Bshizzle skriver:
Gud hvor jeg føler med dig 
Og her syntes jeg du skulle tænke på jeres søn hvad han har brug for og IKKE brug for!
Har han brug for en Far der ikke ér der for ham men bruger ham som 'gidsel' overfor dig?
Ved du hvordan han er sammen med jeres søn?
Syntes helt sikkert du skal holde dig til de aftaler der er på skrift, og ikke give efter!
Jeg står desværre i næsten samme situtation 
Min X har for 6 år siden været lige så GRRRR (grimme ord her!)
men jeg holdte mig efter aftalerne, så kunne han brokke sig så meget han ville!
Efter nogle år (hvor han endelig accepterede jeg var kommer videre i mit liv med ny kæreste) snakkede vi alle SÅ godt sammen!
Og nu idag.. Prøver han at ta min søn fra mig! 
Som der intet hold er i 
Men syntes du skulle ta kontakt til amtet og forklare din sag og hvad du er nervøs for! 
Men for guds skyld.. Lad ikke jeres søn mærke noget eller høre noget negativt om hans Far 
Gør virkelig også hvad jeg kan for udelukkende at tilgodese Xanders behov, vil faktisk biiiib hans fars og mine behov et langt stykke, men er det ikke naturligt når man er forældre???
Jeg holder mig også kun til det der står på skrift. Jeg tør simpelthen ikke andet! Det er modbydeligt når man sidder med den der følelse af at ens barn bliver holdt som gidsel, man sover ikke, spiser ikke, laver ikke andet end at være bekymret og hyle konstant, og udelukkende fordi man er bange for hvordan ens barn har det!
Det eneste jeg ved er at han er meget overladt til sin farmor da far har sin sport og det er der ikke noget der skal komme i vejen for!!!
Puuuha det lyder bare alt andet end sjovt. Xanders far har forsøgt at fratage mig forældremyndigheden men fik at vide at det kunne han lige så godt glemme alt om med det samme vi trådte ind i amtet, nu forsøger han at få bopælen og vi venter pt afgørelse i retten, men tror ikke der sker ændringer. Der er ikke det store belæg for det.
Ej hvor er jeg glad for at det gik godt for dig/din søn, efter så lang tid giver det jo slet ikke mening at flytte et barn med mindre barnet lider under det!
Ringer også til amtet i morgen, og snakker med dem.
Jeg forsøger virkelig også alt hvad jeg kan for at skåne Xander for mine følelser om alt det her, får snakket og reageret når ungerne ikke er hjemme og kunne ikke finde på at sige noget ondt om hans far så længe Xander kan høre det, jeg oplevede det selv som barn og gud hvor gjorde det ondt!
Tak for rådende, det var en stor hjælp
