De der "veninder"

Kay skriver:

Ja lige netop og nej 54 Kvm er ikke at ønske sig men rumdelingen er super god og vi har have!  

Ja en glædelig overraskelse er nok det bedste at kalde det i min mands familie kommer der 2 af dem til oktober da både mig og min svigerinde venter en overraskelse... hendes nok mere overraskende end vores :p 

Haha er nødt til at spørge; hvordan er din svigerindes baby mere overraskende? 

Have må være skønt! Vi har fælles have og lækker ny fælles legeplads her. Og to etager, så det er muligt for alle at få lidt privatliv. Men kæmpestort er det da ikke 

Hmm du kender din veninde bedst og ved jo bedst om hun er en person der "normalt" spørger om sådanne ting eller det dækker over andet...

Jeg har i mit liv valgt at de jeg ønsker i mit liv har en lang line, det vil sige de kan sige og spørge om mange ting også delvist fornærmende uden jeg bære nag og bliver andet end sur i et par sekunder. Og det har jeg gjort fordi jeg synes livet er for kort til at blive sur over de små ting og fordi jeg egentlig hellere vil snakkes med end møde tavsheden.

Om jeres lejlighed/hus er for lille er vel egentlig slet ikke relevant med mindre du synes du er relevant. Og tænker måske din veninde har fået trådt på noget som du måske tænker over - skulle en nævne for mig drengene skal dele værelse ville jeg ikke tage det til mig som noget negativt, for jeg tænker ikke selv over det. Jeg tænker ikke over, at vi ikke havde villa vovse og volvo før børnene osv. Hvis I synes det er godt som det er, jeres familie er den I ønsker er en venindes små spydige kommentarer (hvis de var det) jo fløjtende ligegyldige. Og ønsker du hende i dit liv ja så enten siger du: pyt eller siger til hende det gjorde ondt. Jeg selv ville sige pyt, men det er fordi sådan en er jeg, og jeg har i mit liv hørt dummere kommentarer end det af folk jeg holdt af.

Anonym skriver:

Oprettede lige indlægget som ikke-anonym, men tænkte anonym er bedre, da jeg ikke lige har konfronteret omhandlende person med hvordan jeg har det.

Dem har jeg ikke super mange af, og er lige blevet mindet om hvorfor!

Kender i når kritik bliver (slet) "skjult" som spørgsmål?

Er gravid med nr. 3 (som er en GLÆDELIG overraskelse og ufatteligt velkommen) og var meget dårlig i starten. Da jeg testede positiv havde jeg netop bestået mit kandidatspeciale med karakteren 10 og havde sådan set håbet at få job inden nf scanning, fordi jeg ikke har lyst til at "lyve" om graviditet og det er lidt svært at få job som gravid. Min mand er (dygtig) studerende, jeg er på dagpenge nu, så økonomien er stram. MEN Danmark er et heldigt land at få børn i som "fattig", så det skal nok gå! Planen er jo at få job hurtigst muligt efter barsel.

Vi bor i den skønneste lejlighed med de mest fantastiske udearealer og rundt om grønne område og vi kæmpede længe for at få bolig her. Den er på 100 kvm. og har to soveværelser - ikke et palads, men vores børn er jo under 7 og vi skal næppe bo her altid.

Fortalte en veninde om baby nogle uger efter nf og kunne forstå hun var fornærmet over det var så "sent" (familie havde også først lige fået besked). Men den lod jeg gå, men så sagde hun så at så går hun ud fra vi skal flytte (ok uhøfligt, men sagde bare at vi jo er glade her). Så fortsætter hun og siger at vi bor lækkert, men lidt småt til 5 personer. Øh. Det første år fylder den lille jo ikke så meget og efter min mening behøver den ikke eget værelser foreløbig. Så spurgte hun hvad vores forældre synes om graviditeten. WHAT? Er næsten 30, har perfekte og glade børn som jeg desuden passer selv (når de ikke er i bh og vuggestue) og gør det godt, er højt uddannet, så kan ærligt talt ikke se hvorfor NOGEN skulle synes det er forkert at vi sætter et barn i verden?! Selvfølgelig er alle bedsteforældrene lykkelige!!

Ville sådan ønske jeg havde bedt hende klappe i, men hormoner og det hele, så føler jeg mig bare som en elendig mor og tudede helt vildt bagefter.

Undskyld men er jeg den dårligste og mest bumsede mor i verden, eller har jeg bare en rigtigt tarvelig og jaloux veninde? Er lidt i tvivl her 

Jeg tror altså det er dit eget syn på "hvordan det burde være med job og lign" der får dig til at mistolke din veninde fordi hun måske rammer et ømt punkt.

Jeg er lidt mundlam må jeg indrømme... Synes godt nok du er hysterisk  Jeg ville aldrig personligt fare sådan i flint over så uskyldige spørgsmål fra en veninde! Havde det været en fremmed, eller en jeg ikke så som værende ven(inde) så var vedkommende blevet pænt afvist, men ellers, hvordan kan man så forlange af sine veninder at de kender til ens personlige lille regelsæt om hvad der er OK og relevant at spørge om, og ikke...?

Hun spurgte ikke til kønnet = Forglemmelse, en forventning om at du selvfølgelig selv ville sige det, og hvis ikke, så skulle det vel holdes skjult?

Hun spurgte til boligforhold = Ganske naturligt spørgsmål!

Hun spurgte til bedsteforældre = Interesse for reaktionen fra familie.

Hun spurgte til den "sene" test = Nysgerrig, hun ville måske selv have testet tidligere af ren og skær spænding..

Jeg kan helt seriøst ikke se hvad der er at blive så hys over, og jeg kan ærlig talt godt forstå hvis hun synes du er lidt af en mokke...  

Jeg synes, at det er svært at sige noget om, for vi kender jo ikke dig eller din veninde eller noget til jeres forhold. 

Som udgangspunkt har jeg samme holdning, som andre har udtrykt i tråden, at hvis det er din rigtig gode veninde, så burde der være plads til alle spørgsmål i forhold til den nyhed, du kommer med. Jeg ville ikke selv tænke særligt over det, hvis min tætte veninde stillede mig de samme spørgsmål.

Vi venter vores første barn og bor i en to værelses lejlighed, og der er rigelig plads til os de første par år, selv om andre nok ville synes anderledes. 

Jeg ved ikke om din veninde har børn, men det kan da være, at hun tror, det første man gør, når man skal have et barn (til) er at sørge for at der er et værelse til hver, og derfor spørger af almindelig interesse, bekymring etc. 

Som sagt så kender vi ikke noget til forholdet eller hvordan stemningen i samtalen har været. Er det mere en bekendt end en egentlig tæt veninde, så kan jeg godt forstå, at du synes, at det er fornærmende, at hun mener hun lige netop skal ytre sin mening på den måde, og nok skulle have været lidt mere neutral og tilbageholden, men jeg ville nu lade det passere, da det jo netop "kun" er en bekendt. 

I sig selv synes jeg ikke, der er nogen grund til at tage de spørgsmål så nært, men nogen gange kan man altså godt fornemme, når noget ikke er ment positivt. Og det er jo det, vi ikke har nogen mulighed for at vurdere. Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at det er nedslående, at du kommer med en god nyhed og så er det kun det negative din veninde kan/vil fokuserer på, og ikke engang spørger til dig, dine følelser og din baby. Dér kan man så spekulere i hendes motiver/følelser bag. Og så skal man måske begynde at tænke på, om I egentlig er så gode veninder.

De spørgsmål ku jeg også sagtens ha spurt om, og har sikkert også gjort det! 

At hun ik spurte ind til kønnet, er vel helt naturligt, når nu du ik er længer henne, og ellers har hun måske ku mærke at du er blevet fornærmet over de andre spørgsmål, og ik har turde spørge bagefter. Nu hvor i har været til extra scaning, ventede hun måske på at du selv ville fortælle det! 

Alle spurte da mig i begge gravidter, noget i retning af Nå hva sagde jeres forældre så til nyheden?! Osv i den retning. Da vi ventede en pige igen anden gang, var der enda flere der sagde Nå så må i jo bare prøve igen, og se om ik også i ka lave drenge = I hvor er det dejligt med mange børn i familien!! 

Og selvom vi bor på 150 kvartratmeter og har 4 værelser, var der da flere der spurte om vi trode der var plads nok.. Vh stine

Anonym skriver:

Nu er vi heldigvis alle forskellige. Jeg synes man ved hvor man har folk, når de accepterer ens valg og respekterer at man ikke gider blive stukket til fordi man ikke er enige i hvad der er "rigtigt" 

Hvis "ved hvor vi har hinanden" betyder at man spytte hvad som helst ud når som helst, så er det et nej tak herfra!

Men hun spytter jo ikke alt mulig ud. At hun siger en to værelses er lille til 5 mennesker - så må du virkelig være følsom. Jeg ville da bare sige det er fint nok for os og ikke tænke mere over det, for jeg ville ikke tænke at min veninde vil sige noget for at såre mig.

Anonym skriver:

Det er måske måden der blev spurgt på.

"Skal i så flytte?"

-"Nej, vi er glade for at bo her"

"Ja men der er lidt småt til 5 personer".

Dét synes jeg var en unødvendig kommentar. Sammen med de andre spørgsmål fornemmer jeg bare at hun ikke er glad på vores vegne. Det hører måske også lidt med til historien at da jeg i sin tid fortalte at vi overvejede at få en baby nr. 1 så var hendes svar at hun i hvert fald ikke gad hænge ud med mig så og at jeg mere eller mindre måtte vælge. I nogle år valgte jeg så selvfølgelig min mand og min baby, men hvorfor kunne/kan hun ikke bare være glad på mine vegne?

Nogle gange skal folk bare lige have en måned eller to til at vænne sig til tanken  Tror nok hun skal blive glad på sigt, men hvem ved ... Måske vil hun gerne have en. 

Jeg tror ikke du skal analyserer sådan på det. 

Oprettede lige indlægget som ikke-anonym, men tænkte anonym er bedre, da jeg ikke lige har konfronteret omhandlende person med hvordan jeg har det.

Dem har jeg ikke super mange af, og er lige blevet mindet om hvorfor!

Kender i når kritik bliver (slet) "skjult" som spørgsmål?

Er gravid med nr. 3 (som er en GLÆDELIG overraskelse og ufatteligt velkommen) og var meget dårlig i starten. Da jeg testede positiv havde jeg netop bestået mit kandidatspeciale med karakteren 10 og havde sådan set håbet at få job inden nf scanning, fordi jeg ikke har lyst til at "lyve" om graviditet og det er lidt svært at få job som gravid. Min mand er (dygtig) studerende, jeg er på dagpenge nu, så økonomien er stram. MEN Danmark er et heldigt land at få børn i som "fattig", så det skal nok gå! Planen er jo at få job hurtigst muligt efter barsel.

Vi bor i den skønneste lejlighed med de mest fantastiske udearealer og rundt om grønne område og vi kæmpede længe for at få bolig her. Den er på 100 kvm. og har to soveværelser - ikke et palads, men vores børn er jo under 7 og vi skal næppe bo her altid.

Fortalte en veninde om baby nogle uger efter nf og kunne forstå hun var fornærmet over det var så "sent" (familie havde også først lige fået besked). Men den lod jeg gå, men så sagde hun så at så går hun ud fra vi skal flytte (ok uhøfligt, men sagde bare at vi jo er glade her). Så fortsætter hun og siger at vi bor lækkert, men lidt småt til 5 personer. Øh. Det første år fylder den lille jo ikke så meget og efter min mening behøver den ikke eget værelser foreløbig. Så spurgte hun hvad vores forældre synes om graviditeten. WHAT? Er næsten 30, har perfekte og glade børn som jeg desuden passer selv (når de ikke er i bh og vuggestue) og gør det godt, er højt uddannet, så kan ærligt talt ikke se hvorfor NOGEN skulle synes det er forkert at vi sætter et barn i verden?! Selvfølgelig er alle bedsteforældrene lykkelige!!

Ville sådan ønske jeg havde bedt hende klappe i, men hormoner og det hele, så føler jeg mig bare som en elendig mor og tudede helt vildt bagefter.

Undskyld men er jeg den dårligste og mest bumsede mor i verden, eller har jeg bare en rigtigt tarvelig og jaloux veninde? Er lidt i tvivl her 

Hmm... det er svært at sige når man ikke har været en flue på væggen under samtalen. Hvordan tingene blev sagt o.s.v. Men der kan jo ligge alt muligt andet bag også, jeres fortid, noget andet hun kan være utilfreds over, hvad ved jeg. Måske andre tilfælde hvor hun har følt sig overset, som gør at det rammer et ømt punkt at hun "først nu" får det at vide.

Synes egentlig at det er helt reelt at spørge ind til hvordan og hvorledes med plads og økonomi når I er en studerende og en arbejdsløs (uanset uddannelses-niveau o.s.v.) med 3 børn og 2 soveværelser - men selvfølgelig skal hun ikke være dømmende. Men som en samtale mellem to veninder, ud af nysgerrighed og interesse, kan jeg ikke se at der er noget i vejen med at bringe emnet op. 

Anonym skriver:

Haha er nødt til at spørge; hvordan er din svigerindes baby mere overraskende? 

Have må være skønt! Vi har fælles have og lækker ny fælles legeplads her. Og to etager, så det er muligt for alle at få lidt privatliv. Men kæmpestort er det da ikke 

Jeg har pco, og vi beskyttede os ik men prøver heller ik... jeg blev gravid men aborterede lige inden nytårs aften, og blev så gravid meget hurtigt efter testede positiv 1 februar  

 Min svoger har længe sagt at han ikke ville havde flere børn, han har 1 fra tidligere, men hans kæreste har ingen... hun er i starten af 30'erne og han fylder 40 mm lidt og havde bestilt tid til at få "kappet snorene" og de beskyttede sig men alligevel blev hun gravid og opdagede det i uge 13 og har så termin 15 dage efter mig