Anonym skriver:
Jeg er forældre til en pige på 4 år.
Hun har fra hun var omkring 2 år vist nogle reaktioner som jeg har haft svært ved at forstå.
Hun har nemt til tårer og er lynhurtig til at lukke sig inde i sig selv - når dét sker er hun utrolig svær at nå indtil igen.
Nu er hun efterhånden blevet så stor at hun kan sætte nogle ord på det.
Det seneste år har hun haft ondt i maven (men maven fejler ikke noget når man ser på afføringen - heller ingen allergi jf. lægeundersøgelser) hun får helt almindelig kost.
Mavepinen kommer næsten uden undtagelser i forbindelse med at hun har været på weekend hos far (10/4 ordning)
Det er dog sjældent hun opholder sig hos far de 4 dage - her er hun mere hos farmor/farfar fordi far ikke kan få det til at hænge sammen med at hente hende i børnehaven torsdag + fredag.
Efter hun havde været på sommerferie med far, farmor/farfar og resten af familien klagede hun igen over ondt i maven og var meget indelukket. Far fortalte da han afleverede hende hos mig at hun altså havde haft ble på det meste af tiden fordi hun bare lavede i bukserne hele tiden.
Snakker med min datter et par dage senere i en situation hvor hun har ondt i maven og er indlukket.
Fortæller hende at hvis man har ondt i maven kan det faktisk godt være fordi man er ked af det og så hjælper det at snakke med sin mor om det.
Efter lidt overvejelse hvor hun går lidt rundt om sig selv siger hun; det er bare fordi farfar leger en leg som jeg ikke kan lide at lege.
Spørger ind til hvad det er for en leg og hun fortæller at det er en hemmelig leg.
Fortæller hende at der ikke er nogle lege der er hemmelige hvis ikke man kan lide dem og spørger igen hvad det er for en leg.
Det er en gemmeleg.
Nå da, hvordan leger man den leg?
Man skal finde sådan et dyr.
Hvad for nogle dyr er det?
Det er ikke mange dyr, bare ét dyr. Sådan en slange.
Så lukker hun sig igen inde i sig selv og jeg fortæller hende at jeg er glad for at hun fortæller mig hvorfor det gør ondt i maven.
Senere da jeg putter hende siger hun til mig at hun ikke har ondt i maven rigtig mere og at det hjalp at få snakket med mor.
Jeg er bekymret - måske ubegrundet.
Hun kom efterfølgende et par dage på ferie hos min mor og søster hvor hun på samme måde havde fortalt min søster at hun havde ondt i maven fordi farfar slog hende.
Igår måtte jeg sende hende på weekend hos hendes far - det glædede hun sig til. Men da far fortæller hende at de skal besøge farmor/farfar kan jeg se hun igen lukker sig inde og forsøger at være stærk "men så skal vi også hjem til dig bagefter, far" siger hun til ham.
Er der nogen der tænker det samme som jeg - jeg kan næsten ikke få ordene ud af min mund.
Kæreste du..
Gud hvor jeg føler med dig og i allerhøjeste grad din datter.
Jeg har selv oplevet noget lign. som barn og også det du går igennem lige pt, dog som barn, altså hvilken betydning det har som barn..
Hvis du skulle have lyst er du velkommen til at skrive til mig, så fortæller jeg dig gerne min historie og hvad du muligvis kan gøre for din datter lige nu og fremadrettet 
