Børn og teknologi

Jeg bliver simpelthen nød til at dele...

Igår var jeg til fødselsdags-Brunch med kæresten og ungerne. Vores bedste ven havde inviteret til hygge hjemme ved ham. 

Vi ankommer og kort efter kommer resten af gæsterne. 

En mor træder ind af døren med sin 7-8 årige dreng. Mor spørger straks efter Wi-Fi koden og hiver knægtens Ipad op af tasken. Knægten står og tripper ved siden af. Vores ven meddelser at han endnu ikke har fået installeret net og kan derfor ikke give dem en kode. Mor laver stor øjne og det ligner ærligt talt at hun "panikker". Knægten ser meget skuffet ud. "heldigvis" er der en af gæsterne som kan dele net via sin smartphone... og formiddagen er reddet...

Kort efter kommer der en pige på omkring 6 år. Der går ikke 1 time før farmand spørger om hun vil have sin tablet. 

Min søn er fra starten lidt genert. Han skal lige "tø op" (sådan plejer det at være) Han sidder nu i sofaen og kigger ned i gulvet... Jeg nusser ham på ryggen og han spørger derefter "hvornår skal vi hjem moar" Jeg kigger på ham og siger at vi er til fødselsdag og vi skal spise boller og drikke cacao... Min søn knuger sig ind til mig og siger han vil hjem. Jeg spørger hvorfor... "INGEN vil lege" 

Det gjorde nas i mit moderhjerte. Jeg tager med vilje ikke tablet med ud (ser jeg ingen grund til) MEN lige der ville jeg ønske jeg havde. HELDIGVIS har vi jo vores smartphones. Jeg trak vejret dybt og sagde at han kunne låne fars mobil og se film på. Han lyste op... 

Der sidder jeg så ... til BRUNCH... ungerne sidder hver i sær med deres tablet/Ipad/smartphone... i hver deres lille verden... De er ASOCIALE med hinanden...Rundt om voksenbordet sidder hver 3. mand med deres smartphone fremme... Hvor er vi henne? JEG kunne seriøst ikke holde det ud. Jeg oplever det her SÅ tit... og jeg prøver virkelig at begrænse brugen af smartphones/tablets til mine unger... og er man ude hos folk så er det altså ikke noget man sidder med!

Min datter på 1½ år burde rende rundt og knække sugerør og vælte glas (forstå mig ret) MEN hun sad ved siden af den store pige og kiggede med på tablet, hvor der blev bagt cupcakes... vel og mærke i den "virtuelle verden" 

Jeg er målløs.... 

synes også det er skræmmende det du beskriver...

vores søn ser "kun" fjernsyn men han ved at når vi er hos mormor så ser vi ikke fjernsyn

og så får han lov at låne mit gamle digitalkamera at tage billeder med.

Og se med når jeg sidder med min smartphone med et spil ind imellem

Jeg tror faktisk at mange børn får rigtig meget ud af at sidde sammen med deres iPad/tablet mv. Men alt med måde!

Hjemme hos os har børnene selv deres iPad - og vi har dem også med når vi er til noget. MEN de er langt fra fremme hver gang!!
I søndags var vi til barnedåb fra 9-17 og ingen af dem spurgte efter den!
Så længe mine børn fortsat er kreative - kan lege med andre - og ikke kun sidder med deres ipads - er det ok at de efter flere timers leg, trænger til en pause i deres egen verden!

Jeg har det rigtig slemt med voksne, der ikke engang kan gå ud til frokost uden at skulle sidde og opdatere facebook mv. Vi snakker tit om at det kunne være fedt med telefon fri cafeer

et-ønske skriver:

Jeg tror faktisk at mange børn får rigtig meget ud af at sidde sammen med deres iPad/tablet mv. Men alt med måde!

Hjemme hos os har børnene selv deres iPad - og vi har dem også med når vi er til noget. MEN de er langt fra fremme hver gang!!
I søndags var vi til barnedåb fra 9-17 og ingen af dem spurgte efter den!
Så længe mine børn fortsat er kreative - kan lege med andre - og ikke kun sidder med deres ipads - er det ok at de efter flere timers leg, trænger til en pause i deres egen verden!

Jeg har det rigtig slemt med voksne, der ikke engang kan gå ud til frokost uden at skulle sidde og opdatere facebook mv. Vi snakker tit om at det kunne være fedt med telefon fri cafeer

Jeg er enig men jeg synes det er et problem at børn sidder med hovedet i hver sin tablet/Ipad og ikke kommunikerer eller er social med de andre børn. Det er bare helt forkert i mine øjne... Drengen jeg nævne kommer ind og får sin ipad med det samme. Han hilser ikke på nogen. Ikke engang moderen hilser for ham. Dvs. hvordan skal børn så lærer at begå sig i samfundet? Jeg er bare så rystet over at det foregår og at forældre ikke tænker sig om.

MorDk skriver:

Jeg bliver simpelthen nød til at dele...

Igår var jeg til fødselsdags-Brunch med kæresten og ungerne. Vores bedste ven havde inviteret til hygge hjemme ved ham. 

Vi ankommer og kort efter kommer resten af gæsterne. 

En mor træder ind af døren med sin 7-8 årige dreng. Mor spørger straks efter Wi-Fi koden og hiver knægtens Ipad op af tasken. Knægten står og tripper ved siden af. Vores ven meddelser at han endnu ikke har fået installeret net og kan derfor ikke give dem en kode. Mor laver stor øjne og det ligner ærligt talt at hun "panikker". Knægten ser meget skuffet ud. "heldigvis" er der en af gæsterne som kan dele net via sin smartphone... og formiddagen er reddet...

Kort efter kommer der en pige på omkring 6 år. Der går ikke 1 time før farmand spørger om hun vil have sin tablet. 

Min søn er fra starten lidt genert. Han skal lige "tø op" (sådan plejer det at være) Han sidder nu i sofaen og kigger ned i gulvet... Jeg nusser ham på ryggen og han spørger derefter "hvornår skal vi hjem moar" Jeg kigger på ham og siger at vi er til fødselsdag og vi skal spise boller og drikke cacao... Min søn knuger sig ind til mig og siger han vil hjem. Jeg spørger hvorfor... "INGEN vil lege" 

Det gjorde nas i mit moderhjerte. Jeg tager med vilje ikke tablet med ud (ser jeg ingen grund til) MEN lige der ville jeg ønske jeg havde. HELDIGVIS har vi jo vores smartphones. Jeg trak vejret dybt og sagde at han kunne låne fars mobil og se film på. Han lyste op... 

Der sidder jeg så ... til BRUNCH... ungerne sidder hver i sær med deres tablet/Ipad/smartphone... i hver deres lille verden... De er ASOCIALE med hinanden...Rundt om voksenbordet sidder hver 3. mand med deres smartphone fremme... Hvor er vi henne? JEG kunne seriøst ikke holde det ud. Jeg oplever det her SÅ tit... og jeg prøver virkelig at begrænse brugen af smartphones/tablets til mine unger... og er man ude hos folk så er det altså ikke noget man sidder med!

Min datter på 1½ år burde rende rundt og knække sugerør og vælte glas (forstå mig ret) MEN hun sad ved siden af den store pige og kiggede med på tablet, hvor der blev bagt cupcakes... vel og mærke i den "virtuelle verden" 

Jeg er målløs.... 

Er ked af at sige det men det er fremtiden

Der er rigtig mange der skriver det er en dårlig ide børn lære det...

Vi har en datter på 2½ år og hun bruger også vores Ipad, og er rigtig dygtig til det... Hun bruger den ikke så tit men engang imellem tager hun den og spiller...

Vi må indse det er fremtiden, forældre bliver i dag nærmest tvunget til at købe en til deres skolebørn...

Min mand er lettere ordblind, så jeg har intet imod vores pige bruger den for jo bedre hun kan bruge den jo bedre er hendes ordforråd og det kan jeg tydeligt høre allerede nu

Vi har den aldrig med udenbys, der har vi i stedet pakket en taske med legetøj... og så må hun lære at dele med andre....

Er ked af at sige det men det er fremtiden

Der er rigtig mange der skriver det er en dårlig ide børn lære det...

Vi har en datter på 2½ år og hun bruger også vores Ipad, og er rigtig dygtig til det... Hun bruger den ikke så tit men engang imellem tager hun den og spiller...

Vi må indse det er fremtiden, forældre bliver i dag nærmest tvunget til at købe en til deres skolebørn...

Min mand er lettere ordblind, så jeg har intet imod vores pige bruger den for jo bedre hun kan bruge den jo bedre er hendes ordforråd og det kan jeg tydeligt høre allerede nu

Vi har den aldrig med udenbys, der har vi i stedet pakket en taske med legetøj... og så må hun lære at dele med andre....

Ja fremtiden... men er det ikke os der skal forme fremtiden og forme vores børn. SKAL vil så gå med strømmen for det gør de andre? 

I don't get it!

Jeg synes ipads/Tablets er rigtig fine og ungerne kan lærer meget men at droppe alt social kontakt og almen omgang med andre mennesker fordi vi skriver 2014 det er da sygt.

Jeg må indrømme jeg ikke køber argumentet om det er fremtiden, for vi er med til at forme fremtiden. Så ja hvis vi alle bare resignerer og går ned på laveste fællesnævner (og jo det mener jeg den situation du beskriver er) så er det fremtiden, men hvis vi giver vores børn andre redskaber og andre interesser så er det ikke fremtiden.

Jeg er for alt med måde, vi har ipad, wii og en ninetendo her hjemme udover fjernsyn. Men der er begrænsning på, er faktisk meget streng har jeg fundet ud for min søn på 6 har en spilledag om ugen hor han må spille mellem en time og to, derudover må han spille 20 minutter om morgenen når jeg er gået (storesøster og han følges i skole). I en påskeferie som den vi har haft, har han spillet 1 gang. Ja de skal kunne bruge ipad, computer osv. Tro mig han kan allerede bedre end mig trods begræsning. Han er en dreng det kunne ædes op af spil og derfor hjælper jeg ham.

Dina fik nintendo da hun blev 6 og jeg har aldrig måtte sætte begrænsning for hende.

at høre om en fælles sammenkomst som den du beskriver giver mig en knude i maven, for jeg kunne straks se mine børn enten stå og kigge over skuldrene eller bede om at komme hjem  

Men jeg bøjer mig ikke, der kommer ikke spillemaskiner med til sociale sammenkomster

lineog4 skriver:

Jeg må indrømme jeg ikke køber argumentet om det er fremtiden, for vi er med til at forme fremtiden. Så ja hvis vi alle bare resignerer og går ned på laveste fællesnævner (og jo det mener jeg den situation du beskriver er) så er det fremtiden, men hvis vi giver vores børn andre redskaber og andre interesser så er det ikke fremtiden.

Jeg er for alt med måde, vi har ipad, wii og en ninetendo her hjemme udover fjernsyn. Men der er begrænsning på, er faktisk meget streng har jeg fundet ud for min søn på 6 har en spilledag om ugen hor han må spille mellem en time og to, derudover må han spille 20 minutter om morgenen når jeg er gået (storesøster og han følges i skole). I en påskeferie som den vi har haft, har han spillet 1 gang. Ja de skal kunne bruge ipad, computer osv. Tro mig han kan allerede bedre end mig trods begræsning. Han er en dreng det kunne ædes op af spil og derfor hjælper jeg ham.

Dina fik nintendo da hun blev 6 og jeg har aldrig måtte sætte begrænsning for hende.

at høre om en fælles sammenkomst som den du beskriver giver mig en knude i maven, for jeg kunne straks se mine børn enten stå og kigge over skuldrene eller bede om at komme hjem  

Men jeg bøjer mig ikke, der kommer ikke spillemaskiner med til sociale sammenkomster

Jeg havde det så skidt da jeg gik derfra.... 

Det værste i din beskrivelse er de voksne ved bordet med Tlf'erne fremme! Børn lærer jo ligesom af dem

Og så kan jeg heller ikke forstå du lod dine børn gøre det du synes er SÅ forkert!!?

Mine har altid en rygsæk med legetøj med hver (de er 7,7 og 3,7) Den store har de sidste par år haft sin Nintendo med også; det er ikke det første han leger med og han ved han skal spørge først selvom det er hans! ( og det samme med computer og tablet herhjemme).

En del af min svigerfamilie plejer til ALT sammenkomst at sidder med hovedet klister i deres smartphones.....HELE TIDEN

Det er SÅ uhøfligt..... og ja nogle af dem er tæt på 40 år....

 

Her er reglerne klare... ingen tablet....  til familie tam tam... 

Hvis de ikke kan lege sammen, og ikke kan andet end at  sidde med hovedet klistret i skærmen når der nogle steder SÅ er det dælme på tide de lære det....

Hende af min har den med på bilturen, da vi som oftest skal langt.. men hun bruger den sjælden alligevel.. og hvis høre hun egentlig kun musik på den....

 

Hvis jeg ved at hun er ene barn, og det er en heldags forstilling... ja så kan hun godt få lov sidst på dagen.. når vi er færdige ved bordet osv.. og hvis man kan mærke det er ok ved dem man er ved....men så ser hun film på den... men det gør hun os sjældent i og vælger istedet at sidde med papir og blyant ved bordet.. og skrive eller tegn.... sammen med de andre gæster