Opdragelse ang. aftensmad?

Lullaby skriver:

Nej han skal jo netop IKKE spise det. Han skal SMAGE. Der er stor forskel. Hvis hun havde tvunget ham til at spise det, havde jeg været imod det. Men det er ikke det, det handler om. Det handler om at smage på maden. Så kan han tage en mundfuld, sige nej tak. Så er det i orden. 

Mine børn skal også smage, når vi er på restaurant. Det ville slet ikke være et problem for de ved reglerne. Så derfor ville vi aldrig have den situation du bringer op.

Men hvorfor skal han smage det IGEN? Når man har smagt en gang, behøverr man vel ikke smage det igen, hvis man ikke har lyst. 

Hun ved jo at han kan li det, men har ikke lyst til det den aften. så hvorfor bruge 1,5time på at sidde?. Det er spild af tid.

Lullaby skriver:

Vi snakker stadig ikke om at spise. Men smage. Jeg ville godt nok synes at du var en uhøflig person hvis du så maden og sagde, nej tak. Jeg kan ikke lide udseendet på maden. Åh tak fordi jeg har knoklet i køkkenet og du ikke engang gider smage. 

Men hey, så er det da godt, at vi ikke skal spise hos hinanden. 

Så hvis man er gæst skal man smage og derefter fortælle værten at man ikke kan lide det? Hvorfor er det mere høfligt end at sige at man ikke er til sushi? 

Hvis man ved man ikke kan lide sushi, hvorfor skulle det så være anderledes den her gang? 

Lullaby skriver:

Vi snakker stadig ikke om at spise. Men smage. Jeg ville godt nok synes at du var en uhøflig person hvis du så maden og sagde, nej tak. Jeg kan ikke lide udseendet på maden. Åh tak fordi jeg har knoklet i køkkenet og du ikke engang gider smage. 

Men hey, så er det da godt, at vi ikke skal spise hos hinanden. 

Du kan jo også som vært spørge om folk kan li sushi før du laver det.

Hvad er forskellen på at sige nej tak før og efter have smagt, hvis jeg har smagt det før?

Mortil223 skriver:

Herhjemme smager man på maden, før man siger nej færdig slut. 

Man bliver siddende til alle er færdige og vil man stadig ikke have maden, bliver den bare stilt væk og man sulten senere, får man tilbudt det samme. 

Jeg smører ikke rugbrød eller noget som helst andet, jeg laver en ret/flere små der rummer noget alle kan lide. 

Jeg smager også på maden når jeg er ude hos andre, og det kunne aldrig falde mig ind og sige til folk det der har jeg ikke lyst til/kan ikke lide, jeg smager pænt på maden. 

 

Vil det sige hvis du ikke kan lige tomater så hver evig eneste gang der er en tomatsalat, tomater på bordet så skal du smage?
Nu jeg i 40 år ikke kunne lide friske tomater - jeg prøver lige en gang for en sikkerheds skyld hver gang vi er Italien og kommer til samme resultat - skulle jeg så hver gang min mand som elsker tomater sætter det på bordet prøvesmage? Det er da absurd - ja undskyld men det synes jeg.

Tror måske også det handler om madkultur. Måske er jeg farvet af både rejser, opvækst, min mands kultur og en accept af at børn i en periode ikke er meget for mad er blandet sammen, for vores aftensmad er meget tit sat sammen så man selv komponerer din tallerken, jeg tallerken serverer heller aldrig, og så snart børnene selv kan øser jeg heller ikke op for dem.
En omgang pitabrød der står alt fremme og jeg kunne da aldrig drømme om de ikke måtte komponere selv eller hjemmebagte burgere. Vi har meget sjældent "bare" kød og kartofler for der er altid en masse små ting da jeg selv elsker en tallerken med flere smagsindtryk. Det er egentlig kun når der er en traditionel pasta ret at der kun er gnavegrønt med (og jeg er fritaget fra de traditionelle pasta retter).

Jeg tror simpelthen ikke jeg forstår, hvis der nu på bordet er som vi havde i går: laks, rejer, dilddressing, pasta, tomat sauce, parmesanost, gulerodsstave,agurkestave, tomater, squash nudler stegt i chili, hvidløg og ingefær og wasabi nødder. Skal man så smage på ALT

lineog4 skriver:

Tror måske også det handler om madkultur. Måske er jeg farvet af både rejser, opvækst, min mands kultur og en accept af at børn i en periode ikke er meget for mad er blandet sammen, for vores aftensmad er meget tit sat sammen så man selv komponerer din tallerken, jeg tallerken serverer heller aldrig, og så snart børnene selv kan øser jeg heller ikke op for dem.
En omgang pitabrød der står alt fremme og jeg kunne da aldrig drømme om de ikke måtte komponere selv eller hjemmebagte burgere. Vi har meget sjældent "bare" kød og kartofler for der er altid en masse små ting da jeg selv elsker en tallerken med flere smagsindtryk. Det er egentlig kun når der er en traditionel pasta ret at der kun er gnavegrønt med (og jeg er fritaget fra de traditionelle pasta retter).

Jeg tror simpelthen ikke jeg forstår, hvis der nu på bordet er som vi havde i går: laks, rejer, dilddressing, pasta, tomat sauce, parmesanost, gulerodsstave,agurkestave, tomater, squash nudler stegt i chili, hvidløg og ingefær og wasabi nødder. Skal man så smage på ALT

Hold nu op med alle de beskrivelser af jeres aftensmad - jeg bliver både lækkersulten og misundelig! 

Savlende smiley 

MilleMus1988 skriver:

i mine øre lyder det præcis som vi ville gøre herhjemme

så intet der syntes jeg er forkert


vi har endda sidet med frikadeller som jeg ved han elsker, men da manden havde skåret dem ud uden knægten havde set det, så mente han bestemt ikke det var frikadeller. så knægten NÆGTEDE at spise dem, efter en del tid, måtte jeg simpelthen lige spidse munden på drenge og få stoppet et stykke frikadelle i munden på ham, han gik i skrig , fik tygget engang, og mmm jamen det var jo fridaller JA!!!! ogs å åd drengen 4 stk . såå ja nogen gange må man bare lige være lidt mere kontant hehe ..

Stakkels dreng 

Jeg er målløs over din opførsel.. 

lineog4 skriver:

Vil det sige hvis du ikke kan lige tomater så hver evig eneste gang der er en tomatsalat, tomater på bordet så skal du smage?
Nu jeg i 40 år ikke kunne lide friske tomater - jeg prøver lige en gang for en sikkerheds skyld hver gang vi er Italien og kommer til samme resultat - skulle jeg så hver gang min mand som elsker tomater sætter det på bordet prøvesmage? Det er da absurd - ja undskyld men det synes jeg.

Det giver lidt sig selv ik? 

Nåt man har smagt en gang ikke kan lide det, skal man selv sagt ikke smage igen, men man kan ikke bare sige nej til noget nyt  uden at smage. 

Og kan man godt lide retten som i ts tilfælde fløde kartofler er der ingen grund til ikke at spise det, og jeg ville aldrig lave andet mad. 

Mortil223 skriver:

Det giver lidt sig selv ik? 

Nåt man har smagt en gang ikke kan lide det, skal man selv sagt ikke smage igen, men man kan ikke bare sige nej til noget nyt  uden at smage. 

Og kan man godt lide retten som i ts tilfælde fløde kartofler er der ingen grund til ikke at spise det, og jeg ville aldrig lave andet mad. 

Men hvis man ved hvordan det smager og ikke har lyst til det og der er andet mad på bordet? Hvad med at man har ret til at mærke efter nede i maden om lyst og sult?
Jeg laver nu heller ikke andet mad, men kommer mine børn senere og er sultne vil jeg da aldrig nægte dem mad.

Mortil223 skriver:

Det giver lidt sig selv ik? 

Nåt man har smagt en gang ikke kan lide det, skal man selv sagt ikke smage igen, men man kan ikke bare sige nej til noget nyt  uden at smage. 

Og kan man godt lide retten som i ts tilfælde fløde kartofler er der ingen grund til ikke at spise det, og jeg ville aldrig lave andet mad. 

Grund: han havde ikke lyst til flødekartofler Den dag, så lad ham dog slippe den dag. Han spiser dem jo nok en anden dag. 

 

Børn har tit at en dag kan de li det og den næste dag ikke, de dør ikke at springe en ting over så længe de spiser noget.

du laver vel heller ikke en risret, hvis du har lyst til pasta.

Hvorfor skal man fordi man kan li det, spise det? Hvad hvis er mæt, skal man så spise op?