Er der en der forgriber sig på mit barn?

Anonym skriver:

Trist historie at læse :/

Nej hun er ikke undersøgt - det mener hverken læge, politi eller andre at der er nogen grund til at udsætte hende for.

Ved ikke hvor længe DNA kan findes?

Jeg kan faktisk ikke huske det, det er snart 10 år siden det skete :/ men tror det er ude af kroppen.. Desværre:/ i skal nok forvente en efterreaktion, måske endda år efter. Både fra din datter men også dig. Din side kan være skyldfølelse, Tomhed osv.. Din datters kan evt komme i pupeteten. Indentitens krise osv.. Men alt det er du sikkert blevet informeret om du må gerne skive hvis du får brug for det, måske kan jeg hjælpe, måske ikke men flot kæmpet vær stolt af dig, og din datter. Husk det

Diana2013 skriver:

Jeg kan faktisk ikke huske det, det er snart 10 år siden det skete :/ men tror det er ude af kroppen.. Desværre:/ i skal nok forvente en efterreaktion, måske endda år efter. Både fra din datter men også dig. Din side kan være skyldfølelse, Tomhed osv.. Din datters kan evt komme i pupeteten. Indentitens krise osv.. Men alt det er du sikkert blevet informeret om du må gerne skive hvis du får brug for det, måske kan jeg hjælpe, måske ikke men flot kæmpet vær stolt af dig, og din datter. Husk det

Mange tak! 

Jeg vil blot sige at jeg beundre din måde at håndtere det hele på, at du står fast og kæmpere videre.
Din datter er ufatteligt heldig at have lige netop dig som mor.
Og hvor det rammer mig lige i hjertet at læse hvor stor en tryg klippe du er for din datter og hvor urokkelig din tro på hende er- det er desværre ikke alle børn der er så heldige.

Jeg håber og krydser arme og ben for at statsforvalningen acceptere dit forslag og at far ikke får ytret sin mening overfor jeres datter og at farfar aldrig nogensinde får lov at nærme sig din datter igen.

Kærlig tanker og kram til dig og din datter

OPDATERING !!!!

Igår var min datter til videoafhøring.

Hun havde en pædagog med fra hendes børnehave og da vi kom der over blev jeg enig med mig selvom at min datter og pædagogen gik ind uden mig - jeg ville derefter komme ind og sætte mig i ventelokalet.

Det var min datter helt tryg ved.

En times tid senere var de færdige og jeg blev trukket til side af den politibetjent som havde siddet med i monitorrummet.

"Vi mener ikke at der sker noget strafferetligt mellem din datter og hendes farfar"  ..

Jeg blev paf, alt peger jo på det.

"Vi mener dog at vi har med at gøre med en farfar som på ingen måde forstår sig på børn, og der er ingen tvivl om at der ér en leg som de to leger sammen som hun ikke kan lide" ..no shit?

"Vi mener også at din datter i dén grad mistrives" ..sagt som skrevet, med tryk med DÉN!

Bagefter gik politi, kommune, børnehus og jeg ned i et mødelokale hvor vi snakkede om hvad der nu skulle ske.

Politiet er klare i deres udmeldning - på onsdag skal farfar se videoen (det har han ret til jf. lovgivningen) - men han er hverken mistænkt eller sigtet for at havde begået noget inde for strafferammen.
Herefter lukker politiet sagen - men jeg er selvfølgelig velkommen til at indgive nye oplysninger i sagen  ..

Politiet går efter vi har talt om hvordan min datters far skal underrettes.

Jeg siger at det vil jeg egentlig gerne selv gøre, for samarbejdets skyld.

Taler efterfølgende med kommunens sagsbehandler og sagsbehandleren fra børnehuset, de fortæller at der selvfølgelig forsat vil være en §50 undersøgelse (den skal køres færdigt jf. lovgivningen) og børnehuset beder om lov til at foretage en psykologisk screening af min datter for at komme nærmere ind på hvad den her leg går ud på.

Jeg giver selvfølgelig tilladelse til at lave sådan en screening af hende.

Pædagogen fra min datters børnehave var med inde til videoafhøringen fordi min datter ikke var helt tryg ved at skulle der ind alene.

Da vi skal til at køre hjem siger hun; "hvad gør de så nu?"
..ingenting siger jeg til hende, de tror ikke på at der er noget ulovligt i det her!

Hun ligner ét stort spørgsmålstegn - og fortæller mig at hun er sikker på at der er ét eller andet helt galt.

 

Hjemme efter turen i Børnehuset ringer jeg til hendes far som egentlig ikke rigtig reagerer - han nægter at tale med mig og det i telefonen og vil at vi skal mødes. Vi aftalte idag, fredag - kl. 14.00. Jeg er dog selv kommet meget i tvivl om, om det er en god idé - jeg er påvirket og han er meget sur.
Han udtalte bla. i telefonen: "hun lyver, jeg vil tale med hende og høre hvad det er hun har sagt om ham" ..det nægtede jeg ham, jeg synes ikke der er nogen grund til at han skal sætte skræk i livet på vores datter - hun skal jo ikke have skæld ud for at hun endelig har lukket op og fortalt hvad der sker.

Nu sidder jeg så her, jeg er i vildrede - jeg kan i mit moderhjerte ikke udlevere min datter til samvær om 1 uge - jeg har ikke nogen paragraffer med mig.

Jeg NÆGTER at svigte min datter - jeg har lovet hende at hun ikke skal ud til sin farfar igen, og hvis hun så alligevel kommer der ud - hvem fanden (undskyld mit spansk) skal hun så nogensinde kunne stole på igen?

Jeg skal tale med min advokat idag, jeg vil spørge hende om jeg har nogle juridiske muligheder og hvordan jeg står hvis jeg blot tilbageholder min datter fra samvær.

Jeg vil pointere at jeg har politi, kommune og børnehusets ord for at jeg i DÈN grad har en pige som mistrives - det kan jeg da på ingen måde lade mine øre gå forbi.

 

WHAT????!!!!! Er i chok over den udmelning politiet kommer med.

Håber på det bedste 

Synes brevet er rigtig godt skrevet! Du gør det rigtige for din datter 

Sikke en omgang! Mht far, som kræver at vide hvad hun har sagt ... Kunne det ikke være en idé, at foreslå ham at søge agt-indsigt til at se video'en? For selvfølgelig skal din datter ikke igennem en konfrontation med ham, på baggrund af hvad hun har sagt, men jeg kan godt forstå, at han gerne vil vide det? Det kan måske også hjælpe ham til at forstå alvoren i det hele, og se at der faktisk er noget galt..

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at situationen må være utrolig svær for ham også, og derfor reagerer han med benægtelse... Det er jo ham, der har afleveret sin datter hos den mand, der har gjort hende ondt, og så endda hans egen far! Så selvfølgelig må han være meget påvirket, og det nemmeste er vel, at tro på at det hele er en løgn .. Jeg siger ikke, han har ret til at få sin vilje, konfrontere sin datter og skræmme hende eller noget, men jeg kan altså godt forstå, at han ikke reagerer helt som man havde ønsket. Hele hans barndom vil jo krakelere, hvis det viser sig, at hans egen far har misbrugt hans datter, og hans egen tillid til sine instinkter, i rollen som datterens beskytter, må da også styrte i grus .. Det kan altså ikke være nemt.

Tilføj så hvad end omstændigheder som gjorde, at mor og far ikke er sammen længere, og de frustrationer  som naturligt følger med et brud, og nu har far alle gode argumenter i verden for, at tro at det hele er pure fantasi.

Det kan sgu ikke være nemt ... 

2721 skriver:

Jeg vil blot sige at jeg beundre din måde at håndtere det hele på, at du står fast og kæmpere videre.
Din datter er ufatteligt heldig at have lige netop dig som mor.
Og hvor det rammer mig lige i hjertet at læse hvor stor en tryg klippe du er for din datter og hvor urokkelig din tro på hende er- det er desværre ikke alle børn der er så heldige.

Jeg håber og krydser arme og ben for at statsforvalningen acceptere dit forslag og at far ikke får ytret sin mening overfor jeres datter og at farfar aldrig nogensinde får lov at nærme sig din datter igen.

Kærlig tanker og kram til dig og din datter

Mange tak for din besked - det er rart med opbakningen..

Babydrøm skriver:

WHAT????!!!!! Er i chok over den udmelning politiet kommer med.

Håber på det bedste 

Synes brevet er rigtig godt skrevet! Du gør det rigtige for din datter 

Ja det er jeg i bund og grund også - men jeg må jo forholde mig til sådan som det nu engang er - desværre.

Mange tak - det flyver afsted til dem idag.

Chellie skriver:

Sikke en omgang! Mht far, som kræver at vide hvad hun har sagt ... Kunne det ikke være en idé, at foreslå ham at søge agt-indsigt til at se video'en? For selvfølgelig skal din datter ikke igennem en konfrontation med ham, på baggrund af hvad hun har sagt, men jeg kan godt forstå, at han gerne vil vide det? Det kan måske også hjælpe ham til at forstå alvoren i det hele, og se at der faktisk er noget galt..

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at situationen må være utrolig svær for ham også, og derfor reagerer han med benægtelse... Det er jo ham, der har afleveret sin datter hos den mand, der har gjort hende ondt, og så endda hans egen far! Så selvfølgelig må han være meget påvirket, og det nemmeste er vel, at tro på at det hele er en løgn .. Jeg siger ikke, han har ret til at få sin vilje, konfrontere sin datter og skræmme hende eller noget, men jeg kan altså godt forstå, at han ikke reagerer helt som man havde ønsket. Hele hans barndom vil jo krakelere, hvis det viser sig, at hans egen far har misbrugt hans datter, og hans egen tillid til sine instinkter, i rollen som datterens beskytter, må da også styrte i grus .. Det kan altså ikke være nemt.

Tilføj så hvad end omstændigheder som gjorde, at mor og far ikke er sammen længere, og de frustrationer  som naturligt følger med et brud, og nu har far alle gode argumenter i verden for, at tro at det hele er pure fantasi.

Det kan sgu ikke være nemt ... 

Tak for din beaked - skriver et indlæg længere nede hvor jeg kommer nærmere fars reaktion. 

Blot hvis du vil læse mere - så behøver jeg ikke skrive det to gange nemlig :-) 

Hej allesammen.

Jeg har netop sendt brevet til statsforvaltningen.

Jeg har vendt det med min advokat idag og hun er lige så rystet overpolitiets udmelding som jeg og mange andre er.

Det er åbenbart svært at få sådanne sager igennem - fordi vi i Danmark har sådan et fantastisk system som gør at man er uskyldig til det modsatte er bevist (det mener jeg faktisk) - MEN det er svært som 3. part/mor at tale sådan en sag for en pige på knap 4 år.

Der er ingen tvivl om at jeg stadig er opsat på at tale min datters sag, ligegyldig hvilken vej jeg end må gå.

 

Har læst flere sager hvor man som forældre har måtte give op og efter flere år faktisk får sandheden og manden bliver dømt - dén mor vil jeg ikke være. Jeg forstår godt de som "giver op" eller "stoler på systemet" - men jeg tror simpelthen ikke på at et barn på knap 4 år kan få sådanne ord ud over sine læber - jeg mener, i en 4årigs verdens eksisterer dette slet ikke.

 

Jeg har idag talt med min datters far og fortalt ham at jeg ikke ser anden mulighed end at han må komme her hos mig at være sammen med hende - jeg skal selvfølgelig nok tage et andet sted hen - men det er unægteligt hér hendes base er, det er her hun ikke sætter farfar i forbindelse med noget, det er her hun indtil nu har mødt de mennesker hun kan stole på. Kald mig høne-mor, det vil jeg gerne være i det her tilfælde.

 

Jeg prøver hele tiden at komme det nærmere overfor ham hvad det er hun har sagt - men han spørger ikke ind til det - jeg mener, hvis han ikke spørger så må det være fordi han ikke vil høre det.

Jeg siger f.eks.; de ting hun siger til mig er der ikke nogle børn der ved eksisterer.
INGEN reaktion - her ville jeg da selv spørge; hvad er det da hun siger.

Jeg har fortalt ham om aktindsigten - heller ingen respons.

Han har dog mere travlt med at fortælle mig hvordan mit tidligere forhold til min eks (for sluttede for 1,5 år siden) har påvirket vores datter og hvordan jeg ikke kunne passe på hende dengang.

Jeg er slet slet ikke i tvivl om at det fra hans side ender ud i mudder-kast da jeg også har modtaget et brev hvor jeg er meldt for "socialbedrageri" på min adresse 

Jeg il lige sige: bruddet mellem min datters far og jeg var total udramatisk - vi voksede blot fra hinanden efter vi blev forældre og fik forskellige indgangsvinkler til mange ting.

 

Anonym skriver:

Hej allesammen.

Jeg har netop sendt brevet til statsforvaltningen.

Jeg har vendt det med min advokat idag og hun er lige så rystet overpolitiets udmelding som jeg og mange andre er.

Det er åbenbart svært at få sådanne sager igennem - fordi vi i Danmark har sådan et fantastisk system som gør at man er uskyldig til det modsatte er bevist (det mener jeg faktisk) - MEN det er svært som 3. part/mor at tale sådan en sag for en pige på knap 4 år.

Der er ingen tvivl om at jeg stadig er opsat på at tale min datters sag, ligegyldig hvilken vej jeg end må gå.

 

Har læst flere sager hvor man som forældre har måtte give op og efter flere år faktisk får sandheden og manden bliver dømt - dén mor vil jeg ikke være. Jeg forstår godt de som "giver op" eller "stoler på systemet" - men jeg tror simpelthen ikke på at et barn på knap 4 år kan få sådanne ord ud over sine læber - jeg mener, i en 4årigs verdens eksisterer dette slet ikke.

 

Jeg har idag talt med min datters far og fortalt ham at jeg ikke ser anden mulighed end at han må komme her hos mig at være sammen med hende - jeg skal selvfølgelig nok tage et andet sted hen - men det er unægteligt hér hendes base er, det er her hun ikke sætter farfar i forbindelse med noget, det er her hun indtil nu har mødt de mennesker hun kan stole på. Kald mig høne-mor, det vil jeg gerne være i det her tilfælde.

 

Jeg prøver hele tiden at komme det nærmere overfor ham hvad det er hun har sagt - men han spørger ikke ind til det - jeg mener, hvis han ikke spørger så må det være fordi han ikke vil høre det.

Jeg siger f.eks.; de ting hun siger til mig er der ikke nogle børn der ved eksisterer.
INGEN reaktion - her ville jeg da selv spørge; hvad er det da hun siger.

Jeg har fortalt ham om aktindsigten - heller ingen respons.

Han har dog mere travlt med at fortælle mig hvordan mit tidligere forhold til min eks (for sluttede for 1,5 år siden) har påvirket vores datter og hvordan jeg ikke kunne passe på hende dengang.

Jeg er slet slet ikke i tvivl om at det fra hans side ender ud i mudder-kast da jeg også har modtaget et brev hvor jeg er meldt for "socialbedrageri" på min adresse 

Jeg il lige sige: bruddet mellem min datters far og jeg var total udramatisk - vi voksede blot fra hinanden efter vi blev forældre og fik forskellige indgangsvinkler til mange ting.

 

Hmmm ....  Kan den manglende respons på dine hentydninger måske i virkeligheden skyldes at ... Tja, at far selv har "leget lege" som han ikke kunne lide, med farfar, da han var lille??

Under alle omstændigheder er det en utrolig svær situation for alle parter. Der er kun to mennesker, som virkelig kender sandheden om, hvad der er sket - farfar, og din datter. Alle andre kan kun gisne, ud fra de ting, din datter har sagt.

Spørgsmålet er, om det måske ville være en ide at få din datter undersøgt nu, inden evt. Skader i endetarmen kan nå at hele? Fordi, hvis det skal bevises, at nogen har været "deroppe" uden at have fået lov, så er det da, om noget, et endegyldigt bevis... Argumentet imod, ville selvfølgelig være, at din datter ikke skal udsættes for mere end allerhøjeste nødvendigt ... Svært, svært, svært ... 

Kæmpe  til din datter og dig!