Er der en der forgriber sig på mit barn?

Jeg kan simpelthen ikke holde tårene tilbage når jeg læser hvad du skriver.
Har selv en pige der lige er blevet fire og bare tanken om hun skulle have været udsat for sådan noget....... Det gyser mig ned af ryggen.....

Håber inderligt ikke dit barn nogensinde skal i nærheden af den mand igen NOGENSINDE.

Så flot hun klarer og tackler det, sådan et lille pus. Jeg får sådan en lyst til at give hende en kæmpe krammer og gemme hende langt væk hvor intet kan ske hende.

Og hvor ville jeg ønske at alle børn der blev udsat for sådan noget, havde en mor som dig der kæmpede så inderligt for deres barn.
Det må kræve alt du overhovedet indeholder at kæmpe som du gør.

Loa skriver:

Jeg kan simpelthen ikke holde tårene tilbage når jeg læser hvad du skriver.
Har selv en pige der lige er blevet fire og bare tanken om hun skulle have været udsat for sådan noget....... Det gyser mig ned af ryggen.....

Håber inderligt ikke dit barn nogensinde skal i nærheden af den mand igen NOGENSINDE.

Så flot hun klarer og tackler det, sådan et lille pus. Jeg får sådan en lyst til at give hende en kæmpe krammer og gemme hende langt væk hvor intet kan ske hende.

Og hvor ville jeg ønske at alle børn der blev udsat for sådan noget, havde en mor som dig der kæmpede så inderligt for deres barn.
Det må kræve alt du overhovedet indeholder at kæmpe som du gør.

Jeg har også en pige på 4 og du har lige beskrevet mine følelser fuldstændig!

ESV skriver:

Jeg har også en pige på 4 og du har lige beskrevet mine følelser fuldstændig!

Ej tror simpelthen jeg ville bryde fuldstændig sammen hvis det var mig. Men det kan pigen jo bare ikke bruge til noget, så det er så stort man bare kan sætte sig selv til side og tænke at nu skal alt bare sættes ind på at hun aldrig skal opleve noget så modbydeligt igen.

Har du kontaktet børns vilkår kom jeg til at tænke på??? 

Isabella_mor skriver:

Har du kontaktet børns vilkår kom jeg til at tænke på??? 

Nej det har jeg ikke - min en kollega fra HR spurgte mig godt nok om det idag ..det må jeg gøre!

Chellie skriver:

Hmmm ....  Kan den manglende respons på dine hentydninger måske i virkeligheden skyldes at ... Tja, at far selv har "leget lege" som han ikke kunne lide, med farfar, da han var lille??

Under alle omstændigheder er det en utrolig svær situation for alle parter. Der er kun to mennesker, som virkelig kender sandheden om, hvad der er sket - farfar, og din datter. Alle andre kan kun gisne, ud fra de ting, din datter har sagt.

Spørgsmålet er, om det måske ville være en ide at få din datter undersøgt nu, inden evt. Skader i endetarmen kan nå at hele? Fordi, hvis det skal bevises, at nogen har været "deroppe" uden at have fået lov, så er det da, om noget, et endegyldigt bevis... Argumentet imod, ville selvfølgelig være, at din datter ikke skal udsættes for mere end allerhøjeste nødvendigt ... Svært, svært, svært ... 

Kæmpe  til din datter og dig!

Det er som om du hopper ind i hovedet på mig - det er netop dét mine tanker går på.

Ved godt at det er vanvittige tanker, men man kan ikke stoppe det.

Tanken om at far måske egentlig selv har haft mistanken har også vendt i hovedet på mig 

Anonym skriver:

Nej det har jeg ikke - min en kollega fra HR spurgte mig godt nok om det idag ..det må jeg gøre!

Ja.. For jeg tænker at det da ikke kan være rigtigt at der ikke kan gøres mere... Så jeg HÅBER at det kunne hjælpe på sagen

Anonym skriver:

Jeg er forældre til en pige på 4 år.

 

Hun har fra hun var omkring 2 år vist nogle reaktioner som jeg har haft svært ved at forstå.

Hun har nemt til tårer og er lynhurtig til at lukke sig inde i sig selv - når dét sker er hun utrolig svær at nå indtil igen.

Nu er hun efterhånden blevet så stor at hun kan sætte nogle ord på det. 

Det seneste år har hun haft ondt i maven (men maven fejler ikke noget når man ser på afføringen - heller ingen allergi jf. lægeundersøgelser) hun får helt almindelig kost.

 

Mavepinen kommer næsten uden undtagelser i forbindelse med at hun har været på weekend hos far (10/4 ordning)
Det er dog sjældent hun opholder sig hos far de 4 dage - her er hun mere hos farmor/farfar fordi far ikke kan få det til at hænge sammen med at hente hende i børnehaven torsdag + fredag.

Efter hun havde været på sommerferie med far, farmor/farfar og resten af familien klagede hun igen over ondt i maven og var meget indelukket. Far fortalte da han afleverede hende hos mig at hun altså havde haft ble på det meste af tiden fordi hun bare lavede i bukserne hele tiden.

 

Snakker med min datter et par dage senere i en situation hvor hun har ondt i maven og er indlukket.

Fortæller hende at hvis man har ondt i maven kan det faktisk godt være fordi man er ked af det og så hjælper det at snakke med sin mor om det.

Efter lidt overvejelse hvor hun går lidt rundt om sig selv siger hun; det er bare fordi farfar leger en leg som jeg ikke kan lide at lege.

Spørger ind til hvad det er for en leg og hun fortæller at det er en hemmelig leg.

Fortæller hende at der ikke er nogle lege der er hemmelige hvis ikke man kan lide dem og spørger igen hvad det er for en leg.

Det er en gemmeleg. 

Nå da, hvordan leger man den leg?

Man skal finde sådan et dyr.

Hvad for nogle dyr er det?

Det er ikke mange dyr, bare ét dyr. Sådan en slange.

Så lukker hun sig igen inde i sig selv og jeg fortæller hende at jeg er glad for at hun fortæller mig hvorfor det gør ondt i maven.

Senere da jeg putter hende siger hun til mig at hun ikke har ondt i maven rigtig mere og at det hjalp at få snakket med mor.

 

Jeg er bekymret - måske ubegrundet.

 

Hun kom efterfølgende et par dage på ferie hos min mor og søster hvor hun på samme måde havde fortalt min søster at hun havde ondt i maven fordi farfar slog hende.

 

Igår måtte jeg sende hende på weekend hos hendes far - det glædede hun sig til. Men da far fortæller hende at de skal besøge farmor/farfar kan jeg se hun igen lukker sig inde og forsøger at være stærk "men så skal vi også hjem til dig bagefter, far" siger hun til ham.

 

Er der nogen der tænker det samme som jeg - jeg kan næsten ikke få ordene ud af min mund.

Jeg har ikke læst hele tråden, men bliver bare nød til at svare. 

Jeg ville få ringet til lægen og få hende undersøgt med det samme (inden eventuelle rifter er helet), derudover få en henvisning til en børnepsykolog og kan hjælpe med at samle trådende og få afklaret hvad der er sket og hvordan det videre forløb skal være. 
derudover ville jeg stærkt begrænse mit barn samvær med Farfar evt finde en en anden ordning mens det står på? 

Men pas på med at pege fingere for det ville være en fæl beskyldning at komme med hvis det viser sig ikke at være sandt. når det er sagt ville jeg altid tro på min barn. 

jeg ved ikke hvor godt samarbejdet er med Far men måske kan i i finde en løsning sammen? 

Camillee skriver:

Jeg har ikke læst hele tråden, men bliver bare nød til at svare. 

Jeg ville få ringet til lægen og få hende undersøgt med det samme (inden eventuelle rifter er helet), derudover få en henvisning til en børnepsykolog og kan hjælpe med at samle trådende og få afklaret hvad der er sket og hvordan det videre forløb skal være. 
derudover ville jeg stærkt begrænse mit barn samvær med Farfar evt finde en en anden ordning mens det står på? 

Men pas på med at pege fingere for det ville være en fæl beskyldning at komme med hvis det viser sig ikke at være sandt. når det er sagt ville jeg altid tro på min barn. 

jeg ved ikke hvor godt samarbejdet er med Far men måske kan i i finde en løsning sammen? 

Her ville det godt kunne betale sig, at læse hele tråden  Pigen er blevet videoafhørt af politiet, efter at være kommet med nogle temmelig nasty udtalelser om farfars "leg", hvilket er beskrevet i de senere indlæg. For nuværende mener politiet ikke, at der er foregået noget kriminelt, men sagen er endnu ikke afsluttet, og mor kæmper bravt videre - dels for at beskytte sin datter, dels for at redde samarbejdet med far, som ikke lige kører fantastisk oven på de sidste ugers begivenheder.

Chellie skriver:

Her ville det godt kunne betale sig, at læse hele tråden  Pigen er blevet videoafhørt af politiet, efter at være kommet med nogle temmelig nasty udtalelser om farfars "leg", hvilket er beskrevet i de senere indlæg. For nuværende mener politiet ikke, at der er foregået noget kriminelt, men sagen er endnu ikke afsluttet, og mor kæmper bravt videre - dels for at beskytte sin datter, dels for at redde samarbejdet med far, som ikke lige kører fantastisk oven på de sidste ugers begivenheder.

Tak fordi du gad at informere - det var sødt af dig.

Må nok ærligt indrømme at mit overskud og mit gå-på-mod er ved at ebbe ud.

 

Har udlevering til hendes far imorgen - har hængt i røret hele dagen for at kæmpe kampen videre og få nogle til at hjælpe mig. Ingen hjælp at hente.

 

Tårene triller ned af kinderne på mig - hvorfor skal jeg græde alene?

Ærligt, jeg er i opløsning.

Beklager mit ynk - orker bare ikke at græde alene mere  ..