Hvad skal jeg tro??

fo82 skriver:

Det er da ikke pinligt for jer at barnet spørger - kun hvis i gør det pinligt, hvis det ikke går farfar på - hvorfor så gøre et stort nummer ud af det?

jeg forstår faktisk godt din mands udmelding - det er et klart stop tegn - du er ved at gå over hans grænse og han vil ikke finde sig i at skulle være en lus mellem to negle.

min morfar skiftede også jævnligt (dog med års mellemrum) sine kærester ud, vi har ikke taget skade, og den sidste er endnu i familien efter hans død. 

Jeg er ked af at sige det så hårdt, men jeg er bange for at den der er ved at skabe et problem er dig. 

Børn har ingen fordomme, dem får de lært af omgivelserne med tiden. Og hvis du gør farfars liv til noget forkert så er det dig der præger børnene til at se skævt til farfar og hans liv, lad den dog acceptere og favne deres farfar som den han er. Han har valgt et liv efter andre normer end dine og det er du nødt til at acceptere. 

Jeg er ike enig med dig. Jeg tror ikke på at det er godt at et barn oplever at feks farfar har skiftende partner. De personer der spiller en rolle i børnenes liv bør efter min mening ikke bare skifte partner fordi det tager børnene nok ikke skade af. Som mor er det min pligt at passe på mine børn og det gør jeg blandt andet ved at sætte nogle grænser. Og jeg synes ikke det er i orden de skal møde en masse damer.

jeg har selv mødt en masse damer da min onkel skiftede dem tir. Og jeg blev meget ked af det hver gang en var væk og der kom en ny til. Så for mig er det bare ikke i orden.

desiden vil faren havde vi møder den allerede efter 14 dage, og der kender de jo ikke engang hinanden særlig meget. Men jo det var faktisk pinligt med den kmmentar for faren så helt forkert ud i hovedet.

Anonym skriver:

Jeg er ike enig med dig. Jeg tror ikke på at det er godt at et barn oplever at feks farfar har skiftende partner. De personer der spiller en rolle i børnenes liv bør efter min mening ikke bare skifte partner fordi det tager børnene nok ikke skade af. Som mor er det min pligt at passe på mine børn og det gør jeg blandt andet ved at sætte nogle grænser. Og jeg synes ikke det er i orden de skal møde en masse damer.

jeg har selv mødt en masse damer da min onkel skiftede dem tir. Og jeg blev meget ked af det hver gang en var væk og der kom en ny til. Så for mig er det bare ikke i orden.

desiden vil faren havde vi møder den allerede efter 14 dage, og der kender de jo ikke engang hinanden særlig meget. Men jo det var faktisk pinligt med den kmmentar for faren så helt forkert ud i hovedet.

Jamen så må HAN svare på det spørgsmål. I stedet for at du gør det til noget stort.

da min ex og jeg gik fra hinanden spurgte min niece til ham i lang tid. 

Og jeg måtte pænt svare. Sådan er livet.

børn tager først "skade" i det omfang at det bliver gjort til noget forkert og bliver stillet op - så længe i forholder jer til at sådan er farfars liv og det er naturligt for ham - og i lader børnene komme med de spontane spørgsmål som børn nu kommer med så kan du på ingen måde bilde mig ind at farfars livsstil gør skade. 

Anonym skriver:

Jeg er ike enig med dig. Jeg tror ikke på at det er godt at et barn oplever at feks farfar har skiftende partner. De personer der spiller en rolle i børnenes liv bør efter min mening ikke bare skifte partner fordi det tager børnene nok ikke skade af. Som mor er det min pligt at passe på mine børn og det gør jeg blandt andet ved at sætte nogle grænser. Og jeg synes ikke det er i orden de skal møde en masse damer.

jeg har selv mødt en masse damer da min onkel skiftede dem tir. Og jeg blev meget ked af det hver gang en var væk og der kom en ny til. Så for mig er det bare ikke i orden.

desiden vil faren havde vi møder den allerede efter 14 dage, og der kender de jo ikke engang hinanden særlig meget. Men jo det var faktisk pinligt med den kmmentar for faren så helt forkert ud i hovedet.

Hvor gammel er den store? 

Jeg tænker om du ikke kan forklare for den store at vi mennesker er forskellige, vi kan lide forskellige ting oh lever vores liv forskelligt. 

Det ville påvirke barnet hvis det var dig eller din mand, men jeg tror ikke farfars liv (som dine børn ikke har nogen tæt relation til) vil påvirke, medmindre du smitter af med din holdning af at farfars liv er forkert. 

Anonym skriver:

Jeg er ike enig med dig. Jeg tror ikke på at det er godt at et barn oplever at feks farfar har skiftende partner. De personer der spiller en rolle i børnenes liv bør efter min mening ikke bare skifte partner fordi det tager børnene nok ikke skade af. Som mor er det min pligt at passe på mine børn og det gør jeg blandt andet ved at sætte nogle grænser. Og jeg synes ikke det er i orden de skal møde en masse damer.

jeg har selv mødt en masse damer da min onkel skiftede dem tir. Og jeg blev meget ked af det hver gang en var væk og der kom en ny til. Så for mig er det bare ikke i orden.

desiden vil faren havde vi møder den allerede efter 14 dage, og der kender de jo ikke engang hinanden særlig meget. Men jo det var faktisk pinligt med den kmmentar for faren så helt forkert ud i hovedet.

Hvorfor må børn ikke lære/opleve, at folk har forskellige måder at leve deres liv på, og at ikke alle går ind for eller udlever den monogame "til døden os skiller"-tilværelse? Det er da præcist på den måde, de selv stille og roligt udvikler deres personlige værdier og moral. DU synes, det er umoralsk og forkert at skifte partner jævnligt - det ser og oplever dine børn igennem dig - men du skal da ikke skærme dem fra alverdens andre måder at leve på. Det er også en del af virkeligheden. Og den er både lovlig og accepteret af mange. 

Når din ældste spørger til den forrige "dame", er svaret jo bare, at hun og farfar ikke er kærester længere. Det er da ikke farligt eller traumatiserende at opleve. Og det er stadig ikke en af dine børns primærpersoner, der "udsætter" dem for dette. Det er farfar, som formentlig udgør en af mange voksne i deres familie og omgangskreds. 

Anonym skriver:

Men hvorfor skalnvi så møde hende hvis han alligevel smider hende ud 14 dage senere.?

jeg er så træt af vi konstant skal forholde os til nye kvinder og den store spurgte sidst hvor den anden dame var henne. DET er pinligt men samtig viser det jo også at der er begyndt at komme spørgsmål omkring det.

min mands far er egentlig en som har nok i sig selv, og kunne han nøjes med at se min mand gjorde han det, noget jeg har hørt ham sige til en anden, men ikke noget jeg har nævnt for min mand.

Fordi din mand gerne vil se sin far og det er så åbenbart vilkårene for at se ham om du kan lide det eller ej. Og ved dit ultimatum rammer du din mand og det ville jeg personligt aldrig gøre. Så længe det ikke skader mine børn ville jeg aldrig blande mig i hvorvidt vi skulle se min mands familie. Jeg jubler sørme ikke når vi skal bo hos min mands bror, men jeg vil da aldrig fratage min mand og mine børn den del af familie grundet en petitesse

Anonym skriver:

Jeg er ike enig med dig. Jeg tror ikke på at det er godt at et barn oplever at feks farfar har skiftende partner. De personer der spiller en rolle i børnenes liv bør efter min mening ikke bare skifte partner fordi det tager børnene nok ikke skade af. Som mor er det min pligt at passe på mine børn og det gør jeg blandt andet ved at sætte nogle grænser. Og jeg synes ikke det er i orden de skal møde en masse damer.

jeg har selv mødt en masse damer da min onkel skiftede dem tir. Og jeg blev meget ked af det hver gang en var væk og der kom en ny til. Så for mig er det bare ikke i orden.

desiden vil faren havde vi møder den allerede efter 14 dage, og der kender de jo ikke engang hinanden særlig meget. Men jo det var faktisk pinligt med den kmmentar for faren så helt forkert ud i hovedet.

Men kan du ikke se ved at beskytte dine børn for noget som måske endda ikke er så væsentligt så er du ved at skubbe din mand fra dig? Du fratager din mand retten til at se sin far som farfar til sine børn. Ja det er grundet farfars valg og liv, men hvis nu det for din mand synes som en petitesse (som det blandt andet gør for mig) og måske i højere grad dit end børnenes problem. Du er også inde og vurdere din mands forhold til sin far, og ja måske har du ret, men din mand elsker sin far på godt og ondt og har ikke problemer med deres forhold.
Jeg synes du skal tænke det igennem en gang til og tænke om det her er så vigtigt så du vil lave skår i jeres forhold.

fo82 skriver:

Jamen så må HAN svare på det spørgsmål. I stedet for at du gør det til noget stort.

da min ex og jeg gik fra hinanden spurgte min niece til ham i lang tid. 

Og jeg måtte pænt svare. Sådan er livet.

børn tager først "skade" i det omfang at det bliver gjort til noget forkert og bliver stillet op - så længe i forholder jer til at sådan er farfars liv og det er naturligt for ham - og i lader børnene komme med de spontane spørgsmål som børn nu kommer med så kan du på ingen måde bilde mig ind at farfars livsstil gør skade. 

Men det vil han ikke svare på. Han bliver faktisk lidt fornærmet. Men okay den nye dame sad jo så også ved aiden af

mor:) skriver:

Hvor gammel er den store? 

Jeg tænker om du ikke kan forklare for den store at vi mennesker er forskellige, vi kan lide forskellige ting oh lever vores liv forskelligt. 

Det ville påvirke barnet hvis det var dig eller din mand, men jeg tror ikke farfars liv (som dine børn ikke har nogen tæt relation til) vil påvirke, medmindre du smitter af med din holdning af at farfars liv er forkert. 

Den store er 6 år. Jeg lader ikke nogen kommentar falde omkring faren hvis børnene er til stede, men tænker at de jo nok godt kan mærke hvordan jeg har det omkring ham selv om jeg prøver at skjule det

Mor og meget mere skriver:

Hvorfor må børn ikke lære/opleve, at folk har forskellige måder at leve deres liv på, og at ikke alle går ind for eller udlever den monogame "til døden os skiller"-tilværelse? Det er da præcist på den måde, de selv stille og roligt udvikler deres personlige værdier og moral. DU synes, det er umoralsk og forkert at skifte partner jævnligt - det ser og oplever dine børn igennem dig - men du skal da ikke skærme dem fra alverdens andre måder at leve på. Det er også en del af virkeligheden. Og den er både lovlig og accepteret af mange. 

Når din ældste spørger til den forrige "dame", er svaret jo bare, at hun og farfar ikke er kærester længere. Det er da ikke farligt eller traumatiserende at opleve. Og det er stadig ikke en af dine børns primærpersoner, der "udsætter" dem for dette. Det er farfar, som formentlig udgør en af mange voksne i deres familie og omgangskreds. 

Det siger jeg heller ikke. Men de kan jo heller ikke undgå at mærke hvordan jeg har det omkring det, selv on jeg ikke nævner noget med ord.

 

lineog4 skriver:

Fordi din mand gerne vil se sin far og det er så åbenbart vilkårene for at se ham om du kan lide det eller ej. Og ved dit ultimatum rammer du din mand og det ville jeg personligt aldrig gøre. Så længe det ikke skader mine børn ville jeg aldrig blande mig i hvorvidt vi skulle se min mands familie. Jeg jubler sørme ikke når vi skal bo hos min mands bror, men jeg vil da aldrig fratage min mand og mine børn den del af familie grundet en petitesse

Han må også gerne se sin far, og jeg har sagt vi andre også gerne vil, men uden en ny dame hver gang. Hvis det så kun skete en sjælden gang så okay. Men det her er jo nærmest hver eller hver anden gang vi ser ham. Og det synes jeg bare ikke kan være rigtigt.