Børn og teknologi

Hej ts. 

I det tilfælde du beskriver synes jeg det lyder som mangel på manerer. Jeg synes ellers ikke der er noget galt i at lade børn bruge teknologi sålænge man har taget stilling til hvordan det skal bruges 

Mor11 skriver:

Hold da op, er jeg virkelig den eneste der IKKE oplever dette scenarie?  Vildt nok. 

Jeg synes både min og min svigerfamilie er gode til at lade telefonerne ligge og være sociale. Ungerne løber rundt og leger (og det gør de voksne egentlig også tit)  

Her bliver ipads/iphones kun brugt hvis ungerne er ved at være trætte og lige skal koble af for ikke at blive helt overgearet inden sengetid 

Nej jeg oplever det heller ikke i den grad, slet ikke. Og vi er tit sammen med andre med børn

Mor11 skriver:

Hold da op, er jeg virkelig den eneste der IKKE oplever dette scenarie?  Vildt nok. 

Jeg synes både min og min svigerfamilie er gode til at lade telefonerne ligge og være sociale. Ungerne løber rundt og leger (og det gør de voksne egentlig også tit)  

Her bliver ipads/iphones kun brugt hvis ungerne er ved at være trætte og lige skal koble af for ikke at blive helt overgearet inden sengetid 

Nej jeg ser det heller ikke - hverken hos voksne eller børn. 

LinLin skriver:

Ja det er fint

Men hvorfor brokke sig over andre når du ender med at gøre nøjagtigt det samme?
Hvis du havde holdt fast i du ikke syntes det er sådan man er til socialt arrangement så var det noget andet...

Fordi jeg så hvor ked af det min søn var... og han ønskede bare at komme hjem. Skulle jeg så bare være taget hjem? 

Som sagt så endte det med noget jeg ikke brød mig om men jeg er heller ikke sippet. Men nu snakker jeg om den tendens jeg oplever gang på gang... 

LinLin skriver:

I øvrigt var det ikke et "bedrevidende" svar, men bare hvad jeg havde gjort!

Som sagt så bliver det langt fra sidste gang du kommer ud for at dine værdier ikke stemmer overens med andres og dér synes jeg det er vigtigt at stå fast i det man mener er det rigtige, selvom det betyder din søn ikke får lov at gøre det samme som de andre børn.

Enig... og det er helt klart noget jeg vil tænke over næste gang.

MorDk skriver:

Fordi jeg så hvor ked af det min søn var... og han ønskede bare at komme hjem. Skulle jeg så bare være taget hjem? 

Som sagt så endte det med noget jeg ikke brød mig om men jeg er heller ikke sippet. Men nu snakker jeg om den tendens jeg oplever gang på gang... 

Jeg synes også det er en sørgelig tendens - min mand er rigtigt slem til det også!

Derfor har mine drenge også altid noget legetøj med når vi er nogle steder hvor der ikke bor børn

MorDk skriver:

Jeg bliver simpelthen nød til at dele...

Igår var jeg til fødselsdags-Brunch med kæresten og ungerne. Vores bedste ven havde inviteret til hygge hjemme ved ham. 

Vi ankommer og kort efter kommer resten af gæsterne. 

En mor træder ind af døren med sin 7-8 årige dreng. Mor spørger straks efter Wi-Fi koden og hiver knægtens Ipad op af tasken. Knægten står og tripper ved siden af. Vores ven meddelser at han endnu ikke har fået installeret net og kan derfor ikke give dem en kode. Mor laver stor øjne og det ligner ærligt talt at hun "panikker". Knægten ser meget skuffet ud. "heldigvis" er der en af gæsterne som kan dele net via sin smartphone... og formiddagen er reddet...

Kort efter kommer der en pige på omkring 6 år. Der går ikke 1 time før farmand spørger om hun vil have sin tablet. 

Min søn er fra starten lidt genert. Han skal lige "tø op" (sådan plejer det at være) Han sidder nu i sofaen og kigger ned i gulvet... Jeg nusser ham på ryggen og han spørger derefter "hvornår skal vi hjem moar" Jeg kigger på ham og siger at vi er til fødselsdag og vi skal spise boller og drikke cacao... Min søn knuger sig ind til mig og siger han vil hjem. Jeg spørger hvorfor... "INGEN vil lege" 

Det gjorde nas i mit moderhjerte. Jeg tager med vilje ikke tablet med ud (ser jeg ingen grund til) MEN lige der ville jeg ønske jeg havde. HELDIGVIS har vi jo vores smartphones. Jeg trak vejret dybt og sagde at han kunne låne fars mobil og se film på. Han lyste op... 

Der sidder jeg så ... til BRUNCH... ungerne sidder hver i sær med deres tablet/Ipad/smartphone... i hver deres lille verden... De er ASOCIALE med hinanden...Rundt om voksenbordet sidder hver 3. mand med deres smartphone fremme... Hvor er vi henne? JEG kunne seriøst ikke holde det ud. Jeg oplever det her SÅ tit... og jeg prøver virkelig at begrænse brugen af smartphones/tablets til mine unger... og er man ude hos folk så er det altså ikke noget man sidder med!

Min datter på 1½ år burde rende rundt og knække sugerør og vælte glas (forstå mig ret) MEN hun sad ved siden af den store pige og kiggede med på tablet, hvor der blev bagt cupcakes... vel og mærke i den "virtuelle verden" 

Jeg er målløs.... 

Puhaaa...ja der gav du lige mig lidt at tænke over.

Mine unger har egentlig også tit deres tablets med til sociale sammenkomster.

De bruger dem dog ikke ved bordert, og nogle gange er de ikke fremme overhovedet. Men ofte ender der en flok børn på gulvet,med hver deres spillemaskine. Tænker(som undskyldning for mig selv/fremtiden)at de jo et sociale,bare på en anden måde. De kigger hos hinanden og samligner spil mv.

Men ligenu er jeg gået i tænkeboks...
For er det egenlig den vej vi skal med vores børn...

Tror måske jeg lige vil tage op til overvejelse,hvornår spillemaskiner er OK at bruge. Og tænker faktisk at vi fremover vil lade dem ligge hjemme.



Tak for den påmindelse

Janne T. skriver:

Nu har jeg ikke lige læst hele tråden, så jeg beklager hvis jeg gentager.

For mig handler det ikke så meget om at børn og unge ikke må bruge teknologi. I det tilfælde TS snakker om handler det for mig om manerer. Ja, selvfølgelig er der gode ting ved at bruge mobil og tablet, men man bør også være i stand til at sige "Okay, nu er vi samlet som familie til den her familiefest, og vi ses ikke hver dag. Så nu pakker vi lige mobilen og tabletten væk lidt og taler sammen ansigt til ansigt!" 

Det er vel lidt meningen med at samles til familiefødselsdage. Jeg oplevede det samme til påskefrokost forleden. Jeg kom ind i stuen med James på armen, og der sad 4 unge på rad og række med snuden nede i skærmene uden at tale med hinanden, imens den øvrige familie sad ude i solen og hyggede og snakkede sammen.

Der mener jeg helt klart man har et ansvar som forældre for at sige til sine børn, at de altså må tage at pakke det der væk når man er samlet om sådan en begivenhed, det kan de sidde med når de kommer hjem, eller hvis der har været gang i den længe og de lige har brug for 10 minutter. men ikke SÅ meget! Jeg synes det er sindssygt uhøfligt. Når det sker, når vi fx fejrer mine børn, synes jeg det meget klart udstråler, at selskabet keder en, at man egentlig ikke gider være der, så derfor kan man lige så godt underholde sig med noget andet end det familiære samvær.

Jeg hader det! Det samme når jeg ser folk tager mobilen op ved bordet, når vi sidder sammen allesammen og spiser. Og mine børn skal helt klart opdrages med, at der er tidspunkter hvor man sidder med den slags og tidspunkter hvor man viser oprigtig interesse i sin familie.

Mit barn bruger kun Ipad derhjemme, og ikke når vi har gæster, som skrevet er det sjælendt hun bruger den...

Den er fyldt med meget lærerige spil som hun har meget glæde af...

Vi er meget sociale med vores datter, vi tegner og leger med hende både ude og inde hver dag...

Vi har aldrig Ipad med udenbys, da vi selv synes det ikke er pænt børn bare sidder i et hjørne og glor inde i en skærm!

Det lyder lidt som folk misforstår!

Jeg siger bare der kommer mere i fremtiden, og vores børn skal bruge det meget senere hen kan se det med skolebørn i dag.

MorDk skriver:

Jeg bliver simpelthen nød til at dele...

Igår var jeg til fødselsdags-Brunch med kæresten og ungerne. Vores bedste ven havde inviteret til hygge hjemme ved ham. 

Vi ankommer og kort efter kommer resten af gæsterne. 

En mor træder ind af døren med sin 7-8 årige dreng. Mor spørger straks efter Wi-Fi koden og hiver knægtens Ipad op af tasken. Knægten står og tripper ved siden af. Vores ven meddelser at han endnu ikke har fået installeret net og kan derfor ikke give dem en kode. Mor laver stor øjne og det ligner ærligt talt at hun "panikker". Knægten ser meget skuffet ud. "heldigvis" er der en af gæsterne som kan dele net via sin smartphone... og formiddagen er reddet...

Kort efter kommer der en pige på omkring 6 år. Der går ikke 1 time før farmand spørger om hun vil have sin tablet. 

Min søn er fra starten lidt genert. Han skal lige "tø op" (sådan plejer det at være) Han sidder nu i sofaen og kigger ned i gulvet... Jeg nusser ham på ryggen og han spørger derefter "hvornår skal vi hjem moar" Jeg kigger på ham og siger at vi er til fødselsdag og vi skal spise boller og drikke cacao... Min søn knuger sig ind til mig og siger han vil hjem. Jeg spørger hvorfor... "INGEN vil lege" 

Det gjorde nas i mit moderhjerte. Jeg tager med vilje ikke tablet med ud (ser jeg ingen grund til) MEN lige der ville jeg ønske jeg havde. HELDIGVIS har vi jo vores smartphones. Jeg trak vejret dybt og sagde at han kunne låne fars mobil og se film på. Han lyste op... 

Der sidder jeg så ... til BRUNCH... ungerne sidder hver i sær med deres tablet/Ipad/smartphone... i hver deres lille verden... De er ASOCIALE med hinanden...Rundt om voksenbordet sidder hver 3. mand med deres smartphone fremme... Hvor er vi henne? JEG kunne seriøst ikke holde det ud. Jeg oplever det her SÅ tit... og jeg prøver virkelig at begrænse brugen af smartphones/tablets til mine unger... og er man ude hos folk så er det altså ikke noget man sidder med!

Min datter på 1½ år burde rende rundt og knække sugerør og vælte glas (forstå mig ret) MEN hun sad ved siden af den store pige og kiggede med på tablet, hvor der blev bagt cupcakes... vel og mærke i den "virtuelle verden" 

Jeg er målløs.... 

Hvor kan jeg forstå dig ... stod i nøjagtig samme dilemma for et par uger siden. Svigermor havde inviteret på restaurant, heriblandt vores søn på 5 og kusinen på 9. Vi havde knap sat os, før hun hiver sin tlf frem og gemmer sig bag skærmen. Min søn spørger forsigtigt, om han må låne min tlf at spille på, og her kom jeg jo til at stå i kæmpe dilemma, for jeg kunne jo ikke undgå at "fornærme" forældrene, hvis jeg højlydt forklarede min søn, at farmor nok havde inviteret os, fordi hun gerne ville være sammen med og, og snakke med os, og ikke bare skulle sidde bag en skærm.

Men på den anden side, er der bare helt imod mine principper at sidde med en mobil i et socialt selskab, og jeg VIL IKKE have min søn skal lære at man gør sådan. Så jeg bare kort nej, og sørgede så for at inddrage ham så meget så mulig i snak, bestilling af mad, osv. Han tog det pænt, og jeg håber ikke jeg fik trådt nogle over tæerne.

Ølgaard skriver:

Mit barn bruger kun Ipad derhjemme, og ikke når vi har gæster, som skrevet er det sjælendt hun bruger den...

Den er fyldt med meget lærerige spil som hun har meget glæde af...

Vi er meget sociale med vores datter, vi tegner og leger med hende både ude og inde hver dag...

Vi har aldrig Ipad med udenbys, da vi selv synes det ikke er pænt børn bare sidder i et hjørne og glor inde i en skærm!

Det lyder lidt som folk misforstår!

Jeg siger bare der kommer mere i fremtiden, og vores børn skal bruge det meget senere hen kan se det med skolebørn i dag.

Ja da, men jeg kan bare ikke helt se relevansen ift. at trådstarter nævner problematikken ved overforbrug ved familiesamkomster