Har brug for et råd og jeres ærlige mening

grinny skriver:

Jeg tænker også at der er mange der bliver det, men nu har de jo været så søde at rykke den en gang for mig, er det så ikke ondt af mig at blive gravid midt i det hele?

Åh, ville ønske jeg ikke havde alle de tanker og bare tænke at jeg bliver gravid når der er rigtigt for os!

Men din elevpladsen kender også til din historie her... Hvad med at vende den med din kommende chef, hvor står de henne, hvis det er.

Jeg syntes klart godt du kan gøre det, når i er klar. Jeg tror faktisk ikke din elevpladsen vil se skævt til det. Jeg tror bestemt du tænker alt for meget over det.

Men jeg ville tage en snak med dem, omkring mine tanker

VIPpigen skriver:

Men din elevpladsen kender også til din historie her... Hvad med at vende den med din kommende chef, hvor står de henne, hvis det er.

Jeg syntes klart godt du kan gøre det, når i er klar. Jeg tror faktisk ikke din elevpladsen vil se skævt til det. Jeg tror bestemt du tænker alt for meget over det.

Men jeg ville tage en snak med dem, omkring mine tanker

Jeg tænker nok alt for meget 

Må besøge dem når alt det sne forsvinder og snakke med dem om det 

grinny skriver:

Jeg har virkelig brug for andres øjne på den her sag. I skal nok lige have i baghovedet hvorfor vi tænker som vi gør og hvad der er sket.

Snakken herhjemme går rigtig meget på hvornår vi ønsker at den næste skal komme. Det er rigtig svært at komme hjem uden et barn og for 10 måneder siden blev vi klar med det samme vi så de to streger, i 9 måneder blev vi mere og mere klar - og nu - er vi mere klar end nogensinde.

Mange har sagt at vi skal gøre det når vi er psykisk klar til det igen og ikke tænke på vores omverden, men.. Jeg skulle ha' startet som elev d. 1/9 2013, men pga. graviditet og barsel spurgte de mig om jeg ville rykke min kontrakt så jeg i stedet skulle starte d. 1/9 2014- 

Det sagde jeg ja til for så kunne jeg nyde graviditet, barsel og baby uden at tænke på min elevplads. 

De ringede så for en uge siden og sagde at hvis budgettet var til det kunne de starte mig 1, måske 2, måneder før, så det er så enten 1/7 eller 1/8.

Jeg brænder meget for den elevplads og jeg glæder mig til at få et fast arbejde og komme ud af systemet, men drømmen om børn er blevet så meget større nu at jeg synes det er svært at vente, men samtidig vil jeg heller ikke byde min arbejdsplads endnu en gang at jeg bliver gravid, men kan jeg virkelig vente to år med at få den næste?

Hvem skal jeg tænke på? Os og vores drøm, eller arbejdspladsen? 

Jeg synes det er så svært og jeg ved ikke hvad vi skal gøre 

Hvorfor skulle min verden dog også lige vælte!! 

Jeg ville tage imod elevpladsen, gå i gang med PB 2 når I føler jer klar igen - og hvis det så ramler sammen med elevplads, jamen så har skæbnen villet det sådan. Det sker jo hele tiden at kvinder bliver gravide på upraktiske tidspunkter, og så har vi heldigvis et system der tager højde for det.

Personligt kunne jeg ikke udskyde PB i 2 år efter sådan en frygtelig oplevelse I har været igennem og med det store ønske om at blive forældre stadig levende og stærkt. MEN det er jo kun jer/dig der kan tage den endelige beslutning.

grinny skriver:

Jeg tænker også at der er mange der bliver det, men nu har de jo været så søde at rykke den en gang for mig, er det så ikke ondt af mig at blive gravid midt i det hele?

Åh, ville ønske jeg ikke havde alle de tanker og bare tænke at jeg bliver gravid når der er rigtigt for os!

nej det er det i hvertfald ikke! de ansætter en kvinde de VED har mistet sit barn, hvis jeg var chef ville jeg næsten forvente at du blev gravid under elevtiden, hvis ikke før. 

Synes det er så synd for dig at du går grubler over hvad en arbejdsplads vil tænke om det. Jeres forløb er så grusomt og i SKAL sgu være "egoistiske" når det kommer til næste barn. 

modesty skriver:

Jeg ville tage imod elevpladsen, gå i gang med PB 2 når I føler jer klar igen - og hvis det så ramler sammen med elevplads, jamen så har skæbnen villet det sådan. Det sker jo hele tiden at kvinder bliver gravide på upraktiske tidspunkter, og så har vi heldigvis et system der tager højde for det.

Personligt kunne jeg ikke udskyde PB i 2 år efter sådan en frygtelig oplevelse I har været igennem og med det store ønske om at blive forældre stadig levende og stærkt. MEN det er jo kun jer/dig der kan tage den endelige beslutning.

Du tænker meget som jeg gør om det hele, og det er egentlig dumt at være så nervøs over det for der er elever der bliver gravide hver dag.

Det er bare min lorte samvittighed  Burde egentlig bare tænke på os selv

Jeg tror umiddelbart, hvis du er klar til det selvfølgelig, at jeg ville starte de 1-2 måneder før på din elevplads, og så have det sådan at baby kommer når den kommer. Så hvis det betyder du skal pause i din elevtid, så var det det du måtte gøre.

Det tror jeg helt sikkert selv jeg ville. Ville i hvert fald nok blive usikker på jobbet hvis du skulle vente helt med at starte på uddannelsen til efter barnet er kommet.

Jeg tænker man jo ikke ved hvor lang tid der går før det sker alligevel, så hvis du er klar til at komme igang med uddannelsen, så ville det ikke skade...

Men det er kun dig der kan føle hvad du er klar til og hvad der er bedst for dig/jer....

Mor11 skriver:

nej det er det i hvertfald ikke! de ansætter en kvinde de VED har mistet sit barn, hvis jeg var chef ville jeg næsten forvente at du blev gravid under elevtiden, hvis ikke før. 

Synes det er så synd for dig at du går grubler over hvad en arbejdsplads vil tænke om det. Jeres forløb er så grusomt og i SKAL sgu være "egoistiske" når det kommer til næste barn. 

Det kan også være at de "forventer" det, jeg burde bare tage snakken med dem så jeg ikke også har de bekymringer.

Tænker også bare med de ekstra skanninger, læge besøg og jordemor besøg, men det skal sgu nok gå!

Bliver nød til at være egoistisk, det ligger bare meget fjernt fra den måde jeg plejer at tænke på 

grinny skriver:

Jeg tænker nok alt for meget 

Må besøge dem når alt det sne forsvinder og snakke med dem om det 

Jeg tror hvertfald du bekymre dig om noget, som slet ikke burde fylde så meget lige nu. I har en sorg og et savn i skal have bearbejdet først.

Tak ja til elevpladsen med det samme de siger de har plads, og tá forsøget på en baby mere når i er klar. Du skal ikke tænke på omverdenen, hvad andre mennesker mener, eller hvad arbejdspladsen mener. I skal tænke på jer, og hvad i ønsker

grinny skriver:

Vi er ikke klar endnu, så meget ved jeg, men jeg kan jo ikke sige om vi er om en måned eller 6 måneder og så tænker jeg bare om det er okay at vi går i gang når vi har lyst, eller om jeg skal tænke på min arbejdsplads?

Jeg synes det er så svært og det er svært at forklare for folk, for det er en situation som man ikke kan sætte sig ind i og alligevel søger jeg råd 

Jeg har bare så svært ved kun at tænke på mig selv fordi jeg vil jo heller ikke skade min arbejdsplads, men de burde også forstå mit dilemma.

Åh, kan du læse hvor forvirret jeg er i knolden? 

Ja jeg kan læse du er forvirret  Jeg tror aldrig jeg har været så forvirret da jeg lige havde mistet - kunne ikke forstå mig selv, og samtidig prøvede jeg at være gamle mig og alligevel var jeg en anden. Det som havde betydning lige for en måned siden var pludselig betydningsløst og jeg vidste det burde have betydning - bare at forklare hvor forvirret jeg var bliver forvirring 

Det er da ikke super fedt for din arbejdsplads hvis du skal på barsel i de to år - det er fakta. Jeg blev selv gravid med den sidste og opdagede det lige da jeg var blevet fastansat - følte mig som den største forbryder men flere sagde til mig: det er din ret at blive gravid...! Jeg vil sige det samme til dig:  det er din ret at blive gravid når det føles rigtigt for jer og er det i morgen eller om 2 år ændrer intet. Om 2 år er det måske et nyt arbejde du så skal på barsel fra. 

Jeg synes virkelig du skal åbne for din forvirring og dit dilemma for din arbejdsplads - man kommer bare så langt med ærlighed. Så ved de hvor du står, de ved de måske kan forvente en barsel og du føler ikke du snyder.

Og hvornår du er parat det aner man jo ikke - jeg var parat til at tage en hvilken som helst baby med hjem da jeg skulle gå den lange vej ud af hospitalet (den morgen var løbesedlen på ekstra bladet: hittebarn på et par dage fundet... Tro mig jeg kunne have taget det barn). Vi fik foreløbig besked om obduktion en uge efter hendes død, og der fritstillede det os mentalt til at begynde igen - men da min mand sagde de famøse ord: jeg synes vi skal have endnu et barn, brød jeg sammen for det ville jeg jo ikke.... Jeg nåede ikke at mærke efter om jeg var parat, var sgu nok ikke parat, men blev det da min søn var 6-7 uger gammel... Og nu ved jeg det var det bedste for vores familie (havde jo også en stor pige på 3 1/2 jeg skulle tænke på og at blive storesøster igen var det bedste der kunne ske for hende)....

Loa skriver:

Jeg tror umiddelbart, hvis du er klar til det selvfølgelig, at jeg ville starte de 1-2 måneder før på din elevplads, og så have det sådan at baby kommer når den kommer. Så hvis det betyder du skal pause i din elevtid, så var det det du måtte gøre.

Det tror jeg helt sikkert selv jeg ville. Ville i hvert fald nok blive usikker på jobbet hvis du skulle vente helt med at starte på uddannelsen til efter barnet er kommet.

Jeg tænker man jo ikke ved hvor lang tid der går før det sker alligevel, så hvis du er klar til at komme igang med uddannelsen, så ville det ikke skade...

Men det er kun dig der kan føle hvad du er klar til og hvad der er bedst for dig/jer....

Jeg går helt sikkert i gang med min elevplads når de har økonomien til at jeg starter, det var mere om jeg kan tillade mig at holde barsel midt i det hele hvis jeg bliver gravid, eller om jeg burde vente to år til jeg er færdig