SanJose skriver:
Jeg har tænkt rigtig meget over hvornår man egentlig bør og skal ringe 1-1-2. Nu har jeg efterhånden hørt om en del der ringer, bare der er det mindste. Dermed ikke sagt at det er altid. Men jeg har f.eks. en veninde, der ringede 1-1-2 efter hun havde haft lidt (!) ondt i maven samt kvalme i fire dage. Det er efter min mening misbrug af Falcks resourcer. Ligeledes med folk der ringer, fordi de ikke orker at sidde i skadestuens venteværelse i flere timer. At komme ind med en ambulance er jo som oftest en direkte adgangsbillet til behandling.
Men når det så er sagt har jeg efterhånden også prøvet at køre i ambulance et par gange.
Første gang da en bilist overså sin vigepligt og kørte direkte ind i mig, der kom cyklende. Jeg slap dog med en forstuvet ankel.
Anden gang var da jeg blev indlagt med kraftige mavesmerter, der viste sig at være en sprængt blindtarm.
Tredje gang da en bagvedkørende bilist kørte frontalt ind bag i min bil. Falck klippede taget og jeg røg på spineboard grundet frygten for at min nakke skulle være brækket. Det var den heldigvis ikke, og jeg slap med et piskesmæld.
Fjerde og femte gang var på grund af to ret alvorlige astmaanfald, hvor jeg virkelig ikke kunne få vejret og medicinen ikke virkede på mig. Var i begge tilfælde indlagt i flere dage på lungemedicinsk bagefter.
Hvad synes I? Hvornår ville I f.eks. ringe efter en ambulance, og hvor skal man "være lige ved at dø" før?
Jeg har aldrig selv ringet.Men har dog selv kørt i ambulance et par gange
1 gang da jeg fødte min datter i en ambulance på 14 min da vi ikke nåede til fødegangen. Her var det fødegangen der ringede 112
2 og 3 gang pga alvorlig halsbetændelse hvor jeg var dehydreret, begge gange var jeg indlagt i flere dage. Her var det lægen der ringede 112
4 og 5 gang pga allergiske reaktioner, her var jeg indlagt 24 timer pr gang. Også her var det lægen der ringede.
Anmeld