Er der en der forgriber sig på mit barn?

Anonym skriver:

Nej der var ingen beviser mod farfar.

Tanken omkring at far skulle have oplevet det samme da han var barn er også en tanke jeg selv har - ved ikke om det skulle være ham der er gået ud over hvis det er.

 

Men jeg har ALLE dage tænkt at der var ét eller andet med hans søster og hendes forholde til hendes far (min datters farfar) 

Har du overvejet at tag kontakt til søsteren og spørge??

PernilleogLouis skriver:

Har du overvejet at tag kontakt til søsteren og spørge??

Ja det har jeg - men min kontakt til hende de sidste par år har været ikke-eksisterende.

Synes det er MEGET grænseoverskridende - på grænsen til at jeg faktisk ikke synes at jeg kan tillade mig at gøre det.

Anonym skriver:

Ja det har jeg - men min kontakt til hende de sidste par år har været ikke-eksisterende.

 

Synes det er MEGET grænseoverskridende - på grænsen til at jeg faktisk ikke synes at jeg kan tillade mig at gøre det.

Det er MEGET grænseoverskridende - jeg tænker bare at havde det været mig (der var søsteren) og der var det mindste ved faren så ville jeg gerne hjælpe...Men det er måske også nemt at sige når det ikke er mig der sidder i det for kan godt forstå du syns det er grænseoverskridende

Jeg har læst med, men ikke skrevet. 

Jeg er helt tom for ord, men jeg synes bestemt at jeg ville fortælle dig, at du gør alt det rigtige! 

Jeg får helt ondt i maven, over din historie, og sidder bare med en følelse af, at jeg så gerne ville kunne hjælpe, selvom jeg godt ved, at jeg intet kan gøre.

Trods jeg ikke har noget kendskab til dig, sidder jeg med fornemmelse af stolthed, når jeg læser hvordan du takler det hele! 

Du er en fantastisk mor, og er slet ikke i tvivl om, din datter vil være dig evigt taknemmelig, for at du går alt det igennem for hende!

qwaszx skriver:

Jeg har læst med, men ikke skrevet. 

Jeg er helt tom for ord, men jeg synes bestemt at jeg ville fortælle dig, at du gør alt det rigtige! 

Jeg får helt ondt i maven, over din historie, og sidder bare med en følelse af, at jeg så gerne ville kunne hjælpe, selvom jeg godt ved, at jeg intet kan gøre.

 

Trods jeg ikke har noget kendskab til dig, sidder jeg med fornemmelse af stolthed, når jeg læser hvordan du takler det hele! 

 

Du er en fantastisk mor, og er slet ikke i tvivl om, din datter vil være dig evigt taknemmelig, for at du går alt det igennem for hende!

Hvor er du bare SØD!

1000 mange gange tak  ..

PernilleogLouis skriver:

Det er MEGET grænseoverskridende - jeg tænker bare at havde det været mig (der var søsteren) og der var det mindste ved faren så ville jeg gerne hjælpe...Men det er måske også nemt at sige når det ikke er mig der sidder i det for kan godt forstå du syns det er grænseoverskridende

Det er jo det - men hvad nu hvis der ikke er noget med ham ift. hende?

Så står jeg dér ..

Anonym skriver:

Det er jo det - men hvad nu hvis der ikke er noget med ham ift. hende?

Så står jeg dér ..

Overvej at skrive et rigtigt brev til hende...

start med at forklare at det jo ikke er for at gøre hende bange eller utilpas men du føler der måske er noget der trykker hende vedrørende hendes far...

og så derefter fortæl om det du lige har oplevet med din datter...

*det her får mig til at tænke på en gammel film om en lille pige der udsættes for overgreb fra sin far men der er ingen der tror på hende indtil hun får sagt de helt rigtige ord til sin storesøster som så pludselig får flashbacks og ved at hun taler sandt da det også er sket for hende...*

Wampires skriver:

Overvej at skrive et rigtigt brev til hende...

start med at forklare at det jo ikke er for at gøre hende bange eller utilpas men du føler der måske er noget der trykker hende vedrørende hendes far...

og så derefter fortæl om det du lige har oplevet med din datter...

*det her får mig til at tænke på en gammel film om en lille pige der udsættes for overgreb fra sin far men der er ingen der tror på hende indtil hun får sagt de helt rigtige ord til sin storesøster som så pludselig får flashbacks og ved at hun taler sandt da det også er sket for hende...*

Kender ikke filmen - men jeg tror skam sagtens at man kan få det sådan.

Kender det fra min egen barndom, ikke fordi jeg er blevet udsat for noget i den dur - men mere sådan generelt ..

Anonym skriver:

Det er jo det - men hvad nu hvis der ikke er noget med ham ift. hende?

Så står jeg dér ..

Men så kan du måske blive en lille bitte smule mere rolig??

PernilleogLouis skriver:

Men så kan du måske blive en lille bitte smule mere rolig??

Det kan være - jeg ved det ikke.

Jeg glæder mig i hvert fald til at min pige skal igennem den psykologiske screening, således vi får det hele afdækket lidt mere.