De der "veninder"

Oprettede lige indlægget som ikke-anonym, men tænkte anonym er bedre, da jeg ikke lige har konfronteret omhandlende person med hvordan jeg har det.

Dem har jeg ikke super mange af, og er lige blevet mindet om hvorfor!

Kender i når kritik bliver (slet) "skjult" som spørgsmål?

Er gravid med nr. 3 (som er en GLÆDELIG overraskelse og ufatteligt velkommen) og var meget dårlig i starten. Da jeg testede positiv havde jeg netop bestået mit kandidatspeciale med karakteren 10 og havde sådan set håbet at få job inden nf scanning, fordi jeg ikke har lyst til at "lyve" om graviditet og det er lidt svært at få job som gravid. Min mand er (dygtig) studerende, jeg er på dagpenge nu, så økonomien er stram. MEN Danmark er et heldigt land at få børn i som "fattig", så det skal nok gå! Planen er jo at få job hurtigst muligt efter barsel.

Vi bor i den skønneste lejlighed med de mest fantastiske udearealer og rundt om grønne område og vi kæmpede længe for at få bolig her. Den er på 100 kvm. og har to soveværelser - ikke et palads, men vores børn er jo under 7 og vi skal næppe bo her altid.

Fortalte en veninde om baby nogle uger efter nf og kunne forstå hun var fornærmet over det var så "sent" (familie havde også først lige fået besked). Men den lod jeg gå, men så sagde hun så at så går hun ud fra vi skal flytte (ok uhøfligt, men sagde bare at vi jo er glade her). Så fortsætter hun og siger at vi bor lækkert, men lidt småt til 5 personer. Øh. Det første år fylder den lille jo ikke så meget og efter min mening behøver den ikke eget værelser foreløbig. Så spurgte hun hvad vores forældre synes om graviditeten. WHAT? Er næsten 30, har perfekte og glade børn som jeg desuden passer selv (når de ikke er i bh og vuggestue) og gør det godt, er højt uddannet, så kan ærligt talt ikke se hvorfor NOGEN skulle synes det er forkert at vi sætter et barn i verden?! Selvfølgelig er alle bedsteforældrene lykkelige!!

Ville sådan ønske jeg havde bedt hende klappe i, men hormoner og det hele, så føler jeg mig bare som en elendig mor og tudede helt vildt bagefter.

Undskyld men er jeg den dårligste og mest bumsede mor i verden, eller har jeg bare en rigtigt tarvelig og jaloux veninde? Er lidt i tvivl her 

Anonym skriver:

Oprettede lige indlægget som ikke-anonym, men tænkte anonym er bedre, da jeg ikke lige har konfronteret omhandlende person med hvordan jeg har det.

Dem har jeg ikke super mange af, og er lige blevet mindet om hvorfor!

Kender i når kritik bliver (slet) "skjult" som spørgsmål?

Er gravid med nr. 3 (som er en GLÆDELIG overraskelse og ufatteligt velkommen) og var meget dårlig i starten. Da jeg testede positiv havde jeg netop bestået mit kandidatspeciale med karakteren 10 og havde sådan set håbet at få job inden nf scanning, fordi jeg ikke har lyst til at "lyve" om graviditet og det er lidt svært at få job som gravid. Min mand er (dygtig) studerende, jeg er på dagpenge nu, så økonomien er stram. MEN Danmark er et heldigt land at få børn i som "fattig", så det skal nok gå! Planen er jo at få job hurtigst muligt efter barsel.

Vi bor i den skønneste lejlighed med de mest fantastiske udearealer og rundt om grønne område og vi kæmpede længe for at få bolig her. Den er på 100 kvm. og har to soveværelser - ikke et palads, men vores børn er jo under 7 og vi skal næppe bo her altid.

Fortalte en veninde om baby nogle uger efter nf og kunne forstå hun var fornærmet over det var så "sent" (familie havde også først lige fået besked). Men den lod jeg gå, men så sagde hun så at så går hun ud fra vi skal flytte (ok uhøfligt, men sagde bare at vi jo er glade her). Så fortsætter hun og siger at vi bor lækkert, men lidt småt til 5 personer. Øh. Det første år fylder den lille jo ikke så meget og efter min mening behøver den ikke eget værelser foreløbig. Så spurgte hun hvad vores forældre synes om graviditeten. WHAT? Er næsten 30, har perfekte og glade børn som jeg desuden passer selv (når de ikke er i bh og vuggestue) og gør det godt, er højt uddannet, så kan ærligt talt ikke se hvorfor NOGEN skulle synes det er forkert at vi sætter et barn i verden?! Selvfølgelig er alle bedsteforældrene lykkelige!!

Ville sådan ønske jeg havde bedt hende klappe i, men hormoner og det hele, så føler jeg mig bare som en elendig mor og tudede helt vildt bagefter.

Undskyld men er jeg den dårligste og mest bumsede mor i verden, eller har jeg bare en rigtigt tarvelig og jaloux veninde? Er lidt i tvivl her 

Tarvelig og jaloux veninde!!' Bestemt ikke en dårlig mor!

Synes virkelig ikke hun kan være bekendt at nedgøre dig men det er sikkert fordi du har noget som hun gerne vil have. Det stråler i hvert fald af misundelse


Vær du bare glad og nyd din dejlige familie, kommende baby og jeres fantastiske lejlighed!

Anonym skriver:

Oprettede lige indlægget som ikke-anonym, men tænkte anonym er bedre, da jeg ikke lige har konfronteret omhandlende person med hvordan jeg har det.

Dem har jeg ikke super mange af, og er lige blevet mindet om hvorfor!

Kender i når kritik bliver (slet) "skjult" som spørgsmål?

Er gravid med nr. 3 (som er en GLÆDELIG overraskelse og ufatteligt velkommen) og var meget dårlig i starten. Da jeg testede positiv havde jeg netop bestået mit kandidatspeciale med karakteren 10 og havde sådan set håbet at få job inden nf scanning, fordi jeg ikke har lyst til at "lyve" om graviditet og det er lidt svært at få job som gravid. Min mand er (dygtig) studerende, jeg er på dagpenge nu, så økonomien er stram. MEN Danmark er et heldigt land at få børn i som "fattig", så det skal nok gå! Planen er jo at få job hurtigst muligt efter barsel.

Vi bor i den skønneste lejlighed med de mest fantastiske udearealer og rundt om grønne område og vi kæmpede længe for at få bolig her. Den er på 100 kvm. og har to soveværelser - ikke et palads, men vores børn er jo under 7 og vi skal næppe bo her altid.

Fortalte en veninde om baby nogle uger efter nf og kunne forstå hun var fornærmet over det var så "sent" (familie havde også først lige fået besked). Men den lod jeg gå, men så sagde hun så at så går hun ud fra vi skal flytte (ok uhøfligt, men sagde bare at vi jo er glade her). Så fortsætter hun og siger at vi bor lækkert, men lidt småt til 5 personer. Øh. Det første år fylder den lille jo ikke så meget og efter min mening behøver den ikke eget værelser foreløbig. Så spurgte hun hvad vores forældre synes om graviditeten. WHAT? Er næsten 30, har perfekte og glade børn som jeg desuden passer selv (når de ikke er i bh og vuggestue) og gør det godt, er højt uddannet, så kan ærligt talt ikke se hvorfor NOGEN skulle synes det er forkert at vi sætter et barn i verden?! Selvfølgelig er alle bedsteforældrene lykkelige!!

Ville sådan ønske jeg havde bedt hende klappe i, men hormoner og det hele, så føler jeg mig bare som en elendig mor og tudede helt vildt bagefter.

Undskyld men er jeg den dårligste og mest bumsede mor i verden, eller har jeg bare en rigtigt tarvelig og jaloux veninde? Er lidt i tvivl her 

Er du ikke lidt nærtagende? De spørgsmål hun har sat kan jo tages på mange måder, f.eks. hvad segde bedsteforældrene er et rimelig aktuelt spørgsmål som i er de spændte, gælder de sig, jublede de af glæde, græd de osv, og jeg kan ikke se noget forkert i spørgsmålene, heller ikke det med om i skal flytte. Kommunikationen imellem jer to er måske dårlig, og at du derfor opfatter spørgsmålene på en anden måde end hvad der var hensigten?

Det kan din veninde ikke være bekendt 

Nyd du din familie og ski være med hvad andre tænker og siger!! 

Tillykke med Graviditeten 

Anonym skriver:

Oprettede lige indlægget som ikke-anonym, men tænkte anonym er bedre, da jeg ikke lige har konfronteret omhandlende person med hvordan jeg har det.

Dem har jeg ikke super mange af, og er lige blevet mindet om hvorfor!

Kender i når kritik bliver (slet) "skjult" som spørgsmål?

Er gravid med nr. 3 (som er en GLÆDELIG overraskelse og ufatteligt velkommen) og var meget dårlig i starten. Da jeg testede positiv havde jeg netop bestået mit kandidatspeciale med karakteren 10 og havde sådan set håbet at få job inden nf scanning, fordi jeg ikke har lyst til at "lyve" om graviditet og det er lidt svært at få job som gravid. Min mand er (dygtig) studerende, jeg er på dagpenge nu, så økonomien er stram. MEN Danmark er et heldigt land at få børn i som "fattig", så det skal nok gå! Planen er jo at få job hurtigst muligt efter barsel.

Vi bor i den skønneste lejlighed med de mest fantastiske udearealer og rundt om grønne område og vi kæmpede længe for at få bolig her. Den er på 100 kvm. og har to soveværelser - ikke et palads, men vores børn er jo under 7 og vi skal næppe bo her altid.

Fortalte en veninde om baby nogle uger efter nf og kunne forstå hun var fornærmet over det var så "sent" (familie havde også først lige fået besked). Men den lod jeg gå, men så sagde hun så at så går hun ud fra vi skal flytte (ok uhøfligt, men sagde bare at vi jo er glade her). Så fortsætter hun og siger at vi bor lækkert, men lidt småt til 5 personer. Øh. Det første år fylder den lille jo ikke så meget og efter min mening behøver den ikke eget værelser foreløbig. Så spurgte hun hvad vores forældre synes om graviditeten. WHAT? Er næsten 30, har perfekte og glade børn som jeg desuden passer selv (når de ikke er i bh og vuggestue) og gør det godt, er højt uddannet, så kan ærligt talt ikke se hvorfor NOGEN skulle synes det er forkert at vi sætter et barn i verden?! Selvfølgelig er alle bedsteforældrene lykkelige!!

Ville sådan ønske jeg havde bedt hende klappe i, men hormoner og det hele, så føler jeg mig bare som en elendig mor og tudede helt vildt bagefter.

Undskyld men er jeg den dårligste og mest bumsede mor i verden, eller har jeg bare en rigtigt tarvelig og jaloux veninde? Er lidt i tvivl her 

Det der er et pragteksemplar på en veninde som er misundelig på dig, det du har vil hun garanteret gerne selv have

Syntes du skal sætte hende på plads

Monica

mor88 skriver:

Er du ikke lidt nærtagende? De spørgsmål hun har sat kan jo tages på mange måder, f.eks. hvad segde bedsteforældrene er et rimelig aktuelt spørgsmål som i er de spændte, gælder de sig, jublede de af glæde, græd de osv, og jeg kan ikke se noget forkert i spørgsmålene, heller ikke det med om i skal flytte. Kommunikationen imellem jer to er måske dårlig, og at du derfor opfatter spørgsmålene på en anden måde end hvad der var hensigten?

Enig.
Jeg kunne sagtens have været veninden der spurgte om disse ting.
Ikke dømmende men blot af omsorg og nysgerrighed.
Men det kommer jo selvfølgelig også an på måden der bliver spurgt på.

Anonym skriver:

Oprettede lige indlægget som ikke-anonym, men tænkte anonym er bedre, da jeg ikke lige har konfronteret omhandlende person med hvordan jeg har det.

Dem har jeg ikke super mange af, og er lige blevet mindet om hvorfor!

Kender i når kritik bliver (slet) "skjult" som spørgsmål?

Er gravid med nr. 3 (som er en GLÆDELIG overraskelse og ufatteligt velkommen) og var meget dårlig i starten. Da jeg testede positiv havde jeg netop bestået mit kandidatspeciale med karakteren 10 og havde sådan set håbet at få job inden nf scanning, fordi jeg ikke har lyst til at "lyve" om graviditet og det er lidt svært at få job som gravid. Min mand er (dygtig) studerende, jeg er på dagpenge nu, så økonomien er stram. MEN Danmark er et heldigt land at få børn i som "fattig", så det skal nok gå! Planen er jo at få job hurtigst muligt efter barsel.

Vi bor i den skønneste lejlighed med de mest fantastiske udearealer og rundt om grønne område og vi kæmpede længe for at få bolig her. Den er på 100 kvm. og har to soveværelser - ikke et palads, men vores børn er jo under 7 og vi skal næppe bo her altid.

Fortalte en veninde om baby nogle uger efter nf og kunne forstå hun var fornærmet over det var så "sent" (familie havde også først lige fået besked). Men den lod jeg gå, men så sagde hun så at så går hun ud fra vi skal flytte (ok uhøfligt, men sagde bare at vi jo er glade her). Så fortsætter hun og siger at vi bor lækkert, men lidt småt til 5 personer. Øh. Det første år fylder den lille jo ikke så meget og efter min mening behøver den ikke eget værelser foreløbig. Så spurgte hun hvad vores forældre synes om graviditeten. WHAT? Er næsten 30, har perfekte og glade børn som jeg desuden passer selv (når de ikke er i bh og vuggestue) og gør det godt, er højt uddannet, så kan ærligt talt ikke se hvorfor NOGEN skulle synes det er forkert at vi sætter et barn i verden?! Selvfølgelig er alle bedsteforældrene lykkelige!!

Ville sådan ønske jeg havde bedt hende klappe i, men hormoner og det hele, så føler jeg mig bare som en elendig mor og tudede helt vildt bagefter.

Undskyld men er jeg den dårligste og mest bumsede mor i verden, eller har jeg bare en rigtigt tarvelig og jaloux veninde? Er lidt i tvivl her 

Kan ikke sige om din veninde er jaloux, men hun skal da slet ikke blande sig i jeres måde at prioterere på, det er da helt op til jer. Og vil mene man sagtens kan bo 5 mennesker på 100 kvm.

Om man er højt uddannet eller lavt uddannet er underordnet, det gør jo ikke en mere rigtig som mor. Men det lyder til at i har styr på tingene, og næste gang din veninde hentyder negativt til jeres valg, så svar igen og spørg om hun har et problem med dit valg.

Anonym skriver:

Oprettede lige indlægget som ikke-anonym, men tænkte anonym er bedre, da jeg ikke lige har konfronteret omhandlende person med hvordan jeg har det.

Dem har jeg ikke super mange af, og er lige blevet mindet om hvorfor!

Kender i når kritik bliver (slet) "skjult" som spørgsmål?

Er gravid med nr. 3 (som er en GLÆDELIG overraskelse og ufatteligt velkommen) og var meget dårlig i starten. Da jeg testede positiv havde jeg netop bestået mit kandidatspeciale med karakteren 10 og havde sådan set håbet at få job inden nf scanning, fordi jeg ikke har lyst til at "lyve" om graviditet og det er lidt svært at få job som gravid. Min mand er (dygtig) studerende, jeg er på dagpenge nu, så økonomien er stram. MEN Danmark er et heldigt land at få børn i som "fattig", så det skal nok gå! Planen er jo at få job hurtigst muligt efter barsel.

Vi bor i den skønneste lejlighed med de mest fantastiske udearealer og rundt om grønne område og vi kæmpede længe for at få bolig her. Den er på 100 kvm. og har to soveværelser - ikke et palads, men vores børn er jo under 7 og vi skal næppe bo her altid.

Fortalte en veninde om baby nogle uger efter nf og kunne forstå hun var fornærmet over det var så "sent" (familie havde også først lige fået besked). Men den lod jeg gå, men så sagde hun så at så går hun ud fra vi skal flytte (ok uhøfligt, men sagde bare at vi jo er glade her). Så fortsætter hun og siger at vi bor lækkert, men lidt småt til 5 personer. Øh. Det første år fylder den lille jo ikke så meget og efter min mening behøver den ikke eget værelser foreløbig. Så spurgte hun hvad vores forældre synes om graviditeten. WHAT? Er næsten 30, har perfekte og glade børn som jeg desuden passer selv (når de ikke er i bh og vuggestue) og gør det godt, er højt uddannet, så kan ærligt talt ikke se hvorfor NOGEN skulle synes det er forkert at vi sætter et barn i verden?! Selvfølgelig er alle bedsteforældrene lykkelige!!

Ville sådan ønske jeg havde bedt hende klappe i, men hormoner og det hele, så føler jeg mig bare som en elendig mor og tudede helt vildt bagefter.

Undskyld men er jeg den dårligste og mest bumsede mor i verden, eller har jeg bare en rigtigt tarvelig og jaloux veninde? Er lidt i tvivl her 

..Altså.. jeg vil ikke underkende at du har følt det som uhøfligt.
..men.. jeg ser det virkelig ikke..? alle de spørgsmål hun stiller, tror jeg også jeg ville stille? Altså hvis min veninde boede i en 2 værelses og ventede nr. 3 ville jeg også tro de skulle flytte. Hvis det kom som en overraskelse for jer at i venter jer igen, ville jeg også spørge om hvad bedsteforældrene sagde, blev de glade, overraskede etc.

og det med at det var sent hun fik det afvide, well det skal hun self ikke bestemme, men i det mindste er hun ærlig. hun er jo lige så berettigedet til sine følelser som du er til dine.

Jeg tror altså i har nogen kommunikations problemer.. ville helt sikkert tage en snak om det. for ud fra de ting du skriver her, ser jeg virkelig ikke hvor det er hun skulle have nedgjort dig?

Men.. tillykke med graviditeten og jeg håber du er så god en veninde at du snakker med hende om det, på en god måde hvor fællesnævneren er at i jo er veninder og skal blive ved med at være det.

Louise <3 Isabella skriver:

Tarvelig og jaloux veninde!!' Bestemt ikke en dårlig mor!

Synes virkelig ikke hun kan være bekendt at nedgøre dig men det er sikkert fordi du har noget som hun gerne vil have. Det stråler i hvert fald af misundelse


Vær du bare glad og nyd din dejlige familie, kommende baby og jeres fantastiske lejlighed!

Ih hvor er du sød! Mange tak! 

Det ramte bare et ømt punkt, fordi vi måske "efter bogen burde" have jobs først og være klar til at købe hus mv.

Men jeg vil garantere for at den lille ny, ligesom sine søskende, ikke vil komme til at mangle kærlighed og omsorg.

mor88 skriver:

Er du ikke lidt nærtagende? De spørgsmål hun har sat kan jo tages på mange måder, f.eks. hvad segde bedsteforældrene er et rimelig aktuelt spørgsmål som i er de spændte, gælder de sig, jublede de af glæde, græd de osv, og jeg kan ikke se noget forkert i spørgsmålene, heller ikke det med om i skal flytte. Kommunikationen imellem jer to er måske dårlig, og at du derfor opfatter spørgsmålene på en anden måde end hvad der var hensigten?

Måske er jeg, men hvem spørger om den slags, helt ærligt?!?!

Hvad blev der af "hvordan har du det", "ved i så om det er en dreng eller pige". Spørgsmål som viser omsorg og interesse, som jeg synes IKKE er værdiladede, hvorimod hendes var enormt meget ladet med et eller andet negativt (måske ikke med vilje, men man kan måske tænke først).

Hvorfor i alverden skulle vi flytte når vi bor godt og hun ved vi er glade for det? Kan slet ikke se det spørgsmål er aktuelt, medmindre hun vil fortælle mig at vi bor for småt.
Det er da ikke et klassisk spørgsmål?! Så et eller andet må der jo ligge i det.