Tilkaldning af ambulance

Grundet min udd./ mit arbejde har jeg ringe 112 mange gange. 

Privat har jeg ringet 2 gange. 

1. gang da min lillesøster gik i feberkramper.

2. gang da min kæreste var rigtig syg af ubehandlet lungebetændelse (HØJ feber og kunne ikke få vejret)

3. gang grundet min søn hev efter vejret og blev sløv i mine arme. (Mistanke om forgiftning - han havde spist af en plante) Diagnose: Falsk Strubehoste

Man ringer ikke 112 pga kvalme, brækket finger, en mindre flænge osv. Man bør tænke sig lidt om. Sund fornuft "skader ikke"

Jeg har aldrig brugt 112 Tilgengæld måtte min søster ringe da vores far havde fået en blodprop. Halvanden time senere kom en veninde og kørte ham, da vi ikke ville vente længere på ambulancen. 

Den kom først da vi havde været på sygehuset i en halv time. 

SanJose skriver:

Jeg har tænkt rigtig meget over hvornår man egentlig bør og skal ringe 1-1-2. Nu har jeg efterhånden hørt om en del der ringer, bare der er det mindste. Dermed ikke sagt at det er altid. Men jeg har f.eks. en veninde, der ringede 1-1-2 efter hun havde haft lidt (!) ondt i maven samt kvalme i fire dage. Det er efter min mening misbrug af Falcks resourcer. Ligeledes med folk der ringer, fordi de ikke orker at sidde i skadestuens venteværelse i flere timer. At komme ind med en ambulance er jo som oftest en direkte adgangsbillet til behandling.

Men når det så er sagt har jeg efterhånden også prøvet at køre i ambulance et par gange.

Første gang da en bilist overså sin vigepligt og kørte direkte ind i mig, der kom cyklende. Jeg slap dog med en forstuvet ankel.

Anden gang var da jeg blev indlagt med kraftige mavesmerter, der viste sig at være en sprængt blindtarm.

Tredje gang da en bagvedkørende bilist kørte frontalt ind bag i min bil. Falck klippede taget og jeg røg på spineboard grundet frygten for at min nakke skulle være brækket. Det var den heldigvis ikke, og jeg slap med et piskesmæld.

Fjerde og femte gang var på grund af to ret alvorlige astmaanfald, hvor jeg virkelig ikke kunne få vejret og medicinen ikke virkede på mig. Var i begge tilfælde indlagt i flere dage på lungemedicinsk bagefter.

 

Hvad synes I? Hvornår ville I f.eks. ringe efter en ambulance, og hvor skal man "være lige ved at dø" før?

Jeg har 2 gange måtte bruge det nummer... Vi er ellers ikke fan af det nummer. Jeg mener næsten altid at jeg godt selv kan komme til skadestuen, eller vente til jeg kan komme til lægen...

1 gang var jeg kun 14 og mine forældre lå i skilsmisse, men vi boede alle stadig sammen. Min mor havde en tidlig morgen konfronteret min far i at han havde knaldet uden om, og derfor kastet en rulle staniol efter ham. Jeg vågnede ved at staniolrullen ramte en dør, det larmede i hele huset.

Det trickede desværre min far, så ham og min mor endte i en slåskamp ude i køkkenet. Da jeg ville skille dem ad, skubbede min far mig bagud, så jeg ramte ind i væggen, hvor telefonen hang. Jeg tog den bare og ringede 112, det var først efter 2-3 min at det gik op for min far jeg havde en betjent i røret. Desværre talte min mor og far betjenten fra at sende nogen ud. For jeg har aldrig oplevet dem slås før... Jeg havde samtidig en søster på 8 som jeg prøvede at beskytte fra at se det...

2 gang var en ældre dame som ikke kunne få vejret på et stisystem... Havde en mindre diskution med dem fra alarmcentralen, fordi de skal have en adresse, og det er der jo ikke på et stisystem... Men vi fik dem guidet frem, så damen kunne komme på sygehuset.

Jeg har selv været meget uheldig, men er hver gang blevet kørt på skadestuen i bil... Første gang er jeg blevet bidt i ansigtet af en hund, og måtte overføres med eskorte til Odense, blev syet med 54 sting rundt om munden.

anden gang slog jeg fortænderne ud efter et cykelstyrt. Det gjorde jeg simpelthen så godt, så at de blev slået ud med roden. De satte dem op på skadestuen igen, men blev aldrig godt, da rødderne havde fået for meget luft, og i kanalerne hvor rødderne skulle sidde, var der blevet dannet blodbobler, som ikke måtte springe, så kunne jeg dø. Så tænderne rev de ud 2 år efter igen...

Jeg har flere gange i forbindelse med mit arbejde, været med til at ringe 112.

Har 1 gang privat ringet 112. Det var da der var en meget påvirket mænd stødte ind i mig, og var ved at vælte mig. Jeg fik ham stablet ind på fortovet, og tjekket at han var ok. Da han så var gået 1 meter væk fra mig opdagede jeg at han havde en stor kniv gemt i hånden. Har fortsatte ind på en varmestue. Vi ringede 112, og mens vi snakkede med politiet, kom han ud, og væltede ind over vores bil, tumlede ud på vejen og vidre væk. 2 min efter kom politiet og fandt ham i en gyde, med kniv og det hele. Vh stine

7-9-13 har jeg aldrig prøvet det

SanJose skriver:

Jeg har tænkt rigtig meget over hvornår man egentlig bør og skal ringe 1-1-2. Nu har jeg efterhånden hørt om en del der ringer, bare der er det mindste. Dermed ikke sagt at det er altid. Men jeg har f.eks. en veninde, der ringede 1-1-2 efter hun havde haft lidt (!) ondt i maven samt kvalme i fire dage. Det er efter min mening misbrug af Falcks resourcer. Ligeledes med folk der ringer, fordi de ikke orker at sidde i skadestuens venteværelse i flere timer. At komme ind med en ambulance er jo som oftest en direkte adgangsbillet til behandling.

Men når det så er sagt har jeg efterhånden også prøvet at køre i ambulance et par gange.

Første gang da en bilist overså sin vigepligt og kørte direkte ind i mig, der kom cyklende. Jeg slap dog med en forstuvet ankel.

Anden gang var da jeg blev indlagt med kraftige mavesmerter, der viste sig at være en sprængt blindtarm.

Tredje gang da en bagvedkørende bilist kørte frontalt ind bag i min bil. Falck klippede taget og jeg røg på spineboard grundet frygten for at min nakke skulle være brækket. Det var den heldigvis ikke, og jeg slap med et piskesmæld.

Fjerde og femte gang var på grund af to ret alvorlige astmaanfald, hvor jeg virkelig ikke kunne få vejret og medicinen ikke virkede på mig. Var i begge tilfælde indlagt i flere dage på lungemedicinsk bagefter.

 

Hvad synes I? Hvornår ville I f.eks. ringe efter en ambulance, og hvor skal man "være lige ved at dø" før?

Jeg har ringet til Falck én gang... Min storebrors far faldt pludselig om til en stor fest, han var helt væk, og lå med åbne øjne, men var fuldstændig ukontaktbar.. Det så meget uhyggeligt ud! Ambulancen kom hurtigt og han vågnede op da de tog ham ind i vognen.. De kørte ctg eller hvad det hedder, men alt så umiddelbart fint ud... Men han kom til tjek på sygehuset og bagefter kørt hjem af min storebror, og lagt i seng.... Han har haft et par små blodpropper i hjernen - selv tror jeg at det måske var det der skete den aften.... Men ingen ved det med sikkerhed..

Jeg synes kun man skal ringe 112 ved mulige livstruende situationer!

SanJose skriver:

Jeg har tænkt rigtig meget over hvornår man egentlig bør og skal ringe 1-1-2. Nu har jeg efterhånden hørt om en del der ringer, bare der er det mindste. Dermed ikke sagt at det er altid. Men jeg har f.eks. en veninde, der ringede 1-1-2 efter hun havde haft lidt (!) ondt i maven samt kvalme i fire dage. Det er efter min mening misbrug af Falcks resourcer. Ligeledes med folk der ringer, fordi de ikke orker at sidde i skadestuens venteværelse i flere timer. At komme ind med en ambulance er jo som oftest en direkte adgangsbillet til behandling.

Men når det så er sagt har jeg efterhånden også prøvet at køre i ambulance et par gange.

Første gang da en bilist overså sin vigepligt og kørte direkte ind i mig, der kom cyklende. Jeg slap dog med en forstuvet ankel.

Anden gang var da jeg blev indlagt med kraftige mavesmerter, der viste sig at være en sprængt blindtarm.

Tredje gang da en bagvedkørende bilist kørte frontalt ind bag i min bil. Falck klippede taget og jeg røg på spineboard grundet frygten for at min nakke skulle være brækket. Det var den heldigvis ikke, og jeg slap med et piskesmæld.

Fjerde og femte gang var på grund af to ret alvorlige astmaanfald, hvor jeg virkelig ikke kunne få vejret og medicinen ikke virkede på mig. Var i begge tilfælde indlagt i flere dage på lungemedicinsk bagefter.

 

Hvad synes I? Hvornår ville I f.eks. ringe efter en ambulance, og hvor skal man "være lige ved at dø" før?

Enig, det er bare IKKE i orden at ringe 112 i stedet for at ringe til lægevagten!

Har ringet 112 et par gange, bl.a. på grund af brand og senest fordi min datter fik en alvorlig 2. grads forbrænding.

SanJose skriver:

Jeg har tænkt rigtig meget over hvornår man egentlig bør og skal ringe 1-1-2. Nu har jeg efterhånden hørt om en del der ringer, bare der er det mindste. Dermed ikke sagt at det er altid. Men jeg har f.eks. en veninde, der ringede 1-1-2 efter hun havde haft lidt (!) ondt i maven samt kvalme i fire dage. Det er efter min mening misbrug af Falcks resourcer. Ligeledes med folk der ringer, fordi de ikke orker at sidde i skadestuens venteværelse i flere timer. At komme ind med en ambulance er jo som oftest en direkte adgangsbillet til behandling.

Men når det så er sagt har jeg efterhånden også prøvet at køre i ambulance et par gange.

Første gang da en bilist overså sin vigepligt og kørte direkte ind i mig, der kom cyklende. Jeg slap dog med en forstuvet ankel.

Anden gang var da jeg blev indlagt med kraftige mavesmerter, der viste sig at være en sprængt blindtarm.

Tredje gang da en bagvedkørende bilist kørte frontalt ind bag i min bil. Falck klippede taget og jeg røg på spineboard grundet frygten for at min nakke skulle være brækket. Det var den heldigvis ikke, og jeg slap med et piskesmæld.

Fjerde og femte gang var på grund af to ret alvorlige astmaanfald, hvor jeg virkelig ikke kunne få vejret og medicinen ikke virkede på mig. Var i begge tilfælde indlagt i flere dage på lungemedicinsk bagefter.

 

Hvad synes I? Hvornår ville I f.eks. ringe efter en ambulance, og hvor skal man "være lige ved at dø" før?

Jeg har kørt med ambulance 1 gang, og der var det faktisk livstruende. 

Men har aldrig selv ringet, og har godt nok aldrig hørt om sådan noget som du beskriver med din veninde osv  

En ambulance i min verden, er ved livstruende situationer eller slemme skader. 

Har dog hørt om tilfælde hvor de ikke kom fordi man ikke kunne angive den præcise adresse.. Altså man kunne vejnavn og sted, men ikke nummer osv, og så kom de ikke. Det slog så lige en mand ihjel med hjertestop (eller blodprop, kan ikke helt huske det) ... Og det fik vi også afvide ved det sidste førstehjælpskursus jeg var på, at man skal kunne adressen 100% ellers kommer de simpelthen ikke. Og er det rigtigt, så synes jeg fandme det er skræmmende