Har brug for et råd og jeres ærlige mening

Jeg har virkelig brug for andres øjne på den her sag. I skal nok lige have i baghovedet hvorfor vi tænker som vi gør og hvad der er sket.

Snakken herhjemme går rigtig meget på hvornår vi ønsker at den næste skal komme. Det er rigtig svært at komme hjem uden et barn og for 10 måneder siden blev vi klar med det samme vi så de to streger, i 9 måneder blev vi mere og mere klar - og nu - er vi mere klar end nogensinde.

Mange har sagt at vi skal gøre det når vi er psykisk klar til det igen og ikke tænke på vores omverden, men.. Jeg skulle ha' startet som elev d. 1/9 2013, men pga. graviditet og barsel spurgte de mig om jeg ville rykke min kontrakt så jeg i stedet skulle starte d. 1/9 2014- 

Det sagde jeg ja til for så kunne jeg nyde graviditet, barsel og baby uden at tænke på min elevplads. 

De ringede så for en uge siden og sagde at hvis budgettet var til det kunne de starte mig 1, måske 2, måneder før, så det er så enten 1/7 eller 1/8.

Jeg brænder meget for den elevplads og jeg glæder mig til at få et fast arbejde og komme ud af systemet, men drømmen om børn er blevet så meget større nu at jeg synes det er svært at vente, men samtidig vil jeg heller ikke byde min arbejdsplads endnu en gang at jeg bliver gravid, men kan jeg virkelig vente to år med at få den næste?

Hvem skal jeg tænke på? Os og vores drøm, eller arbejdspladsen? 

Jeg synes det er så svært og jeg ved ikke hvad vi skal gøre 

Hvorfor skulle min verden dog også lige vælte!! 

grinny skriver:

Jeg har virkelig brug for andres øjne på den her sag. I skal nok lige have i baghovedet hvorfor vi tænker som vi gør og hvad der er sket.

Snakken herhjemme går rigtig meget på hvornår vi ønsker at den næste skal komme. Det er rigtig svært at komme hjem uden et barn og for 10 måneder siden blev vi klar med det samme vi så de to streger, i 9 måneder blev vi mere og mere klar - og nu - er vi mere klar end nogensinde.

Mange har sagt at vi skal gøre det når vi er psykisk klar til det igen og ikke tænke på vores omverden, men.. Jeg skulle ha' startet som elev d. 1/9 2013, men pga. graviditet og barsel spurgte de mig om jeg ville rykke min kontrakt så jeg i stedet skulle starte d. 1/9 2014- 

Det sagde jeg ja til for så kunne jeg nyde graviditet, barsel og baby uden at tænke på min elevplads. 

De ringede så for en uge siden og sagde at hvis budgettet var til det kunne de starte mig 1, måske 2, måneder før, så det er så enten 1/7 eller 1/8.

Jeg brænder meget for den elevplads og jeg glæder mig til at få et fast arbejde og komme ud af systemet, men drømmen om børn er blevet så meget større nu at jeg synes det er svært at vente, men samtidig vil jeg heller ikke byde min arbejdsplads endnu en gang at jeg bliver gravid, men kan jeg virkelig vente to år med at få den næste?

Hvem skal jeg tænke på? Os og vores drøm, eller arbejdspladsen? 

Jeg synes det er så svært og jeg ved ikke hvad vi skal gøre 

Hvorfor skulle min verden dog også lige vælte!! 

Årh, sikke et dilemma at stå i. Jeg havde nok valgt at få ønskebarnet. Kender jeres forfærdelige historie og jeg havde ikke kunne vente med at gå igang med at lave nr 2 (jeres søde lille dreng var er jo nr 1)

Følg din mavefornemmelse!

grinny skriver:

Jeg har virkelig brug for andres øjne på den her sag. I skal nok lige have i baghovedet hvorfor vi tænker som vi gør og hvad der er sket.

Snakken herhjemme går rigtig meget på hvornår vi ønsker at den næste skal komme. Det er rigtig svært at komme hjem uden et barn og for 10 måneder siden blev vi klar med det samme vi så de to streger, i 9 måneder blev vi mere og mere klar - og nu - er vi mere klar end nogensinde.

Mange har sagt at vi skal gøre det når vi er psykisk klar til det igen og ikke tænke på vores omverden, men.. Jeg skulle ha' startet som elev d. 1/9 2013, men pga. graviditet og barsel spurgte de mig om jeg ville rykke min kontrakt så jeg i stedet skulle starte d. 1/9 2014- 

Det sagde jeg ja til for så kunne jeg nyde graviditet, barsel og baby uden at tænke på min elevplads. 

De ringede så for en uge siden og sagde at hvis budgettet var til det kunne de starte mig 1, måske 2, måneder før, så det er så enten 1/7 eller 1/8.

Jeg brænder meget for den elevplads og jeg glæder mig til at få et fast arbejde og komme ud af systemet, men drømmen om børn er blevet så meget større nu at jeg synes det er svært at vente, men samtidig vil jeg heller ikke byde min arbejdsplads endnu en gang at jeg bliver gravid, men kan jeg virkelig vente to år med at få den næste?

Hvem skal jeg tænke på? Os og vores drøm, eller arbejdspladsen? 

Jeg synes det er så svært og jeg ved ikke hvad vi skal gøre 

Hvorfor skulle min verden dog også lige vælte!! 

Det er et rigtig svært spørgsmål og et rigtig ømt emne, og jeg tror det er svært at svare dig på hvad der er allerbedst når man ikke har haft den forfærdelige oplevelse i har haft. Min tanke her udefra, som jeg håber du forstår kærligt, er at det måske ville være okay at vente lidt med lillebror/søster, så i har tid til for alvor at hele ovenpå tabet af jeres lille Isaac. Sådan at når der kommer en ny, så er i et sted i livet, hvor i selvfølgelig ikke har lagt Isaac bag jer, for det gør i aldrig, men har fået så meget afstand til oplevelsen, at den nye graviditet vil være forbundet med glæde og lykke over det nye liv og ikke dårlige minder.

Selvfølgelig vil i nok være bekymrede under næste graviditet, men jeg tænker for barnets skyld og jeres egen, var det måske godt at få bearbejdet sorgen og komme lidt længere i sorgprocessen inden i skaber et nyt liv. Sårene er jo stadig åbne og blødende, forståeligt nok.

Men jeg har ikke stået i jeres situation, og jeg ved ikke om det bare er mig der ser helt forkert på det. Måske er der noget psykolog i kan drøfte det med? Eller andre der har stået i samme situation som jer?

I hvert fald et kæmpestort kram til dig, jeg kan godt forstå det er et stort dilemma

Det vil aldrig passe godt for en arbejdsplads at man bliver gravid! Husk det. man er nødt til at være sig selv nærmest når det kommer til børn, ellers får man aldrig nogen

OG, din kommende arbejdsplads er jo godt klar over din situation! Så jeg tror ærligt ikke at de vil blive overraskede hvis du kom og sagde at du ventede en ny lille spire.  Ingen i verden fortjener det mere end jer, og med mindre det er en totalt hjerteløs chef, så tror jeg han/hun synes det samme.! 

er selv et sted hvor min chef godt ved at vi ønsker et barn nu, og der har ingenting været, selvom jeg var bange for at ryge ud med det samme når han havde den vished.

MorTilMalucca skriver:

Årh, sikke et dilemma at stå i. Jeg havde nok valgt at få ønskebarnet. Kender jeres forfærdelige historie og jeg havde ikke kunne vente med at gå igang med at lave nr 2 (jeres søde lille dreng var er jo nr 1)

Følg din mavefornemmelse!

Jeg har også rigtig svært ved at vente for selvom Isaac var og altid vil være vores førstefødte så fik vi jo bare ikke ham med hjem.

Vi er forældre, men har aldrig haft forældrerollen - hvis man kan sige det sådan? 

Vi mangler jo det her barn man plejer at få med hjem og det kan godt mærkes.

Men samtidig skal jeg også tænke på hvor svært det er at få arbejde lige nu.

Åhh, jeg kan ikke blive mere forvirret i knolden end jeg er nu  

Jeg havde nok taget imod elevpladsen for du ved ikke hvor lang tid det tager at blive gravid. Og man er altså bare nød til at tænke på sig selv. Så hvis du hurtigt bliver gravid nu her skal du ikke have dårlig samvittighed for som sagt ved du ikke hvor lang tid det tager at blive gravid.

grinny skriver:

Jeg har også rigtig svært ved at vente for selvom Isaac var og altid vil være vores førstefødte så fik vi jo bare ikke ham med hjem.

Vi er forældre, men har aldrig haft forældrerollen - hvis man kan sige det sådan? 

Vi mangler jo det her barn man plejer at få med hjem og det kan godt mærkes.

Men samtidig skal jeg også tænke på hvor svært det er at få arbejde lige nu.

Åhh, jeg kan ikke blive mere forvirret i knolden end jeg er nu  

Det kan jeg godt forstå.

Jeg kan på ingen måde sætte mig ind i hvordan I har det lige nu. Men hold op hvor jeg græd da du skrev at I havde mistet jeres lille søn.

Jeg ville gerne give dig et kram!

Gør det bedste for JER og ikke tænk på hvad andre synes eller tænker. Det er JERES beslutning. Personligt havde jeg ikke kunne vente

Janne T. skriver:

Det er et rigtig svært spørgsmål og et rigtig ømt emne, og jeg tror det er svært at svare dig på hvad der er allerbedst når man ikke har haft den forfærdelige oplevelse i har haft. Min tanke her udefra, som jeg håber du forstår kærligt, er at det måske ville være okay at vente lidt med lillebror/søster, så i har tid til for alvor at hele ovenpå tabet af jeres lille Isaac. Sådan at når der kommer en ny, så er i et sted i livet, hvor i selvfølgelig ikke har lagt Isaac bag jer, for det gør i aldrig, men har fået så meget afstand til oplevelsen, at den nye graviditet vil være forbundet med glæde og lykke over det nye liv og ikke dårlige minder.

Selvfølgelig vil i nok være bekymrede under næste graviditet, men jeg tænker for barnets skyld og jeres egen, var det måske godt at få bearbejdet sorgen og komme lidt længere i sorgprocessen inden i skaber et nyt liv. Sårene er jo stadig åbne og blødende, forståeligt nok.

Men jeg har ikke stået i jeres situation, og jeg ved ikke om det bare er mig der ser helt forkert på det. Måske er der noget psykolog i kan drøfte det med? Eller andre der har stået i samme situation som jer?

I hvert fald et kæmpestort kram til dig, jeg kan godt forstå det er et stort dilemma

Nr. 2 er slet ikke banen endnu, det er vi ikke psykisk klar til. Vi har snakket om at vi kan tage samtalen op når vi har været til samtale om obduktionen fordi til den samtale vil der også blive lagt en plan for en fremtidig graviditet.

Grunde til at jeg spørg er fordi er jeg er så forvirret i mit sind så alt smelter lidt sammen og lige det her er noget der går mig meget på.

Det skal forstås på den måde at jeg ikke ønsker nr. 2 nu, men kan jeg vente to år til jeg er færdig som elev? Eller skal jeg sige f**k det hvis jeg bliver gravid midt i mit elevforløb så er det bare sådan det er?

Ved godt jeg er mange år foran, men det er virkelig nogle tanker der går mig på 

Mor11 skriver:

Det vil aldrig passe godt for en arbejdsplads at man bliver gravid! Husk det. man er nødt til at være sig selv nærmest når det kommer til børn, ellers får man aldrig nogen

OG, din kommende arbejdsplads er jo godt klar over din situation! Så jeg tror ærligt ikke at de vil blive overraskede hvis du kom og sagde at du ventede en ny lille spire.  Ingen i verden fortjener det mere end jer, og med mindre det er en totalt hjerteløs chef, så tror jeg han/hun synes det samme.! 

er selv et sted hvor min chef godt ved at vi ønsker et barn nu, og der har ingenting været, selvom jeg var bange for at ryge ud med det samme når han havde den vished.

Min mor siger også at de burde kunne regne ud at jeg nok ikke venter til jer er færdig, men jeg føler bare lidt at jeg pisser på ved at blive gravid midt i mit forløb.

Men et eller andet sted kan jeg også være ligeglad for jeg skriver jo kontrakt for 2 år, så de kan ikke fyre mig for det 

grinny skriver:

Nr. 2 er slet ikke banen endnu, det er vi ikke psykisk klar til. Vi har snakket om at vi kan tage samtalen op når vi har været til samtale om obduktionen fordi til den samtale vil der også blive lagt en plan for en fremtidig graviditet.

Grunde til at jeg spørg er fordi er jeg er så forvirret i mit sind så alt smelter lidt sammen og lige det her er noget der går mig meget på.

Det skal forstås på den måde at jeg ikke ønsker nr. 2 nu, men kan jeg vente to år til jeg er færdig som elev? Eller skal jeg sige f**k det hvis jeg bliver gravid midt i mit elevforløb så er det bare sådan det er?

Ved godt jeg er mange år foran, men det er virkelig nogle tanker der går mig på 

Det kan jeg godt forstå. Jeg tror jeg ville tage det elevforløb. Du ved jo ikke hvor lang tid det tager at blive gravid, og lad os nu sige det tog virkelig lang tid, så ville det også være synd at du ikke havde brugt den tid på elevpladsen. Kan man godt gå på barsel midt i en elevplads?