Jeg tror, at det er en slippery slope.
Når vi vælger at gøre noget, som er i mod reglerne og loven, så ved vi det jo godt med os selv, men noget inden i os gør, at vi alligevel handler mod bedrevidende. Dette her handler jo ikke om, at din veninde ikke ved, at det er ulovligt, det handler mere om, at hun ikke har respekt for sig selv og for det samfund vi har bygget op, hvor vi støtter dem, der i perioder skulle have brug for det. Dette her handler nok mere om, at hun har nogle issues omkring ikke at føle sig som en del af familien-Danmark og en del af det system vi alle sammen har en aktie i at få til at virke. Hendes adfærd skader os alle sammen... men hvis hun er lige glad med os alle sammen og med systemet og med hvordan hendes egne handlinger er demoraliserende - ikke kun for hende selv men også som rollemodel for hendes børn og andre mennesker omkring hende, så er der jo ikke så meget at gøre.
I sidste ende er vores samfund jo bygget op på tillid, ansvar og samhørighed. Men der er jo nogle mennesker, der ikke naturligt har disse størrelser med sig i bagagen, eller som har fået nogle oplevelser med systemet der gør, at de bliver kyniske og ikke tager deres handlinger alvorligt og snyder og bedrager. De skal leve med sig selv og kunne se sig selv i spejlet. Og det påvirker både ens integritet og autoritet at handle mod bedrevidende. Det er ærgerligt, for hun kommer nok ikke til at kunne lære sine børn om ærlighed, retfærdighed, tillid og ansvar, hvis ikke hun selv har lært dem.
Men det er jo aldrig for sent at komme i gang. Så jeg synes, at du skal fortælle hende, at hendes indstilling til at snyde ultimativt snyder hende selv for at kunne være en mor, der står stærkt som rollemodel for hendes børn og at det kræver meget energi hele tiden at gå og "snyde sig selv" til at tro, at det er i orden det man render rundt og laver, når det er i mod loven og samfundets etik i øvrigt.
Når det er sagt, så må hun få en kæmpe kram med på vejen fra mig, din veninde, for det må ikke være let at være hende, med det hun går og gemmer på.. Det er jo lige som at sætte sig på en skammel der mangler et ben... - hun ved aldrig hvornår det ramler sammen og hun bliver opdaget (ikke mindst af sig selv).
Mvh
Kathrine (www.MoriCentrum.dk)
