Erikssons teori

Hey

Jeg har om unge og anerkendende kommunikation.

Min målgruppe er i fase 5 og det må betyde i følge eriksson er de på jagt efter at finde ud af hvem de er ved at prøve roller af f.eks. kommer der en pige der har farvet sit hår sort og dagen efter blåt fordi en af idolerne har også farvet sit hår båt, så er det vigtigt at jeg bruger anerkendende kommunikation ved at sige Dit hår klær di, for hvis jeg ikke anerkender personen så vil den unge være isoleret i næste fase ?

Er det rigtigt forstået `?

5. Ungdom (12–18 år): Identitet eller rolleforvirring

En teenager spørger (måske ubevidst): Hvem er jeg? Hvem vil jeg gerne være? Svaret kan findes, hvis de foregående fire trins udfordringer er løst og integreret. Den unge må på opdagelse, afprøve grænser og frigøre sig fra forældrene for at finde sig selv og sin egen identitet. Derfor må den unge nødvendigvis afprøve forskellige roller, adfærdsmønstre og ideologier for at finde den, der føles mest rigtig. Målet er at adskille sig, og det kan være en smertelig proces for både den unge og for forældrene. Det er betydningsfuldt for den unge at have en sikker fornemmelse af at være elsket og accepteret som person, selvom handlinger, udsagn og adfærd i øvrigt godt kan være problematisk.

Hvis den unge ikke når frem til en følelse af at ”finde sig selv”, opnår han/hun heller ikke evnen til at tage beslutninger og træffe valg om f.eks. profession, seksuel orientering og mission i livet. Gøres forældrenes kærlighed og accept betinget af bestemt udseende eller adfærd, bidrager forældrene kun til usikkerheden og oplevelsen af farlighed ved adskillelse. Resultatet kan f.eks. være totalt oprør eller passiv uselvstændighed.

?

Rixer skriver:

Hey

Jeg har om unge og anerkendende kommunikation.

Min målgruppe er i fase 5 og det må betyde i følge eriksson er de på jagt efter at finde ud af hvem de er ved at prøve roller af f.eks. kommer der en pige der har farvet sit hår sort og dagen efter blåt fordi en af idolerne har også farvet sit hår båt, så er det vigtigt at jeg bruger anerkendende kommunikation ved at sige Dit hår klær di, for hvis jeg ikke anerkender personen så vil den unge være isoleret i næste fase ?

Er det rigtigt forstået `?

 

5. Ungdom (12–18 år): Identitet eller rolleforvirring

En teenager spørger (måske ubevidst): Hvem er jeg? Hvem vil jeg gerne være? Svaret kan findes, hvis de foregående fire trins udfordringer er løst og integreret. Den unge må på opdagelse, afprøve grænser og frigøre sig fra forældrene for at finde sig selv og sin egen identitet. Derfor må den unge nødvendigvis afprøve forskellige roller, adfærdsmønstre og ideologier for at finde den, der føles mest rigtig. Målet er at adskille sig, og det kan være en smertelig proces for både den unge og for forældrene. Det er betydningsfuldt for den unge at have en sikker fornemmelse af at være elsket og accepteret som person, selvom handlinger, udsagn og adfærd i øvrigt godt kan være problematisk.

Hvis den unge ikke når frem til en følelse af at ”finde sig selv”, opnår han/hun heller ikke evnen til at tage beslutninger og træffe valg om f.eks. profession, seksuel orientering og mission i livet. Gøres forældrenes kærlighed og accept betinget af bestemt udseende eller adfærd, bidrager forældrene kun til usikkerheden og oplevelsen af farlighed ved adskillelse. Resultatet kan f.eks. være totalt oprør eller passiv uselvstændighed.

Rixer skriver:

Hey

Jeg har om unge og anerkendende kommunikation.

Min målgruppe er i fase 5 og det må betyde i følge eriksson er de på jagt efter at finde ud af hvem de er ved at prøve roller af f.eks. kommer der en pige der har farvet sit hår sort og dagen efter blåt fordi en af idolerne har også farvet sit hår båt, så er det vigtigt at jeg bruger anerkendende kommunikation ved at sige Dit hår klær di, for hvis jeg ikke anerkender personen så vil den unge være isoleret i næste fase ?

Er det rigtigt forstået `?

 

5. Ungdom (12–18 år): Identitet eller rolleforvirring

En teenager spørger (måske ubevidst): Hvem er jeg? Hvem vil jeg gerne være? Svaret kan findes, hvis de foregående fire trins udfordringer er løst og integreret. Den unge må på opdagelse, afprøve grænser og frigøre sig fra forældrene for at finde sig selv og sin egen identitet. Derfor må den unge nødvendigvis afprøve forskellige roller, adfærdsmønstre og ideologier for at finde den, der føles mest rigtig. Målet er at adskille sig, og det kan være en smertelig proces for både den unge og for forældrene. Det er betydningsfuldt for den unge at have en sikker fornemmelse af at være elsket og accepteret som person, selvom handlinger, udsagn og adfærd i øvrigt godt kan være problematisk.

Hvis den unge ikke når frem til en følelse af at ”finde sig selv”, opnår han/hun heller ikke evnen til at tage beslutninger og træffe valg om f.eks. profession, seksuel orientering og mission i livet. Gøres forældrenes kærlighed og accept betinget af bestemt udseende eller adfærd, bidrager forældrene kun til usikkerheden og oplevelsen af farlighed ved adskillelse. Resultatet kan f.eks. være totalt oprør eller passiv uselvstændighed.

Du kan også ud fra dit eksempel, give udtryk for at du værdsætter dem uanset hårfarve og være måde, for som Eriksson siger er det vigtigt at de uanset måde at agere på bliver elsket og værdsat.

Som en anden skriver vil din kommentar være rosende og der med give selvtillid og anerkendelse er at få selvværd, altså føle sig værd sat for den man er og ikke det man kan eller ser ud.

Du roser blot i eksemplet. Det er ikke nok når der er tale om anerkendelse, men stadig vigtigt for en ung pige der lige har lavet om på sit hår at få at vide at det klær hende. 

Men du kan som pædagog stikke lidt dybere 

FrkGranger skriver:

Du kan også ud fra dit eksempel, give udtryk for at du værdsætter dem uanset hårfarve og være måde, for som Eriksson siger er det vigtigt at de uanset måde at agere på bliver elsket og værdsat.

Som en anden skriver vil din kommentar være rosende og der med give selvtillid og anerkendelse er at få selvværd, altså føle sig værd sat for den man er og ikke det man kan eller ser ud.

Ja værdsat og elsket. Gør jeg ikke det ?

mor:) skriver:

Du roser blot i eksemplet. Det er ikke nok når der er tale om anerkendelse, men stadig vigtigt for en ung pige der lige har lavet om på sit hår at få at vide at det klær hende. 

Men du kan som pædagog stikke lidt dybere 

Jeg roser ja og jeg værdsætter også.. Jeg kan forstå at Rihanna er noget for dig

mor:) skriver:

Du roser blot i eksemplet. Det er ikke nok når der er tale om anerkendelse, men stadig vigtigt for en ung pige der lige har lavet om på sit hår at få at vide at det klær hende. 

Men du kan som pædagog stikke lidt dybere 

Hvordan ? Et eksempel ?

Jeg synes ellers det er godt og giver god mening. Jeg anerkender hende da nu må det stoppe. Jeg kan ikke få luft ! 

Honneths sfærd den retslige

Det er vel igennem lovgivning men har den noget med pædagogen at gøre og hvis ja hvad kan det være ?

Rixer skriver:

Ja værdsat og elsket. Gør jeg ikke det ?

Ikke ved at sige håret klæder hende, der roser du hende for at være pæn, det giver selvtillid. Hvis du som andre skriver siger jeg kan se du syntes om idolet, så møder du den unge og viser forståelse og det er at værdsætte hende som person, det giver selvværd