Hvad skal jeg tro??

Anonym skriver:

Min mand og jeg har været sammen i mange år og har også et par børn sammen. Hans forældre er skilt og vi ser moren mere end faren. 

Faren er sådan en der skifter kærester tit og når vi har mødt vedkommende går der som regel 14 dage så er hun ude igen. Og nu har vi mødt flere hvor det har foregået sådan. Jeg har derfor meddelt at hende her vil jeg ikke se før de har været sammen i længere tid og han er mere sikker på det. Mine børn skal ikke møde en masse forskellige og det gider jeg heller ikke. Det passede bestemt ikke min mand og han er pænt sur. Han har sagt at det jo er længe siden børnene har været der. Men sådan er det. De er nok ligeglade. Men det sidste han sagde undre mig det. Han sagde det ville medføre alvorlige konsekvenser. Han vil ikke uddybe hvad elle sige hvad han mener med det. Og det irritere mig lidt. Jeg nægter at føje ham i det her, for nu har jeg gjort det så mange gange. Men kan ikke lade være med at undre mig over den udmelding. Det skal siges det går rigtig godt med os.

Jeg forstår godt din mand, du siger jo at han ikke kan besøge sin egen far, fordi at faren tager nogle dumme valg.

Hvordan ville du have det hvis din mand sagde at du ikke måtte besøge dine forældre, fordi de tog nogle andre valg end han gør?
Du er nød til at vende den om og ser på det.

Ja, det er selvfølgelig irriterende at der er en ny hele tiden, men det er hans valg, og det kan du ikke ligefrem gøre noget ved.

Anonym skriver:

De er ikke særlig interesseret i ham, da han ikke gider dem. Jo når der er andre til stede så gør han, for så skal han vise sig som den perfekte farfar. Men ellers ikke. Og han spørger heller aldrig til dem.

problemet er bare at de her damer er simpelthen så søde og hjertlige. Og selv om man ikke vil så tager de en til sig med det samme. Og man kan jo ikke undgå at synes godt om dem når de er sådan. Og jeg orker det bare ikke mere. Desuden ved jeg at så snart vi møder hende så vil han spørge efter at få hende med til kommende fødselsdage, vi har en om 14 dage, og det ønsker jeg ikke. Og manden vil nægte at sige nej til ham

Jeg tvivler altså på, at børnene tager skade af at møde nogle hjertelige damer få gange og så ikke se dem igen. De - børnene - lægger næppe en masse i det a la "Hurra, nu skal farfar og Kirsten/Susanne/Marie være sammen til deres dages ende", og de kan ikke nå at knytte nære bånd, når der er så hyppig udskiftning. Man kan også falde i snak med en rar dame en lang dag på stranden eller på en ferie og hygge sig med hende, uden at det knuser et barnehjerte aldrig at se hende igen. 

Jeg kan godt forstå, DU synes, det er lidt belastende at skulle være åben og imødekommende og simulere tro på, det holder, når det er dame nr. syv på kort tid - men herregud. Det skal ikke gå ud over relationen mellem din mand og hans far og dine børn og deres farfar, at han er hurtig til at tjekke damer ind og ud. 

Du skal også være opmærksom på, at der bag din afvisning ligger en meget voldsom afstandtagen fra din mands fars livsstil, og det rammer jo både din mand og din svigerfar. Hvis vi var ude i, at han tævede sine "veninder", ville jeg kunne forstå din reaktion, men han holder sig jo bare munter og med selskab. Og hvis alternativet var en sølle og stakkels, ensom svigerfar, der ynkede sig selv og forventede jeres selskab 24/7, så ved jeg godt, hvad jeg ville foretrække. 

modesty skriver:

Nu ved jeg ikke hvor gamle børnene er og hvor meget de forstår. Men børn møder jo hele tiden nye mennesker i sociale sammenhænge. Hvis det var fars eller mors kæreste ville jeg være helt enig i at vente, men farfar(som de alligevel ikke ser så tit)s kæreste - der kan jeg altså ikke se det store problem i at de møder en kvinde til en social komsammen. Det er jo ikke fordi det påvirker dem følelsesmæssigt på samme måde som hvis det var en forældre.

Det ved jeg godt. Men jeg synes bare det begynder at være mange vi skal forholde sig til. Det er nærmest en ny hver gang. Og den store har en gang spurgt hvor den sidste dame var henne, så synes jeg måske det er ved at være nok. 

et-ønske skriver:

Jeg hører til dem der ikke forstår dig.... Kan godt forstå din mand, det er jo hans far - vend den om, hvad hvis du fik samme besked om en af dine forældre?!

Jeg ville være ligeglad, det er svigerfars liv og valg

I princippet kan jeg også være ligeglad, men idet den store har spurgt hvor den sidste dame er, så synes jeg vi er nået dertil hvor det er for meget. 

Ja så kan jeg da være ligeglad med hvordan han lever, og det er jeg også, men han forventer vi gang på gang står med åbne arme over for en ny dame og at vi bare lader vedkommende komme med til forskellige ting der nu måtte være mens det nu er hende han ser, og det gider jeg bare ikke mere.

lineog4 skriver:

Det er vel begrænset hvor meget man når at investere i et menneske på 14 dage især hvis man ser hinanden sjældent.

Jeg synes det er en hård udmelding, og ville selv blive meget ked af hvis min mand fratog mig retten til at tage mine børn hjem til en af mine forældre. Jeg tror faktisk også uafhængigt af hvor meget jeg elskede min mand, at jeg måtte tage vores forhold op til revision for så var han slet ikke den mand jeg troede han var. For den mand er den som støtter mig og vil hele mig også min kærlighed til mine forældre selvom de ikke altid opfører sig efter bogen.

Og børnene tror nu ikke de tager skade af at møde nye mennesker og kun en eller to gange, man behøver jo ikke opfordre til den store kontakt hvis man ikke tror det holder. Mine børn mødet da mange mennesker i sociale sammenhænge og nogen møder de måske kun få gange og andre mange gange - nogen af dem klikker de med første gang og ser så måske aldrig mere og hvad så?

Men hvorfor skalnvi så møde hende hvis han alligevel smider hende ud 14 dage senere.?

jeg er så træt af vi konstant skal forholde os til nye kvinder og den store spurgte sidst hvor den anden dame var henne. DET er pinligt men samtig viser det jo også at der er begyndt at komme spørgsmål omkring det.

min mands far er egentlig en som har nok i sig selv, og kunne han nøjes med at se min mand gjorde han det, noget jeg har hørt ham sige til en anden, men ikke noget jeg har nævnt for min mand.

Yurie skriver:

Jeg forstår godt din mand, du siger jo at han ikke kan besøge sin egen far, fordi at faren tager nogle dumme valg.

Hvordan ville du have det hvis din mand sagde at du ikke måtte besøge dine forældre, fordi de tog nogle andre valg end han gør?
Du er nød til at vende den om og ser på det.

Ja, det er selvfølgelig irriterende at der er en ny hele tiden, men det er hans valg, og det kan du ikke ligefrem gøre noget ved.

Jeg er jo af den holdning at han selv bestemmer om han vil med ud til mine forældre eller ej. Det er helt fint med mig hvis han hellere vil noget andet. Men hvor det hos ham er sådan at han ikke selv vil tage afsted. 

Hans far har dog heller ikke lagt skjul på at han helst kun ser min mand selv. Har jeg overhørt ham sige, men ikke sagt til min mand.

med hensyn til hans dame sjov, sp er den store begyndt at spørge indtil hvor den sidste dame blev af, så den store er jo bevidst om det nu

MariaE skriver:

Hun kan vel for pokker godt lige smutte de par timer i er på besøg så i stadig kan besøge ham. Mine børn skulle dælme heller ikke hilse på kvinde efter kvinde. Nix. Og han kan vel besøge jer uden hende...

Problemet er at min mand ikke vil nævne for faren at vi ikke vil møde damen. Så derfor kan vi risikere hun er der hvis vi tager ud til faren, til gengæld er det lidt nemmere at sige det hvis han vil tage hende med ud til os.

det er jo ikke fordi man ikke kan lide damerne, men synes bare det er så mange vi har mødt. Deb store spurgte endda sidste gang hvor den sidste dame var henne.

Mor og meget mere skriver:

Jeg tvivler altså på, at børnene tager skade af at møde nogle hjertelige damer få gange og så ikke se dem igen. De - børnene - lægger næppe en masse i det a la "Hurra, nu skal farfar og Kirsten/Susanne/Marie være sammen til deres dages ende", og de kan ikke nå at knytte nære bånd, når der er så hyppig udskiftning. Man kan også falde i snak med en rar dame en lang dag på stranden eller på en ferie og hygge sig med hende, uden at det knuser et barnehjerte aldrig at se hende igen. 

Jeg kan godt forstå, DU synes, det er lidt belastende at skulle være åben og imødekommende og simulere tro på, det holder, når det er dame nr. syv på kort tid - men herregud. Det skal ikke gå ud over relationen mellem din mand og hans far og dine børn og deres farfar, at han er hurtig til at tjekke damer ind og ud. 

Du skal også være opmærksom på, at der bag din afvisning ligger en meget voldsom afstandtagen fra din mands fars livsstil, og det rammer jo både din mand og din svigerfar. Hvis vi var ude i, at han tævede sine "veninder", ville jeg kunne forstå din reaktion, men han holder sig jo bare munter og med selskab. Og hvis alternativet var en sølle og stakkels, ensom svigerfar, der ynkede sig selv og forventede jeres selskab 24/7, så ved jeg godt, hvad jeg ville foretrække. 

I de perioder faren er alene forventer han faktisk vi eller især min mand står til rådighed konstant. Det blev faktisk så slemt at jeg måtte sige at nu stoppede det, min mand havde altså også en familie og hi blev valgt som nr to hver gang.

Når så der dukker en dame op igen så er min mand som luft for ham. Og desværre kan min mand ikke se det. Med hensyn til damerne så er den store begyndt at spørge. For sidste gang vi sås blev der spurgt efter den sidste dame, og sp er det jeg tænker at nu sætter jeg en grænse. Jeg vil simpelthen ikke blive ved med at møde dame efter dame. Og de ryger ud gang på gang. Så halter den ene, så er den anden flex jobber osv osv. Ubetydelige ting for andre men store ting for faren

Anonym skriver:

Men hvorfor skalnvi så møde hende hvis han alligevel smider hende ud 14 dage senere.?

jeg er så træt af vi konstant skal forholde os til nye kvinder og den store spurgte sidst hvor den anden dame var henne. DET er pinligt men samtig viser det jo også at der er begyndt at komme spørgsmål omkring det.

min mands far er egentlig en som har nok i sig selv, og kunne han nøjes med at se min mand gjorde han det, noget jeg har hørt ham sige til en anden, men ikke noget jeg har nævnt for min mand.

Det er da ikke pinligt for jer at barnet spørger - kun hvis i gør det pinligt, hvis det ikke går farfar på - hvorfor så gøre et stort nummer ud af det?

jeg forstår faktisk godt din mands udmelding - det er et klart stop tegn - du er ved at gå over hans grænse og han vil ikke finde sig i at skulle være en lus mellem to negle.

min morfar skiftede også jævnligt (dog med års mellemrum) sine kærester ud, vi har ikke taget skade, og den sidste er endnu i familien efter hans død. 

Jeg er ked af at sige det så hårdt, men jeg er bange for at den der er ved at skabe et problem er dig. 

Børn har ingen fordomme, dem får de lært af omgivelserne med tiden. Og hvis du gør farfars liv til noget forkert så er det dig der præger børnene til at se skævt til farfar og hans liv, lad den dog acceptere og favne deres farfar som den han er. Han har valgt et liv efter andre normer end dine og det er du nødt til at acceptere.