Tilkaldning af ambulance

Har kørt i ambulance 3 gange desværre

1. Mine to brødre og jeg kørte galt, da en bil kørte frontalt ind i os, så vi måtte klippes ud af bilen og på hospitalet med politieskort - dér var vi alle tre liiiige ved at stille træskoene.

2. Efter en alvorlig tackling under en håndboldkamp fik jeg knust mit knæ, så der blev ringet efter en ambulance. Fik at vide, at det var det eneste rigtige i den situation, da man absolut ikke må flytte på en person med knust knæ.

3. Fik et rigtig voldsomt astmaanfald hvor jeg begyndte at blive blå her og der, så der valgte min mor at ringe.

Har selv ringet 4 gange.

1. Min morfar fik en blodprop i maven, så han gik pludselig i gulvet.

2. Da jeg kom til at hælde kogende vand ned over mine brødres ædle dele da vi var 5 og min mor havde lavet os være alene i højst 5 minutter

3. Da min lillesøster var blevet voldtaget.

4. Da jeg var på vej hjem fra byen og fandt en pige liggende i et springvand næsten uden tøj på og ekstremt fuld!

SanJose skriver:

Jeg har tænkt rigtig meget over hvornår man egentlig bør og skal ringe 1-1-2. Nu har jeg efterhånden hørt om en del der ringer, bare der er det mindste. Dermed ikke sagt at det er altid. Men jeg har f.eks. en veninde, der ringede 1-1-2 efter hun havde haft lidt (!) ondt i maven samt kvalme i fire dage. Det er efter min mening misbrug af Falcks resourcer. Ligeledes med folk der ringer, fordi de ikke orker at sidde i skadestuens venteværelse i flere timer. At komme ind med en ambulance er jo som oftest en direkte adgangsbillet til behandling.

Men når det så er sagt har jeg efterhånden også prøvet at køre i ambulance et par gange.

Første gang da en bilist overså sin vigepligt og kørte direkte ind i mig, der kom cyklende. Jeg slap dog med en forstuvet ankel.

Anden gang var da jeg blev indlagt med kraftige mavesmerter, der viste sig at være en sprængt blindtarm.

Tredje gang da en bagvedkørende bilist kørte frontalt ind bag i min bil. Falck klippede taget og jeg røg på spineboard grundet frygten for at min nakke skulle være brækket. Det var den heldigvis ikke, og jeg slap med et piskesmæld.

Fjerde og femte gang var på grund af to ret alvorlige astmaanfald, hvor jeg virkelig ikke kunne få vejret og medicinen ikke virkede på mig. Var i begge tilfælde indlagt i flere dage på lungemedicinsk bagefter.

 

Hvad synes I? Hvornår ville I f.eks. ringe efter en ambulance, og hvor skal man "være lige ved at dø" før?

Jeg har ringet en gang som barn.. Jeg havde leget med min lillesøster og var faldet med knæet ned i brystkassen på hende så hun fik slået alt luft ud af sig og stoppede med at trække vejret.. Min stedfar (hendes far) arbejdede på at få hende til at trække vejret mens jeg ringede.. Hun var 2 og jeg 12..

Har prøvet en gang at der er blevet ringet pga mig selv.. Dette var kæresten der gjorde det pga jeg havde ekstreme mavesmerter og mens han prøvede at komme igennem til lægevagten begyndte jeg at ryste og få problemer med at trække vejret.. Blev hentet af ambulance og bla. min puls var faretruende høj! Det viste sig 'kun' at være en heftig omgang blærebetændelse ca 3 mdr efter jeg havde født vores datter, men hvorfor min krop reagerede sådan vidste lægerne ikke

Jeg har ringet et par gange..

1gang på efterskolen da vi holdte fest og en af drengene konstant gik i kramper.

En anden gang ringede jeg da vi på gymnasiet kørte sådan en laang cykeltur hvor man drikker ved hvert busstoppested. En væltede og fikmega hul i hagen og ondt i hovedet. Kontaktede falk da det skete på lars tyndsskids marker men da vi ikke havde abonnement fik vi besked på at ringe 112

Har selv kørt med ambulance som 13årig til obs på alkoholforgiftning..

Anden gang var i min første graviditet da vi mistænkte mit vand for at være gået i 36+ og hun lå uk.. så da sendte jm en ud efter mig

Vi gjorde for et par uger siden. Da vores datter besvimede op til flere gange og vi ikke kunne få kontakt med hende. Men aldrig har jeg haft den følelse at den Falck mand bare troede at vi bare var dem der ringede for ingen ting. Så det var godt at lægen sagde at det var godt vi ringede 112 og nu skal vi ringe vis det sker igen. 

Jeg har ringet 4-5 gange pga hun havde spist noget hun ikke kunne tåle og hendes piller virkede ikke og hun fik vejrtræknings problemer..

Samt et par gange pga min far faldt om og ikke kunne få vejret og lav puls..

Har selv kørt med det 2 gange 1 gang da jeg besvimede og slog hovedet i et brønddæksel og anden gang da jeg blev pårkørt bag fra i bil og blev meget dårlig havde fået piskesmæld og hjernerystelse

Har aldrig prøvet at ringe efter en ambulance og håber heller ikke at skulle prøve det
Men synes også at der er mange der misbruger den livsreddende service det er.
Jeg ser somme tider de programmer i tv om hverdagens helte og må indrømme at jeg synes det er lidt noget pjat at ringe efter en ambulance fordi man har brækket en arm eller sådan noget. Der kan selvfølgelig være tilfælde hvor knogler stikker ud og sådan, der er det ok, men en knægt der har brækket armen i en sporthal og selv går ambulancen i møde, kan gøre mig lidt ærgerlig. Kunne man ikke lige selv være kørt til skadestuen med den knægt?
Jeg har selv været ude for en ulykke hvor der faldt to minibigballer halm (ca 350 kg stykket) ned over mig, og det faldt mig da slet ikke ind at ringe efter en ambulance, da det jo ikke var livstruende. Det viste sig at jeg havde brækket hoften og skulle syes et par steder. Vi kørte bare selv afsted til skadestuen.
Knus Charlotte

SanJose skriver:

Jeg har tænkt rigtig meget over hvornår man egentlig bør og skal ringe 1-1-2. Nu har jeg efterhånden hørt om en del der ringer, bare der er det mindste. Dermed ikke sagt at det er altid. Men jeg har f.eks. en veninde, der ringede 1-1-2 efter hun havde haft lidt (!) ondt i maven samt kvalme i fire dage. Det er efter min mening misbrug af Falcks resourcer. Ligeledes med folk der ringer, fordi de ikke orker at sidde i skadestuens venteværelse i flere timer. At komme ind med en ambulance er jo som oftest en direkte adgangsbillet til behandling.

Men når det så er sagt har jeg efterhånden også prøvet at køre i ambulance et par gange.

Første gang da en bilist overså sin vigepligt og kørte direkte ind i mig, der kom cyklende. Jeg slap dog med en forstuvet ankel.

Anden gang var da jeg blev indlagt med kraftige mavesmerter, der viste sig at være en sprængt blindtarm.

Tredje gang da en bagvedkørende bilist kørte frontalt ind bag i min bil. Falck klippede taget og jeg røg på spineboard grundet frygten for at min nakke skulle være brækket. Det var den heldigvis ikke, og jeg slap med et piskesmæld.

Fjerde og femte gang var på grund af to ret alvorlige astmaanfald, hvor jeg virkelig ikke kunne få vejret og medicinen ikke virkede på mig. Var i begge tilfælde indlagt i flere dage på lungemedicinsk bagefter.

 

Hvad synes I? Hvornår ville I f.eks. ringe efter en ambulance, og hvor skal man "være lige ved at dø" før?

Vi ringede 1-1-2, da jeg skulle føde min datter. Det var nok ikke så akut/nødvendigt, da vi nok godt kunne have nået ind på fødegangen i bil... 

Jeg har haft lidt dårlig samvittighed, men jeg er kommet frem til, at falk også er her for at man skal føle sig tryg. Da vandet gik, og veerne var ustyrlige der var vi i den grad utrygge, og ringede derfor. 

Ja.

For mange år siden sad min kæreste og jeg og spiste aftensmad med min mor, og hun begynder panisk at sige hun får en hjerneblødning og får mig til at ringe efter ambulance.. Det viste sig hun havde stress og havde fået et angst anfald, men det fandt de først ud af meget senere efter utallige tests..

det må være den eneste gang jeg selv har ringet.

der er dog blevet ringet efter ambulance til mig 2 gange, ved to alvorlige rideulykker..

Har aldrig selv ringet..

Men da jeg skulle føde blev jeg kørt i ambulance fordi min datter lå med numsen ned.. 

 

 

Jeg har aldrig ringet, men har selv kørt vores pige til vagtlægen, hvor vi burde have ringet 1-1-2