Erikssons teori

mor:) skriver:

Hvis du er sikker i din sag behøver du jo ikke at spørge. Anerkendelse er netop ikke blot ros. Det handler om at anerkende både de positive og de negative følelser/adfærd. 

Jeg ville starte ud med at sige noget i stil med: wow, sej hårfarve. Hvordan er du kommet på den ide? Og derved få en snak om hendes idol. Så hun kan få lov til at fortælle om sin idol. Og jeg vil så anerkende i samtalen. Anerkendelsen behøver ikke altid være så åbenlys som "jeg kan se at, .... "

Så må det være social sfærd

Hvad med drøftelse Hvordan kan jeg være anerkende der.. 

Hey drenge har i lyst til at vi i klubben holder film aften for jer kunne det ikke være så fedt ? 

mor:) skriver:

Hvad er en LAN aften? 

Det er jo blot et tilbud om en aktivitet. Forstår ikke hvorfor du vil anerkende lige der? 

mor:) skriver:

Pædagogen er både i den sociale og i den retslige. Men jeg har ikke set filmen og kan derfor ikke udtale mig hvilken sfære der kommer til udtryk i din film. 

 

Jeg er ikke honneth ekspert men min underviser sagde at pædagogen er ikke på det retslige plan

Nu er jeg virkelig i tvivl ??

At jeg sætter børnene sammen hvis jeg via demokratisk afstemning sikre at børnene har samme rettigheder for at bestemme hvilken film det er så er det vel retslig ?? Jeg er meget i tvivl

mor:) skriver:

Det er jo blot et tilbud om en aktivitet. Forstår ikke hvorfor du vil anerkende lige der? 

Nåå jeg troede at jeg skulle bruge anerkendende kommunikation i alle 3 samtale former..

Er det så drøftelse ?

Rixer skriver:

Jeg er ikke honneth ekspert men min underviser sagde at pædagogen er ikke på det retslige plan

Nu er jeg virkelig i tvivl ??

At jeg sætter børnene sammen hvis jeg via demokratisk afstemning sikre at børnene har samme rettigheder for at bestemme hvilken film det er så er det vel retslig ?? Jeg er meget i tvivl

Jeg har skrevet en opgave omkring Honneths anerkendelsesbegreb. Pædagogen er da også på det retslige.  

Men ift. til din målgruppe ville jegi opgaven skrive at du har valgt at sætte fokus på den sociale sfære. (Så behøver du ikke komme ind på de to andre sfære) 

mor:) skriver:

Oplyse brugeren om dennes rettigheder. F.eks. skal vi ifølge dagtilbudsloven og serviceloven give børn lige mulighed for udvikling, trivsel, læring osv. Dvs. at vi skal behandle alle lige, men det er ikke ensbetydende med at vi skal behandle alle ens. 

En anden del af retslig anerkendelse er også ikke at nægte brugeren dennes rettigheder...det ville ifølge Honneth være en retslig krænkelse.

er det hvordan retsvæsenet anerkender den unge??

Hvordan gør de det ??

Rixer skriver:

Nåå jeg troede at jeg skulle bruge anerkendende kommunikation i alle 3 samtale former..

Er det så drøftelse ?

Du giver dem er tilbud. Det bliver vel først til drøftelse når de unge går i gang med at drøfte om det er noget de synes er fedt. Så kan du være anerkendende når de begynder at fortælle hvad de synes om dit tilbud. 

mor:) skriver:

Jeg har skrevet en opgave omkring Honneths anerkendelsesbegreb. Pædagogen er da også på det retslige.  

Men ift. til din målgruppe ville jegi opgaven skrive at du har valgt at sætte fokus på den sociale sfære. (Så behøver du ikke komme ind på de to andre sfære) 

og social s færd er vel allerede både ved drøftelsen og ved råd om hvad de skal gøre ?? Da vi i fællesskab prøver og finde en løsning. ?

eller den venskabelig samtale

mor:) skriver:

Du giver dem er tilbud. Det bliver vel først til drøftelse når de unge går i gang med at drøfte om det er noget de synes er fedt. Så kan du være anerkendende når de begynder at fortælle hvad de synes om dit tilbud. 

kan du give et eksempel på det ? forstår ikke helt hvad du mener ?

Rixer skriver:

er det hvordan retsvæsenet anerkender den unge??

Hvordan gør de det ??

Nej. Har skrevet et eksempel til dig længere oppe i tråden. 

Kommer lige med et til: Et anbragt barn har ret til at ringe til sin mor, men pædagogen nægter barnet opkaldet. Det er retslig krænkelse. 

En prostitueret er gravid. Hun bliver af pædagogen oplyst til sine rettigheder, eller henvist til en som kan.