De der "veninder"

Bshizzle skriver:

Det kan din veninde ikke være bekendt 

Nyd du din familie og ski være med hvad andre tænker og siger!! 

Tillykke med Graviditeten 

Iiih tusindvis af tak!

Troldemommi skriver:

Det der er et pragteksemplar på en veninde som er misundelig på dig, det du har vil hun garanteret gerne selv have

Syntes du skal sætte hende på plads

Monica

Tak!! 

Jeg synes i hvert fald også jeg er nødt til at spørge om hun helt oprigtigt synes det er forkert at vi får et barn, eller om jeg har misforstået noget. Fordi  til de spørgsmål hun fyrede af.

2721 skriver:

Enig.
Jeg kunne sagtens have været veninden der spurgte om disse ting.
Ikke dømmende men blot af omsorg og nysgerrighed.
Men det kommer jo selvfølgelig også an på måden der bliver spurgt på.

Men hvordan er det omsorgsfuldt at bringe noget op der overhovedet ikke er aktuelt? Hvorfor ikke bare vælge et klassisk spørgsmål. Måske hvordan jeg har det? Om vi kender køn?

For mig er det skræmmende tæt på værdeladede spørgsmål som f.eks. "har du tænkt dig at spise den kage?" . Det er jo ikke noget man oprigtigt talt gerne vil vide.

Det er selvfølgelig meget muligt at jeg har misforstået det, men når jeg så i første omgang svarede at vi jo er glade for at bo her, hvorfor skal hun så sige at det er for småt til 5 personer? Så har jeg jo ligesom givet til kende at det er vores valg at blive boende.

Det var i hvert fald ikke en oplysning jeg overhovedet gad at høre fra NOGEN, men da mindst af alt en jeg troede holdt af mig og (formentlig) omvendt 

M_V skriver:

Kan ikke sige om din veninde er jaloux, men hun skal da slet ikke blande sig i jeres måde at prioterere på, det er da helt op til jer. Og vil mene man sagtens kan bo 5 mennesker på 100 kvm.

Om man er højt uddannet eller lavt uddannet er underordnet, det gør jo ikke en mere rigtig som mor. Men det lyder til at i har styr på tingene, og næste gang din veninde hentyder negativt til jeres valg, så svar igen og spørg om hun har et problem med dit valg.

Selvfølgelig er man ikke en god mor fordi man er højtuddannet. Men jeg er tilfældigvis begge dele 

Jeg mener bare at jeg med min uddannelse godt kan forvente at få job på et tidspunkt når jeg har været på barsel, det er ikke sådan at vi er to voksne med mange år på su foran os.

Og tak for dit råd - vil helt sikkert spørge hvad hendes problem er, for av hvor er det da en kold spand vand lige i ansigtet.

Mom In The Making skriver:

..Altså.. jeg vil ikke underkende at du har følt det som uhøfligt.
..men.. jeg ser det virkelig ikke..? alle de spørgsmål hun stiller, tror jeg også jeg ville stille? Altså hvis min veninde boede i en 2 værelses og ventede nr. 3 ville jeg også tro de skulle flytte. Hvis det kom som en overraskelse for jer at i venter jer igen, ville jeg også spørge om hvad bedsteforældrene sagde, blev de glade, overraskede etc.

og det med at det var sent hun fik det afvide, well det skal hun self ikke bestemme, men i det mindste er hun ærlig. hun er jo lige så berettigedet til sine følelser som du er til dine.

Jeg tror altså i har nogen kommunikations problemer.. ville helt sikkert tage en snak om det. for ud fra de ting du skriver her, ser jeg virkelig ikke hvor det er hun skulle have nedgjort dig?

Men.. tillykke med graviditeten og jeg håber du er så god en veninde at du snakker med hende om det, på en god måde hvor fællesnævneren er at i jo er veninder og skal blive ved med at være det.

Vi har to soveværelser og så to store rum, det ene køkken/alrum. Så jeg synes ikke vi bor som i en kollegielejlighed, det er sådan set et rækkehus.

Det var især fordi jeg svarede at vi IKKE har planer om at flytte, hvorefter hun så skulle fortælle at vi bor for småt til et barn mere. Det var der ikke lagt op til at sige og det gør mig helt ærligt sur og ked af det. 
Men det er selvfølgelig fint at høre at jeg måske tager fejl.

Og du har ret i at jeg bør snakke med hende, men nu håber jeg det kan lade sig gøre uden at være helt tudefjæs, for de der hormoner hjælper jo ikke lige 

Jeg forstår dig godt, jeg ville have det ligesom dig. Synes man burde spørge ind til ting der er relevant for en som veninde i starten, fx om i er glade, kønnet ja, alt det du skrev :-)
Jeg forstår også boligsituationen sådan, at i deler soveværelse med den lille ny, og de 2 andre deler værelse? Det kan jeg slet slet ikke se noget galt i. Hvis i får brug for det, kan man jo altid lave et soveværelse i et af de store rum, så børnene har 2 værelser.
Ej jeg synes også klart at det er hende der er jaloux, ihvertfald takler det på en underlig måde. Jeg ville aldrig som veninde spørge ind til en boligsituation, ihvertfald ikke før det blev mere aktuelt. Jeg har en veninde der bor i en 1 værelses med hendes 3 måneder gammel baby, og så længe de har det godt skal jeg da ikke gokke dem i nøden! :-)

Hmm synes måske det er definitionen af venner og bekendte, der roder lidt i disse indlæg:

Venner og veninder burde da kunne tale om alt - og stille alle spørgsmål, der kunne presse på - sagtens om boligstørrelse og lign.

Bekendte burde måske tale i mere generelle vendinger.

 

Mon ikke det bare er en kombination af hormoner og dårlig aflæsning af dine følelser, fra din venindes side? Hvis det er en veninde, så kender I vel hinanden godt - og kan tale om det?

Anonym skriver:

Selvfølgelig er man ikke en god mor fordi man er højtuddannet. Men jeg er tilfældigvis begge dele 

Jeg mener bare at jeg med min uddannelse godt kan forvente at få job på et tidspunkt når jeg har været på barsel, det er ikke sådan at vi er to voksne med mange år på su foran os.

Og tak for dit råd - vil helt sikkert spørge hvad hendes problem er, for av hvor er det da en kold spand vand lige i ansigtet.

Det var nu også ment som at selvom du ikke havde haft en lang uddannelse bag dig, var du en lige så "korrekt" mor med ret til at få de børn du vil have lige præcis som din mand og du ønsker det.

Desværre findes der en del af de veninde typer, som din veninde hun er. Hellere fokusere på det negative end det positive. Det har jeg aldrig forstået, for som en god veninde vil man netop være lige så henrykt næsten, når det går ens veninde godt i livet. Men nu har jeg altid haft svært ved at forstå følelsen af misundelse, da jeg aldrig rigtig selv har ejet den følelse på en negativ måde.

Anonym skriver:

Men hvordan er det omsorgsfuldt at bringe noget op der overhovedet ikke er aktuelt? Hvorfor ikke bare vælge et klassisk spørgsmål. Måske hvordan jeg har det? Om vi kender køn?

For mig er det skræmmende tæt på værdeladede spørgsmål som f.eks. "har du tænkt dig at spise den kage?" . Det er jo ikke noget man oprigtigt talt gerne vil vide.

Det er selvfølgelig meget muligt at jeg har misforstået det, men når jeg så i første omgang svarede at vi jo er glade for at bo her, hvorfor skal hun så sige at det er for småt til 5 personer? Så har jeg jo ligesom givet til kende at det er vores valg at blive boende.

Det var i hvert fald ikke en oplysning jeg overhovedet gad at høre fra NOGEN, men da mindst af alt en jeg troede holdt af mig og (formentlig) omvendt 

Som veninde tænker jeg personligt meget på mine venners ve og vel og de ting der for mig ville være vigtigt og noget jeg ville tænker over, ville også være forældres reaktioner, pladsen osv. Min ældste og bedste veninde i hele verden ville spørger mig om præcis de samme ting og en hulens masse andre praktiske ting som det aller første og da behov og priorieter er forskellige, ville nogen af hendes spørgsmå sikkert også falde mig sære, men de ville stadig være stillet med omsorg i tankerne.

Den med kagen forstår jeg ikke helt.

Jeg ville igen selv tænke at det var småt til 5 og hvis det var en tæt veninde føle mig helt tryg ved at spørge ind til det.

Vi er jo alle forskellige, men jeg ville ikke føle mit venskab var tæt hvis IKKE vi kunne snakke om sådanne ting og spørge ind til alt mellem himmel og jord og der skal også være plads til at stille spørgsmålstegn ved hinandens valg

Men hvis du ikke har det sådan, så er det selvfølgelig ikke rart
Kram

Hormonramt??

Rigtig mange mennesker tager det som en selfølge at der skal være et værelse til hver barn. Vi bor i en 3'er, og venter nummer 2. Her er det et HELT klassisk spørgsmål om vi så er på udkig efter noget andet at bo i. Det ser jeg ikke som nedladende overhovedet. Det er bare fordi de pr automatik tænker at så har vi da et værelse for lidt. Jeg siger bare "nej, de kan sagtens dele når storebror ikke er ældre", og som jer, skal vi ikke bo her for evigt. kan virkelig ikke se grund til at hidse sig op over sådan et spørgsmål. Det er jo netop fordi hun tænker på jer, at hun spørger, tænker jeg. Det er jo ret bøvlet at finde nyt og flytte osv.

Tror du skal passe på med at lægge en masse negative motiver i hendes mund, for jeg tror ærligt ikke at det var ment sådan. at hun siger at pladsen bliver trang er vel heller ikke helt løgn, hvis 3 børn på sigt skal dele værelse? Det er jo bare en konstatering, det behøver slet ikke betyde at det er en dårlig ide eller andet.  Du siger jo selv at i ikke skal bo der for altid, så du er vel egentlig ikke rygende uenig i hendes udmelding?

"Hvad sagde jeres forældre?" Det er da ret standart for "blev de glade, overraskede osv" 

jeg tror du skal trække vejret dybt og tro på det gode i din veninde i stedet for at gå udfra alt det værste