Hej allesammen ..
Vil lige skrive her inde for at få "andet syn på sagen" - det har i været vildt gode til tidligere i hvert fald.
Min datter har som skrevet tidligere døjet med ondt i maven.
Lægen har tidligere vurderet at der er tale om et psykisk "ar på sjælen" og ligeledes konstateret at der ingen allergi er at finde hos hende eller andre umiddelbare mave-problemer.
Efter hun IKKE så farfar i cirka 5 uger gik mavepinen gradvist væk og vi så fremad.
Ved sidste samvær med far besøgte de farfar (
- ja jeg er ligeså forundret som du er lige nu)
Nu er mavepinen kommet tilbage og pigen vil ikke besøge sin far i den kommende weekend.
Mavepinen er konsekvent HVER morgen (øverste del af maven og i brystet)
Hun græder ofte og mavepinen forsvinder når hun får tryghed hos mig.
Hun kan sige HELE vejen op i børnehaven at hun har så ondt i maven, fortæller hende at jeg har sagt til de voksne at hvis hun får ondt i maven i løbet af dagen kan de bare ringe efter mig så kommer jeg og henter hende.
Hører aldrig fra dem, det er som om hun skal have vished for at det er MIG der kommer - hvis i forstår?
Ja det tænker jeg umiddelbart også! Der er jo voksne i hendes liv som har brudt hendes tillid og det eneste VIRKELIG sikre sted er hos dig hvor hun også 100% tør betro sig!
Jeg fatter ikke din eks-mand er så uempatisk og tager hende med til farfar når han godt ved at hun har det skidt med det! Sikke en egocentrisk tyran! Det er så ondt så ondt!
Hvad siger psykologen og pædagogerne til hendes mavepine? Har det overhovedet ikke responderet på hendes mavepine?
Og hvad siger lægen? Kan han ikke sætte noget igang til din datter psykiske velbefindende?!! Tror du må slå hårdt i bordet hos lægen og sige din datter LIDER psykisk og skal IKKE pines mere! og at hun har brug for at blive beskyttet og værnet mod hvad der giver hende så mange kvaler og smerter. Tag også fat i psykologen! Slå hårdt i bordet og sig nogen bør foretage en intervention der beskytter din datters psykiske helbred og dette kan kun gøres ved at farfar udebliver fra hendes liv! 
Og så et kæmpe
til dig!!! Jeg kan godt forstå du er i syv sind og har brug for inputs! Din datters situation er IKKE normal og skal heller ikke ignoreres i DEN GRAD som den er blevet mener jeg, af de offentlige instanser der har til opgave at beskytte hende!
Er det muligt du kan anmelde din eks-mand på en eller anden måde på samme linje som fysisk afstraffelse?! Altså psykisk afstraffelse er det jo virkelig at tage din datter med til farfar!!!! Måske snak med en sagsbehandler eller måske politiets sekretærer kan hjælpe dig at se på hvad loven siger?! Har du fat i en advokat?!
Håber virkelig din datter får FRED snart!!! KRAM til jer begge! 
