Tilkaldning af ambulance

Jeg har tænkt rigtig meget over hvornår man egentlig bør og skal ringe 1-1-2. Nu har jeg efterhånden hørt om en del der ringer, bare der er det mindste. Dermed ikke sagt at det er altid. Men jeg har f.eks. en veninde, der ringede 1-1-2 efter hun havde haft lidt (!) ondt i maven samt kvalme i fire dage. Det er efter min mening misbrug af Falcks resourcer. Ligeledes med folk der ringer, fordi de ikke orker at sidde i skadestuens venteværelse i flere timer. At komme ind med en ambulance er jo som oftest en direkte adgangsbillet til behandling.

Men når det så er sagt har jeg efterhånden også prøvet at køre i ambulance et par gange.

SanJose skriver:

Jeg har tænkt rigtig meget over hvornår man egentlig bør og skal ringe 1-1-2. Nu har jeg efterhånden hørt om en del der ringer, bare der er det mindste. Dermed ikke sagt at det er altid. Men jeg har f.eks. en veninde, der ringede 1-1-2 efter hun havde haft lidt (!) ondt i maven samt kvalme i fire dage. Det er efter min mening misbrug af Falcks resourcer. Ligeledes med folk der ringer, fordi de ikke orker at sidde i skadestuens venteværelse i flere timer. At komme ind med en ambulance er jo som oftest en direkte adgangsbillet til behandling.

Men når det så er sagt har jeg efterhånden også prøvet at køre i ambulance et par gange.

Første gang da en bilist overså sin vigepligt og kørte direkte ind i mig, der kom cyklende. Jeg slap dog med en forstuvet ankel.

Anden gang var da jeg blev indlagt med kraftige mavesmerter, der viste sig at være en sprængt blindtarm.

Tredje gang da en bagvedkørende bilist kørte frontalt ind bag i min bil. Falck klippede taget og jeg røg på spineboard grundet frygten for at min nakke skulle være brækket. Det var den heldigvis ikke, og jeg slap med et piskesmæld.

Fjerde og femte gang var på grund af to ret alvorlige astmaanfald, hvor jeg virkelig ikke kunne få vejret og medicinen ikke virkede på mig. Var i begge tilfælde indlagt i flere dage på lungemedicinsk bagefter.

 

Hvad synes I? Hvornår ville I f.eks. ringe efter en ambulance, og hvor skal man "være lige ved at dø" før?

Jeg har ringet en' gang, hvor min datter var blevet kvalt... Lægebilen kom inden ambulancen, hvor lægen fik genoplivet min datter.

1 gang hvor jeg var vidne til en meget grim ulykke (bil - cykellist)

Og 1 gang, hvor en mand faldt om på gaden.

SanJose skriver:

Jeg har tænkt rigtig meget over hvornår man egentlig bør og skal ringe 1-1-2. Nu har jeg efterhånden hørt om en del der ringer, bare der er det mindste. Dermed ikke sagt at det er altid. Men jeg har f.eks. en veninde, der ringede 1-1-2 efter hun havde haft lidt (!) ondt i maven samt kvalme i fire dage. Det er efter min mening misbrug af Falcks resourcer. Ligeledes med folk der ringer, fordi de ikke orker at sidde i skadestuens venteværelse i flere timer. At komme ind med en ambulance er jo som oftest en direkte adgangsbillet til behandling.

Men når det så er sagt har jeg efterhånden også prøvet at køre i ambulance et par gange.

Første gang da en bilist overså sin vigepligt og kørte direkte ind i mig, der kom cyklende. Jeg slap dog med en forstuvet ankel.

Anden gang var da jeg blev indlagt med kraftige mavesmerter, der viste sig at være en sprængt blindtarm.

Tredje gang da en bagvedkørende bilist kørte frontalt ind bag i min bil. Falck klippede taget og jeg røg på spineboard grundet frygten for at min nakke skulle være brækket. Det var den heldigvis ikke, og jeg slap med et piskesmæld.

Fjerde og femte gang var på grund af to ret alvorlige astmaanfald, hvor jeg virkelig ikke kunne få vejret og medicinen ikke virkede på mig. Var i begge tilfælde indlagt i flere dage på lungemedicinsk bagefter.

 

Hvad synes I? Hvornår ville I f.eks. ringe efter en ambulance, og hvor skal man "være lige ved at dø" før?

Jeg har haft ringet efter en ambulance en gang.. Der var min kammerat blevet ramt af en traktor.. Han var kommet hjem, og ''kravlet'' ovenpå i hans hus og kunne ingenting.. Så der ringede jeg..  

Jeg har aldrig ringet 1-1-2.... Har heller aldrig kørt med ambulance.

Min søns far har ringet efter en til vores søn, da David havde feberkrampe for 6 år siden.

Jeg har. 2 gange.

Første gang var hvor jeg blev vidne til en solo-trafikulykke der lige var sket få min forinden på en landevej. Bilen lå på hovedet med røg op fra og føren sad stadig i bilen.

anden gang var da min søn føste gang gik i feberkramper. Det var super uhyggeligt, jeg var alene hjemme med ham og   Havde lige pludselig en dreng i armene der var helt væk.

sunes begge gange var fuldt berettiget.

SanJose skriver:

Jeg har tænkt rigtig meget over hvornår man egentlig bør og skal ringe 1-1-2. Nu har jeg efterhånden hørt om en del der ringer, bare der er det mindste. Dermed ikke sagt at det er altid. Men jeg har f.eks. en veninde, der ringede 1-1-2 efter hun havde haft lidt (!) ondt i maven samt kvalme i fire dage. Det er efter min mening misbrug af Falcks resourcer. Ligeledes med folk der ringer, fordi de ikke orker at sidde i skadestuens venteværelse i flere timer. At komme ind med en ambulance er jo som oftest en direkte adgangsbillet til behandling.

Men når det så er sagt har jeg efterhånden også prøvet at køre i ambulance et par gange.

Første gang da en bilist overså sin vigepligt og kørte direkte ind i mig, der kom cyklende. Jeg slap dog med en forstuvet ankel.

Anden gang var da jeg blev indlagt med kraftige mavesmerter, der viste sig at være en sprængt blindtarm.

Tredje gang da en bagvedkørende bilist kørte frontalt ind bag i min bil. Falck klippede taget og jeg røg på spineboard grundet frygten for at min nakke skulle være brækket. Det var den heldigvis ikke, og jeg slap med et piskesmæld.

Fjerde og femte gang var på grund af to ret alvorlige astmaanfald, hvor jeg virkelig ikke kunne få vejret og medicinen ikke virkede på mig. Var i begge tilfælde indlagt i flere dage på lungemedicinsk bagefter.

 

Hvad synes I? Hvornår ville I f.eks. ringe efter en ambulance, og hvor skal man "være lige ved at dø" før?

Har ringet én gang .. Og det var da vi drak sammen for nogle år tilbage . Pludselig kunne vi slet ikke komme i kontakt med min søster , dog have hun puls , men hun lå med åbne øjne og var helt væk .. Der ringede vi så efter ambulancen .. Hun vågnede heldigvis op da hun kom ind i ambulancen .. 

Jeg har en del gange i forbindelse med mit arbejde som assistent på et plejehjem.
Det er når borgeren har været ukontaktbar, besvimet eller haft akutte stærke smerter fx i forbindelse med fald.

Men har aldrig ringet privat.

jeg har gjort det nogle gange.

1 gang da jeg så to personer tage en overdosis heroin, det var godt nok meget ubehageligt at se. Var igang med at hjælpe den ene, og så dejsede den anden om.

Så har jeg ringet nogle gange i forbindelse med min fars insulin krævende sukkersyge, og han ikke var kontaktbar

1 gang og var lidt i tvivl, men de sagde det var fuldt berettiget

Det var da min søn var ca 9 mdr og havde forceret 2(???) trappegitre og var kravlet ned af vores kældertrappe og virkede pludselig meget stille, og var bange for om der var sket noget. Der kom både ambulance og akut lægebil, de blev over lidt tid og tjekkede og kiggede. Heldigvis mente de ikke der var sket noget, men med et fald ned af så stejl en trappe, havde jeg reageret helt korrekt.
De sagde at nogle gange var man bare uheldig, og de kunne se at vi havde gjort alt for at sikre. Nu er der yderligere en krop på selve døren, hvor kun voksne kan nå


Personligt skal det være meget begrundet at ringe 112, og selv Lægevagten ringer jeg ikke til, medmindre det er meget meget nødvendigt

Har aldrig selv ringet, men er blevet hentet med ambulance en gang. Var på diskotek, dansede og min knæskal valgte så at hoppe ud på siden af benet. Det læs så smertefuldt og personalet anede ikke deres levende råd.