Gode råd søges (parforhold)

loop skriver:

Det er helt forkert, den opførsel han har. Godt du kommer ud med en masse her. Det håber jeg vil betyde, at du selv kan se hele situationen i et klarere lys.

Det er hans problem, hvis han mener at du kan gøre ham sur.

Synes du han er værd at bruge dit dyrebare liv på?

-For resten prøv også at tænk over, hvorfor du omgiver dig med så mange jaloux mennesker.

Det var en tanke der var værd at tænke mere over. Jeg kommer selv fra omsorgssvigt, og ved godt jeg er nem at manipulere - men når du skriver sådan, kan jeg godt se det - det giver mig en følelse af at være vigtig - dog var min x-mand slet ikke så jaloux og krævende.. 

mor:) skriver:

Det lyder som starten på et psykisk og fysisk voldeligt forhold. Hvorfor finder du dig i det? Ønsker du dine dreng skal blive som ham? Ønsker du din pige skal lære at hun ikke er noget værd og manden må bestemme alt ved hende og hendes liv? 

Jeg synes du skal få dit selvværd tilbage og smide ham ud. 

Nej slet ikke og det er netop min tanke. Jeg er meget feministisk af natur og han er omvendt. Derfor har vi haft det enormt svært sammen! Jeg er nem at manipulere, men jeg har stadig mine holdninger og dem har vi diskuteret meget om. Han er nemlig typen der forventer at kvinden ofte laver alt husligt virker det til, og det har jeg haft det svært med...

men en tanke: jeg har svært ved at vise følelser - får ofte skæld ud for at være for kold og hård. Jeg prøver virkelig, men jeg har altid været bange for at blive såret. Endelig møder jeg ham jeg tror der er min drømme prins, og han får mig til at føle mig elsket og får mig til at have det forhold jeg ønsker følelsesmæssigt - muligheden for at elske. Og så bliver man bange for at smide det væk trods hans krav osv. Der er ikke noget at gøre, når han ikke kan eller vil ændre sig?

Anonym skriver:

Nej slet ikke og det er netop min tanke. Jeg er meget feministisk af natur og han er omvendt. Derfor har vi haft det enormt svært sammen! Jeg er nem at manipulere, men jeg har stadig mine holdninger og dem har vi diskuteret meget om. Han er nemlig typen der forventer at kvinden ofte laver alt husligt virker det til, og det har jeg haft det svært med...

men en tanke: jeg har svært ved at vise følelser - får ofte skæld ud for at være for kold og hård. Jeg prøver virkelig, men jeg har altid været bange for at blive såret. Endelig møder jeg ham jeg tror der er min drømme prins, og han får mig til at føle mig elsket og får mig til at have det forhold jeg ønsker følelsesmæssigt - muligheden for at elske. Og så bliver man bange for at smide det væk trods hans krav osv. Der er ikke noget at gøre, når han ikke kan eller vil ændre sig?

Han lyder fuldstændig som min ex kæreste jeg var sammen med i knap 7 år. Det ændrer sig ikke, men tager kun til. Det bliver et levende helvede hvor du bliver bange for at komme til at gå forbi en du kender og han måske vil hilse på dig. Det med fastholdelse i sofaen. Sådan startede det også her. Der gik et helt år men lige pludselig blev han voldelig og det blev kun værre 

Den kærlighed du føler nu vil langsomt forsvinde. Jeg vil råde dig til at komme langt væk.

Jeg ved det er lettere sagt end gjort. Du er velkommen til skrive privat hvis du får brug for at tale om nogen ting

Kære TS

Jeg kan se du allerede har fået mange gode og brugbare råd og tanker fra andre, men du får også lige min historie

Jeg havde også engang en kæreste, som var som du beskriver din kæreste. Han var også en rigtig flot og tiltrækkende fyr der havde talegaverne i orden, han kunne snakke med alle og var charmerende. Over for mig var han også sød og charmerende, men kun når jeg "opførte mig ordentligt". Jeg skulle heller ikke "flirte" eller "gå i udfordrende tøj" og jeg skulle lige prøve på at snakke med mine drengevenner eller mænd i det hele taget.

Han tjekkede min facebook og min mobil konstant og mente at jeg selv var skyld i at han var nødt til at overvåge mig.

Jeg nægtede selvfølgelig at rette ind efter hans regler, og det gav en masse skænderier. Jeg elskede ham højt, og tænkte at med en masse samtaler om tillid osv kunne han ændres, men nej.

Til sidst måtte jeg indse at det aldrig blev bedre og jeg måtte tage mig selv i nakken, forlade ham og aldrig se tilbage. Jeg brød med ham og har aldrig snakket med ham siden, og det er jeg SÅ glad for den dag i dag. Jo mere jeg kommer på afstand af det, jo mere kan jeg se at det var et sygt sygt forhold. 

Hvis du kommer væk fra din kæreste, vil du med tiden også kunne se at de krav og den behandling han giver dig, er helt væk, og at du ingen skyld har i det. Jeg prøvede også nogen gange at give mig selv skylden for at han var så kontrollerende "jeg snakker selvfølgelig også med mange drenge" og "jeg kan da også være dum en gang i mellem" men det er ingen grund til at han skulle være sådan der. Det er noget der er inde i ham. 

Jeg får helt ondt i maven over at høre at du er nem at manipulere med, i sær når du har børn du skal være en rollemodel for. 

mor:) skriver:

Han lyder fuldstændig som min ex kæreste jeg var sammen med i knap 7 år. Det ændrer sig ikke, men tager kun til. Det bliver et levende helvede hvor du bliver bange for at komme til at gå forbi en du kender og han måske vil hilse på dig. Det med fastholdelse i sofaen. Sådan startede det også her. Der gik et helt år men lige pludselig blev han voldelig og det blev kun værre 

Den kærlighed du føler nu vil langsomt forsvinde. Jeg vil råde dig til at komme langt væk.

Jeg ved det er lettere sagt end gjort. Du er velkommen til skrive privat hvis du får brug for at tale om nogen ting

Siden igår har jeg snakket flere timer i telefon med ham, og jeg har fortalt ham, at jeg ikke kan med nogle af alle hans regler. Det er både faceebook, tøj, venner osv. Jeg sagde til ham, at vores forhold var meget usundt, og at jeg ikke ville leve sådan især når mine børn skal spejle sig i mig som en god og selvsikker mor. Han blev ked af det og også frustreret, men han gik med til at lave alt om - så der INGEN regler er. Dog er jeg meget nervøs for om det overhovedet kan lade sig gøre nu... Han sagde at hvis jeg ønskede at fjerne alle regler, så ville han også snakke med x-kærester når han mødte dem osv. Det er mit jaloux punkt, men jeg sagde til ham, at det var helt fint med mig. Jeg har faktisk ikke så meget mod eller lyst til at fortsætte vores forhold pt. men jeg skylder vel ham en chance for at bevise at han kan ændre sig? Jeg er stadig forelsket i ham som jeg skriver tidligere, men jeg kan mærke, at alle jeres gode svar, har givet mig mere blod på tanden end før og at jeg har større behov for at snakke med børnenes far, end jeg har for at have sådan en kæreste..

Anonym skriver:

Siden igår har jeg snakket flere timer i telefon med ham, og jeg har fortalt ham, at jeg ikke kan med nogle af alle hans regler. Det er både faceebook, tøj, venner osv. Jeg sagde til ham, at vores forhold var meget usundt, og at jeg ikke ville leve sådan især når mine børn skal spejle sig i mig som en god og selvsikker mor. Han blev ked af det og også frustreret, men han gik med til at lave alt om - så der INGEN regler er. Dog er jeg meget nervøs for om det overhovedet kan lade sig gøre nu... Han sagde at hvis jeg ønskede at fjerne alle regler, så ville han også snakke med x-kærester når han mødte dem osv. Det er mit jaloux punkt, men jeg sagde til ham, at det var helt fint med mig. Jeg har faktisk ikke så meget mod eller lyst til at fortsætte vores forhold pt. men jeg skylder vel ham en chance for at bevise at han kan ændre sig? Jeg er stadig forelsket i ham som jeg skriver tidligere, men jeg kan mærke, at alle jeres gode svar, har givet mig mere blod på tanden end før og at jeg har større behov for at snakke med børnenes far, end jeg har for at have sådan en kæreste..

Jeg må indrømme jeg er blevet lidt sortseer. Min ex-kæreste kunne sidde og græde og love mig en masse, men selvom der ikke var regler så blev der undervejs dannet uskrevne regler....langsomt, en efter en. 

Jeg tror ikke på han kan "droppe" reglerne når han er så jaloux, så usikker på sig selv. Det kræver professionel hjælp. Det er hverken noget du kan hjælpe ham ud af ved at forsikre ham om at du er til at stole på eller ved at følge hans regler eller noget han selv kan komme ud af. 

Jeg synes ikke du skylder ham noget som helst. Du skylder dine børn at finde en stabil mand som behandler dig ordentligt. 

Anonym skriver:

Siden igår har jeg snakket flere timer i telefon med ham, og jeg har fortalt ham, at jeg ikke kan med nogle af alle hans regler. Det er både faceebook, tøj, venner osv. Jeg sagde til ham, at vores forhold var meget usundt, og at jeg ikke ville leve sådan især når mine børn skal spejle sig i mig som en god og selvsikker mor. Han blev ked af det og også frustreret, men han gik med til at lave alt om - så der INGEN regler er. Dog er jeg meget nervøs for om det overhovedet kan lade sig gøre nu... Han sagde at hvis jeg ønskede at fjerne alle regler, så ville han også snakke med x-kærester når han mødte dem osv. Det er mit jaloux punkt, men jeg sagde til ham, at det var helt fint med mig. Jeg har faktisk ikke så meget mod eller lyst til at fortsætte vores forhold pt. men jeg skylder vel ham en chance for at bevise at han kan ændre sig? Jeg er stadig forelsket i ham som jeg skriver tidligere, men jeg kan mærke, at alle jeres gode svar, har givet mig mere blod på tanden end før og at jeg har større behov for at snakke med børnenes far, end jeg har for at have sådan en kæreste..

Nej, han fortjener ikke en chance. Hvis man er så manipulerende, besidderisk, jaloux og tydeligvis også med voldelige tendenser og problemer med temperamentet, så ændrer man sig ikke bare lige fordi man vil. Tro mig. Reglerne vil komme tilbage lige så stille, jo længere i har været sammen, og han skal nok finde måder at checke dine ting på uden du opdager det. 

Jeg ved godt det er svært, når du selv er omsorgssvigtet, for så kan du ikke undgå at tage nogle adfærdsmønstre med dig, men jeg synes det er enormt flot at du er så reflekteret omkring det, og du trods alt godt fornemmer der er noget galt her.

Jeg siger løb, løb, løb, inden det bliver mere kompliceret!

Anonym skriver:

Det har jeg sagt til ham for jeg mener naturligvis det samme, men så siger han "når vi har det som vi har det, så bør du slette facebook" og "der er ikke noget galt i at dine børn spejler sig i en mor med følelser for en mand, frem for en mor der ikke vil vise følelser" osv. Jeg har netop sagt at mine børn ikke bør se en mor der finder sig i alle de regler og krav. 

Jeg kan kun se han som min eks. For min eks havde også svar på alt. Og det er din kæreste der er helt galt på den. Jeg synes du skal afslutte forholdet. For du bliver ødelagt af det. For min eks ligner min far utrolig meget. Og man har jo en tendens til at finde en som ligner ens far. Og dvs at jeg jo har set min mor har fundet sig i den måde min far har været på. Så for mig var det jo sådan det er. Men nej det er ikke acceptabelt. Idag er mine forældre skilt og min mor er fuldstændig ødelagt af at være i et forhold med min far i 25 år. Hun lider af kronisk depression. Samt hun nok aldrig kommer til at være sammen med nogen mand igen. Og hun er altså hun 48 år og burde leve sit liv med en mand. Men hun har ikke tillid til mænd mere pga min far.

Og nu hvor jeg har den kæreste som jeg har nu er jeg blevet mere klar over hvor psykopatisk min eks var.
For jalousi i den mængde er ikke kærlighed det er sygt.

Så vil anbefale dig at komme væk selvom det er utrolig svært.

mor:) skriver:

Jeg må indrømme jeg er blevet lidt sortseer. Min ex-kæreste kunne sidde og græde og love mig en masse, men selvom der ikke var regler så blev der undervejs dannet uskrevne regler....langsomt, en efter en. 

Jeg tror ikke på han kan "droppe" reglerne når han er så jaloux, så usikker på sig selv. Det kræver professionel hjælp. Det er hverken noget du kan hjælpe ham ud af ved at forsikre ham om at du er til at stole på eller ved at følge hans regler eller noget han selv kan komme ud af. 

Jeg synes ikke du skylder ham noget som helst. Du skylder dine børn at finde en stabil mand som behandler dig ordentligt. 

Jeg kan mærke at mit humør er helt nede og jeg synes det er let at blive "fanget" i hans manipulerende ting. Jeg har tænkt meget på mig selv og børnene, og vi var forbi ham til hans søns fødselsdag i dag. Det var første gang vi skulle møde familien og mine børn var naturligvis med. Jeg kunne mærke det stressede mig, at han helst ser at mine børn viser hans familie høflighed. Mine børn er ok opdraget, men ikke på samme måde som hans dreng. Men det jeg alt i alt følte til fødselsdagen, var sårbarhed, frygt og stress over dette. Kan mærke at forholdet alt i alt gør noget dårligt ved mig, og jeg er så glad for at kunne bruge jeres svar på at komme til hægterne og dermed gøre beslutningen nemmere. 

Jeg mangler dog at tro på at det (kun) er ham der er noget galt med, for har det som om jeg også har gjort ting forkert - nok fordi jeg også har vist jalousi i meget mindre omfang og fordi han siger at jeg er den psykiske ustabile, fordi jeg ændre humør så hurtigt.. Fx. Bliver jeg enormt ked af det når han lyver og så reagere jeg ved at blive sur eller græde. Måske jeg også skal få lidt hjælp et sted

Havanagila skriver:

Jeg kan kun se han som min eks. For min eks havde også svar på alt. Og det er din kæreste der er helt galt på den. Jeg synes du skal afslutte forholdet. For du bliver ødelagt af det. For min eks ligner min far utrolig meget. Og man har jo en tendens til at finde en som ligner ens far. Og dvs at jeg jo har set min mor har fundet sig i den måde min far har været på. Så for mig var det jo sådan det er. Men nej det er ikke acceptabelt. Idag er mine forældre skilt og min mor er fuldstændig ødelagt af at være i et forhold med min far i 25 år. Hun lider af kronisk depression. Samt hun nok aldrig kommer til at være sammen med nogen mand igen. Og hun er altså hun 48 år og burde leve sit liv med en mand. Men hun har ikke tillid til mænd mere pga min far.

Og nu hvor jeg har den kæreste som jeg har nu er jeg blevet mere klar over hvor psykopatisk min eks var.
For jalousi i den mængde er ikke kærlighed det er sygt.

Så vil anbefale dig at komme væk selvom det er utrolig svært.

Du har ret og jeg må afslutte det - jeg skal bare lige samle mig det sidste mod og så gøre det helt slut! Det er svære end folk tænker, men jeg er klar over nu, at det er en nødvendighed for mig og børnene får det godt fremover. Dog tænker jeg ofte "hvad nu hvis i fik hans version, ville i så stadig skrive som i gør?" For han mener naturligvis noget helt andet.