvfølgelig.

Så ligemeget hvor meget jeg kæmper for at vise de her ting frem, videregive min datters ord - så bliver jeg jo nu "mistænkt" for at putte ord i munden på hende eller optrappe en konflikt der ikke er til stede.

Årh det kan jeg godt se ja! hvor er det bare synd for din datter altså!!!

Håber der snart kommer et gennembrud for jer!!! I burde få erstatning for hvor dårligt I er blevet behandlet af systemet! øv!!!

Jeg har idag modtaget handleplanen for hvad der nu skal ske med min pige.

Der bliver, som skrevet tidligere, sat en familiebehandler på os.

Han/hun skal være hos os i vores hjem 1 time om ugen i 3-9 måneder alt efter hvad der bliver observeret i hjemmet.

I forbindelse med sådan en beslutning bliver der udarbejdet en handleplan som er nogle delmål der skal opnåes inden for en given tidsramme.

Her er de i store træk - og jeg er ved at gå i spåner over dem.

- Der er behov for at x ikke mistrives i hjemmet og i børnehaven.
- Der er behov for at x bliver renlig
- Der er behov for samarbjede mellem mor og far.
- Der er behov for at x ikke længere siger at far slår.

Farfar er ikke nævnt ét eneste sted, mit barn mistrives ikke i hverken hjemmet (som et betegnelsen for bopælsadressen) eller i børnehaven for den sags skyld.
Jeg er enig i samarbejdet, men min datters far udtaler jo selv at han gerne vil samarbejde han vil bare ikke tale med mig - det gør det ligesom ikke nemmere for mig at opnå målene? Hm.
Hun ér renlig i store træk, det er jo når hun kommer fra sin far at det kammer over for hende og renligheden er væk.
Hvorfor er der behov for at hun ikke længere siger at far slår? Selvfølgelig skal hun ikke sige det hvis ikke det passer - men man kan da ikke give mundkurv på hvis hun endelig siger det fordi det ér sket.

Jeg er sgu lidt forvirret, men jeg tager det som altid i stiv arm - en dag af gangen, og så må jeg lige vise den familiebehandler at der ikke er noget at komme efter her andet end kærlig og trygge rammer.

Anonym skriver:

 

Jeg har idag modtaget handleplanen for hvad der nu skal ske med min pige.

Der bliver, som skrevet tidligere, sat en familiebehandler på os.

Han/hun skal være hos os i vores hjem 1 time om ugen i 3-9 måneder alt efter hvad der bliver observeret i hjemmet.

I forbindelse med sådan en beslutning bliver der udarbejdet en handleplan som er nogle delmål der skal opnåes inden for en given tidsramme.

Her er de i store træk - og jeg er ved at gå i spåner over dem.

 

- Der er behov for at x ikke mistrives i hjemmet og i børnehaven.
- Der er behov for at x bliver renlig
- Der er behov for samarbjede mellem mor og far.
- Der er behov for at x ikke længere siger at far slår.

 

Farfar er ikke nævnt ét eneste sted, mit barn mistrives ikke i hverken hjemmet (som et betegnelsen for bopælsadressen) eller i børnehaven for den sags skyld.
Jeg er enig i samarbejdet, men min datters far udtaler jo selv at han gerne vil samarbejde han vil bare ikke tale med mig - det gør det ligesom ikke nemmere for mig at opnå målene? Hm.
Hun ér renlig i store træk, det er jo når hun kommer fra sin far at det kammer over for hende og renligheden er væk.
Hvorfor er der behov for at hun ikke længere siger at far slår? Selvfølgelig skal hun ikke sige det hvis ikke det passer - men man kan da ikke give mundkurv på hvis hun endelig siger det fordi det ér sket.

Jeg er sgu lidt forvirret, men jeg tager det som altid i stiv arm - en dag af gangen, og så må jeg lige vise den familiebehandler at der ikke er noget at komme efter her andet end kærlig og trygge rammer.

undskyld, jeg hopper ind midt i det hele, kan se du startede tråden i aug 14 altså ½ år siden, jeg sidder med en klump i halsen, har ikke læst alle 57 sider, men hvad er opdateringen ellers??

Har du fået meldt farfar eller hvordan og hvorledes?

Kram til jer

Anonym skriver:

 

Jeg har idag modtaget handleplanen for hvad der nu skal ske med min pige.

Der bliver, som skrevet tidligere, sat en familiebehandler på os.

Han/hun skal være hos os i vores hjem 1 time om ugen i 3-9 måneder alt efter hvad der bliver observeret i hjemmet.

I forbindelse med sådan en beslutning bliver der udarbejdet en handleplan som er nogle delmål der skal opnåes inden for en given tidsramme.

Her er de i store træk - og jeg er ved at gå i spåner over dem.

 

- Der er behov for at x ikke mistrives i hjemmet og i børnehaven.
- Der er behov for at x bliver renlig
- Der er behov for samarbjede mellem mor og far.
- Der er behov for at x ikke længere siger at far slår.

 

Farfar er ikke nævnt ét eneste sted, mit barn mistrives ikke i hverken hjemmet (som et betegnelsen for bopælsadressen) eller i børnehaven for den sags skyld.
Jeg er enig i samarbejdet, men min datters far udtaler jo selv at han gerne vil samarbejde han vil bare ikke tale med mig - det gør det ligesom ikke nemmere for mig at opnå målene? Hm.
Hun ér renlig i store træk, det er jo når hun kommer fra sin far at det kammer over for hende og renligheden er væk.
Hvorfor er der behov for at hun ikke længere siger at far slår? Selvfølgelig skal hun ikke sige det hvis ikke det passer - men man kan da ikke give mundkurv på hvis hun endelig siger det fordi det ér sket.

Jeg er sgu lidt forvirret, men jeg tager det som altid i stiv arm - en dag af gangen, og så må jeg lige vise den familiebehandler at der ikke er noget at komme efter her andet end kærlig og trygge rammer.

De punkter giver jo ingen mening ud fra det, det går ud på.

Hvorfor skal de tjekke hos dig og børnehaven? Det er jo hos far og farfar der sker noget..

Renlig.. Hvorfor skal de blande sig i det, hvis hun allerede er så godt som renlig?

Ud fra hvad læser, gør du hvad du kan for at samarbejde, selvom at det gør ondt at sende din pige af sted.

Du kan ikke fortælle et 4årigt barn at hun skal lyve, hvis far slår hende? Hvad lære det hende? At det er ok at far(eller andre) slår..

Jeg synes det er nogle mærkelige punkter, og det er som om far og farfar "står" og kigger dem over skulderen, for alle de punkter går til hans gode, ikke din datter.. eller dig.

Jeg synes sku det er mærkeligt at de gør det på den her måde, når man tænker på de børn der er blevet svigtet af kommunerne, fordi ingen har sagt noget, så burde de sku tage det seriøst når et barn siger at farfar gør de ting..

Du får lige et kæmpe

Prinsessens'Mor<3 skriver:

undskyld, jeg hopper ind midt i det hele, kan se du startede tråden i aug 14 altså ½ år siden, jeg sidder med en klump i halsen, har ikke læst alle 57 sider, men hvad er opdateringen ellers??

Har du fået meldt farfar eller hvordan og hvorledes?

Kram til jer

Tror det er en god ide at læse det hele igennem, da det har været en lang og hård kamp, som ingen ende vil tage.. 

Det er så synd..

Har du overvejet at flytte til en anden kommune? Hvor de så forhåbentlig vil gribe det anderledes an?? Det ville jeg i hvertfald klart overveje hvis det var mig