Tilkaldning af ambulance

Jeg har ringet en del gange da jeg har haft en mor der desværre har prøvet selvmord rigtig mange gange, men ellers har jeg aldrig prøvet det. 

Jeg har ringet 2 gange.

Første gang var da jeg var 14/15 år og min mors veninde fik et epilepsianfald.

Anden gang er et lille års tid siden, hvor en fik det skidt under en fest og ikke var til at komme i kontakt med.

har aldrig ringet 112...

har altid været til skadestuen/lægevagten og så taget det derfra hvad de sagde med om vi skulle komme ind og blive kigget på eller blot æde smertestillende og sove fra det indtil lægen åbnede igen...

Jeg har tinget 112 en enkelt gangbar i forbindelse med brand .
Jeg er tilgengæld blevet hentet af ambulance selv var blevet bidt i ansigtet af hund meget meget vildsomt .

Alt andet har jeg selv kørt til sygehuset med selv med kæmpe styrt blødning efter operation .

SanJose skriver:

Jeg har tænkt rigtig meget over hvornår man egentlig bør og skal ringe 1-1-2. Nu har jeg efterhånden hørt om en del der ringer, bare der er det mindste. Dermed ikke sagt at det er altid. Men jeg har f.eks. en veninde, der ringede 1-1-2 efter hun havde haft lidt (!) ondt i maven samt kvalme i fire dage. Det er efter min mening misbrug af Falcks resourcer. Ligeledes med folk der ringer, fordi de ikke orker at sidde i skadestuens venteværelse i flere timer. At komme ind med en ambulance er jo som oftest en direkte adgangsbillet til behandling.

Men når det så er sagt har jeg efterhånden også prøvet at køre i ambulance et par gange.

Første gang da en bilist overså sin vigepligt og kørte direkte ind i mig, der kom cyklende. Jeg slap dog med en forstuvet ankel.

Anden gang var da jeg blev indlagt med kraftige mavesmerter, der viste sig at være en sprængt blindtarm.

Tredje gang da en bagvedkørende bilist kørte frontalt ind bag i min bil. Falck klippede taget og jeg røg på spineboard grundet frygten for at min nakke skulle være brækket. Det var den heldigvis ikke, og jeg slap med et piskesmæld.

Fjerde og femte gang var på grund af to ret alvorlige astmaanfald, hvor jeg virkelig ikke kunne få vejret og medicinen ikke virkede på mig. Var i begge tilfælde indlagt i flere dage på lungemedicinsk bagefter.

 

Hvad synes I? Hvornår ville I f.eks. ringe efter en ambulance, og hvor skal man "være lige ved at dø" før?

Min mor ringede da jeg var faldet af en hest og direkte ned på ryggen, og havde voldsomme smerter, så jeg besvimmede

Jeg har ringet et par gange efterhånden.. Jeg har også ringet til lægevagten, der så har sendt en ambulance..

Første gang var jeg omkring 10 år, min lillebror fik et glasskab i hovedet og blødte kraftigt fra ansigtet, så jeg ringede og holdte telefonen imens min mor holdte for blødningen og talte med alamcentralen. Meget ubehageligt!!!

Jeg har også ringet fordi en bekendt havde taget noget han ikke skulle tage til en fest og ikke var kontaktbar.. Så ringede jeg altså!! De kom hurtigt og gav ham noget ilt og fik liv i ham.

Jeg har også ringet fordi min kæreste i forbindelse med sygdom pludselig fik vejrtrækningsproblemer, her ringede jeg dog til vagtlægen som sendte en lægebil og ambulance ud.. Slap dog for sygehusbesøg.

isabellasmor skriver:

Jeg har kørt med ambulance 1 gang, og der var det faktisk livstruende. 

Men har aldrig selv ringet, og har godt nok aldrig hørt om sådan noget som du beskriver med din veninde osv  

En ambulance i min verden, er ved livstruende situationer eller slemme skader. 

Har dog hørt om tilfælde hvor de ikke kom fordi man ikke kunne angive den præcise adresse.. Altså man kunne vejnavn og sted, men ikke nummer osv, og så kom de ikke. Det slog så lige en mand ihjel med hjertestop (eller blodprop, kan ikke helt huske det) ... Og det fik vi også afvide ved det sidste førstehjælpskursus jeg var på, at man skal kunne adressen 100% ellers kommer de simpelthen ikke. Og er det rigtigt, så synes jeg fandme det er skræmmende 

Hej,
Vil bare lige sige, at det ikke er korrekt, at de ikke sender en, hvis man ikke kan adresse 100%.

Jeg skal selvfølgelig ikke kunne sige, om der kan være enkeltsituationer, hvor de har fejlet - men det er altså ikke reglen.

Jeg har ikk selv ringet 112, men har været vidne eller pårørende et par gange...en klassekammerats far der kørte galt ude foran mit vindue, min far der fik et slagtilfælde og da min mor blev ovrrfaldet... jeg har selv kørt en enkelt gang da jeg fik et ildebefindende....
Jeg synes kun man skal ringe hvis det er livstruende, eller man er i tvivl om det er livstruende....

SanJose skriver:

Jeg har tænkt rigtig meget over hvornår man egentlig bør og skal ringe 1-1-2. Nu har jeg efterhånden hørt om en del der ringer, bare der er det mindste. Dermed ikke sagt at det er altid. Men jeg har f.eks. en veninde, der ringede 1-1-2 efter hun havde haft lidt (!) ondt i maven samt kvalme i fire dage. Det er efter min mening misbrug af Falcks resourcer. Ligeledes med folk der ringer, fordi de ikke orker at sidde i skadestuens venteværelse i flere timer. At komme ind med en ambulance er jo som oftest en direkte adgangsbillet til behandling.

Men når det så er sagt har jeg efterhånden også prøvet at køre i ambulance et par gange.

Første gang da en bilist overså sin vigepligt og kørte direkte ind i mig, der kom cyklende. Jeg slap dog med en forstuvet ankel.

Anden gang var da jeg blev indlagt med kraftige mavesmerter, der viste sig at være en sprængt blindtarm.

Tredje gang da en bagvedkørende bilist kørte frontalt ind bag i min bil. Falck klippede taget og jeg røg på spineboard grundet frygten for at min nakke skulle være brækket. Det var den heldigvis ikke, og jeg slap med et piskesmæld.

Fjerde og femte gang var på grund af to ret alvorlige astmaanfald, hvor jeg virkelig ikke kunne få vejret og medicinen ikke virkede på mig. Var i begge tilfælde indlagt i flere dage på lungemedicinsk bagefter.

 

Hvad synes I? Hvornår ville I f.eks. ringe efter en ambulance, og hvor skal man "være lige ved at dø" før?

Har ringet 112 da jeg skulle føde, fordi jeg fik presseveer derhjemme (besked fra min jordemoder)

Og ellers en gang da min den yngste pludselig stoppede med at trække vejret!

1 gang har jeg ringet 112.. Min dreng gik i feber kramper.. Min mor har en enkelt gang ringet efter 112.. For min skyld.. Havde hun ikke gjort det, så havde jeg ikke overlevet weekenden over..