Opdragelse ang. aftensmad?

Karina84 skriver:

Ih det er lidt et ømt punkt det her hos mig... For jeg er en af dem der er og var meget kræsen! Aftensmaden blev tit en kamp som endte i gråd, fordi min far mente at jeg SKULLE spise op og smage på det... Mine forældre greb det helt forkert an, synes jeg, og der er flere ting der gør at jeg synes det. 
Det første og største er helt klart at aftensmaden blev gjort til en kamp, en træls ting... Og DET hjalp i hvert fald ikke.

Jeg er helt enig i at man ikke skal stå og lave 117 forskellige ting, og jeg ser helst at de smager på maden inden de siger nej tak. Så må de spise det der ellers er, for jeg ved der er noget de kan lide på bordet. MEN de skal bestemt ikke tvinges til det, de skal blive ved bordet til vi alle er færdige med at spise, og det er det. 
Aftensmaden skal ikke være en træls oplevelse, det skal være en hyggestund, det andet ved jeg bare har den præcis modsatte effekt.

Og herregud, han dør jo ikke af at undvære flødekartofler den dag, eller eks. med frikadeller (!!!)... Nøj hvor var jeg gået helt i baglås hvis en tvang mad i munden på mig 

Man bliver lidt bange når man læser hvad nogen skriver, som at det er ok at tvinge mad i munden, at alle børn i en børnehave SKAL smage på maden.
Jeg håber ikke de passer andres børn, for jeg ville blive monster negativ, hvis jeg hørte at mit barn er blevet tvunget til at smage noget, som det sagde nej til eller havde siddet ved bordet længe efter at de andre var gået ud for at lege.

Jeg kan ikke forstå at man skal tvinge et barn til at smage(og så især noget det har smagt før) Altså som det første jeg skrev, vil jeg gerne have at børn smager, men ikke som tvang, for de får sikkert smagt det på et tidspunkt.
Og de behøver at spise alt der er på tallerknen.

Lullaby skriver:

Jamen børnene ved ikke at de ikke har noget valg. Det ved de heller ikke at de har herhjemme. Sådan er reglen bare, ligesom at man skal i seng til bestemt tidspunkt. 

Jeg tror også bare at man skal passe på ikke at give de her kære børn for mange valg. For så kan de pludselig diktere hvordan landet skal ligge. 

Hvem snakker om at give for mange valg? Der er jo ikke tale om at man disker op med fyrreogtyve ting indtil barnet siger ja. Der er tale om at barnet kan få lov til at fravælge hvis der er en ting eller to på bordet som han/hun ikke har lyst til. Det er noget helt andet.

modesty skriver:

Hvem snakker om at give for mange valg? Der er jo ikke tale om at man disker op med fyrreogtyve ting indtil barnet siger ja. Der er tale om at barnet kan få lov til at fravælge hvis der er en ting eller to på bordet som han/hun ikke har lyst til. Det er noget helt andet.

Jamen børn må åbenbart ikke have noget at sige omkring maden, de skal bare spise det der bliver sat på bordet.. Og så er den ikke længere.. For hvis vi lader dem vælge hvad mad de vil spise eller smage, ender de med at overtage vores rolle, som den der bestemmer

Jeg forstår heller ikke helt hvad det for en masse valg vi giver børn, fordi at det er ok at de ikke smager eller ikke vil spise noget en aften.

modesty skriver:

Hvem snakker om at give for mange valg? Der er jo ikke tale om at man disker op med fyrreogtyve ting indtil barnet siger ja. Der er tale om at barnet kan få lov til at fravælge hvis der er en ting eller to på bordet som han/hun ikke har lyst til. Det er noget helt andet.

Det synes jeg er da det samme. Barnet  vælger om det vil spise det der bliver serveret.

Jeg sad i børnehaven fra frokost til jeg blev hentet kl 15 foran min kødpølsemad. De andre var på legepladsen og imens de fik frugt sad jeg stadig med den kødpølsemad. Min mor blev TOSSET! Behøver jeg at nævne, at bare lugten af kødpølse stadig giver mig kvalme? 

Der er så mange overvægtige og selvfølgelig har det noget med valget af mad at gøre. Men hvis man ikke får lov at mærke efter hvad man har lyst til og hvor meget/lidt, så kan det også være svært at mærke hvornår man er mæt. 

Vores unger skal have et naturligt afslappet forhold til mad! 

Herhjemme smager man på maden, før man siger nej færdig slut. 

Man bliver siddende til alle er færdige og vil man stadig ikke have maden, bliver den bare stilt væk og man sulten senere, får man tilbudt det samme. 

Jeg smører ikke rugbrød eller noget som helst andet, jeg laver en ret/flere små der rummer noget alle kan lide. 

Jeg smager også på maden når jeg er ude hos andre, og det kunne aldrig falde mig ind og sige til folk det der har jeg ikke lyst til/kan ikke lide, jeg smager pænt på maden. 

lineog4 skriver:

Det er jo ikke mange valg, det er blot: her er hvad der serveres i aften, tag det du vil spise. Ikke et voksent ansvars valg, for det valg tog jeg da jeg lavede maden og besluttede hvad der skulle stå på bordet. Jeg traf valgene baseret på sundhed, næring osv og derefter kan mine børn da selv mærke efter hvad og hvor meget af det jeg har serveret de vil spise. Og vil de en dag ikke spise, ja så overlever de nok også det

Nej men hvorfor give dem det valg hvorvidt de skal smage? De har valget efterfølgende, du kan vælge om du vil have det eller ej. Der er mange der skriver, at de har mange forskellige ting på bordet. Det er da også et valg at give dem. 

lineog4 skriver:

Hvad det er, er for mig hip som hap. Hedder reglen alt skal smages eller er det respektløst,så gælder det også øjne og hjerne. Hvis det for mig en dag vender sig inde i maven ved tanken om flødekartofler (også selvom jeg har spist det før) så er der da ingen der kan sige: jamen det gør det ikke for det er jo "normalt" mad.
Og mit spørgsmål var egentlig også mere: er der intet som du og andre vil sige nej til før I har smagt? Jeg har personligt nået mine grænser selvom jeg ellers bedst kan lide at smage på alt - og det var helt "normalt" mad der hvor jeg var.

Jamen jeg ville stadig smage. Vi var på besøg hos nogen der elsker sushi. Det siger ikke mig noget og det tang der fik det hele til at vende i mig. Men jeg smagte på det. Fordi de havde lavet det til os. Så ja, jeg smager også på tingene. 

Yurie skriver:

Det handler jo ikke om valg, men mere som straf. Du sætter jo ikke dit barn ned ved bordet og siger; Enten spiser du din mad eller skal du sidder her i 1½time.

Og ja det handler om flødekartofler, som hun ved at han godt kan li, hvorfor SKAL han så smage det?? Han ikke har lyst til kartofler den dag, så herre gud så lad ham dog slippe, hvis han har spist alt det andet.

Bare fordi I spiser ting I har lyst til den dag, hvorfor skal børn så tvinges til at spise noget de ikke har lyst til den dag? Han er 3år gammel.

 

Et spørgsmål, du sidder på en restaurant og din datter nægter at spise der er på tallerknen. Vil du så tvinge maden i hende eller sidde 1½time og bare lade hende stirre på maden?

Eller det kun noget man gør i privaten, hvor ingen kan se det?

Nej han skal jo netop IKKE spise det. Han skal SMAGE. Der er stor forskel. Hvis hun havde tvunget ham til at spise det, havde jeg været imod det. Men det er ikke det, det handler om. Det handler om at smage på maden. Så kan han tage en mundfuld, sige nej tak. Så er det i orden. 

Mine børn skal også smage, når vi er på restaurant. Det ville slet ikke være et problem for de ved reglerne. Så derfor ville vi aldrig have den situation du bringer op.

Mor og meget mere skriver:

"Aldrig" findes ikke i små børns univers - som tråden afspejler, kan de lide frikadeller eller flødekartofler den ene dag og hade det den næste. "Kan ikke lide" fra et mindre barns mund kan betyde "Har bare slet ikke lyst til" - og der er du og jeg så forskellige, for jeg spiser ikke kartofler med sovs, når jeg ikke har spor lyst til det, men tager mere salat og flutes i stedet. 

Jeg kan simpelthen ikke se pointen i, at hverken børn eller voksne skal opfatte aftensmaden som en samlet "tvangspakke", hvor man indtager noget, man på ingen måde har lyst til og måske ligefrem føler lede ved. Jeg mindes tydeligt kartofler, der bare voksede i munden og næsten ikke var til at synke, men som jeg SKULLE spise. Det gør da ikke måltider til hyggelige samlingspunkter for familien. 

Jamen han skal jo netop ikke spise det. Jeg forstår ikke at så mange drager paralleller imellem at smage og spise..