Har brug for et råd og jeres ærlige mening

grinny skriver:

Jeg har rigtig god kontakt med arbejdspladsen så de ved godt hvad der er sket og har allerede været over og snakke med dem 

Det er måske også derfor det er så svært for mig, nemlig fordi at jeg bare har et rigtig godt forhold til dem allerede så vil jo ikke gøre noget der kan skade dem, men når de kender vores historie ved de nok også at man ikke bare kan vente så lang tid på en nr. 2

Det er  ikke at skade at du bliver gravid som elev.

De har vel styr på tingene og har orden i forsikringerne som man kan tegne som arbejdsgiver der giver ret til refusion . 

Desuden så tror jeg du kan være ganske sikker på at de godt ved at self venter man ikke i 3 år på at få et barn når man har mistet . 

Ens arme er tomme,og man har brug for at mærke et lille barns krop i dem -og det tror jeg alle vil kunne forstå.

Så tro på at de godt ved "risikoen" men at de stadig er sikre på at de gerne vil have dig 

grinny skriver:

Det er rigtig mange tanker og bekymringer. Burde nok slet ikke tænke over det nu, men kan heller ikke lade være med at tænke på fremtiden.

Jeg vil jo helst gøre alle glade, inkl. mig selv, men må bare acceptere at ikke alle kan blive tilfredse og håbe på at min chef + kollegaer vil være glade på vores vegne hvis og når jeg fortæller om en ny graviditet.

Mon ikke de kan forstå at det er en svær situation at stå i

Tænker det er meget naturligt , uden at vide det. 

Dit tæppe er revet væk. Og den plan som var lagt er væk. En ny skal lægges. Den vigtigste du skal tænke på nu , er dig. Du skal være glad og tilfreds. Er sikker på de har fuld forståelse for din situation. I har og er igennem det værst tænkelige . 

Ej det blev noget sludder. Men tror det er meget normalt, at tænke hva nu ?? Nu planen er væk. 

 

Kæmpe kram

Tror jeg havde sag ja tak til arbejdet, selvom jeg kæmpede for ønskebarnet, det er jo ikke til at vide hvornår kroppen er klar, hørt om nogle hvor det sker efter kort andre længere og enkelte meget lang tid. Så jeg ville nok takke ja og så tage stilling til hvad der skulke sker den dag de 2 streger dukker op

grinny skriver:

Jeg har virkelig brug for andres øjne på den her sag. I skal nok lige have i baghovedet hvorfor vi tænker som vi gør og hvad der er sket.

Snakken herhjemme går rigtig meget på hvornår vi ønsker at den næste skal komme. Det er rigtig svært at komme hjem uden et barn og for 10 måneder siden blev vi klar med det samme vi så de to streger, i 9 måneder blev vi mere og mere klar - og nu - er vi mere klar end nogensinde.

Mange har sagt at vi skal gøre det når vi er psykisk klar til det igen og ikke tænke på vores omverden, men.. Jeg skulle ha' startet som elev d. 1/9 2013, men pga. graviditet og barsel spurgte de mig om jeg ville rykke min kontrakt så jeg i stedet skulle starte d. 1/9 2014- 

Det sagde jeg ja til for så kunne jeg nyde graviditet, barsel og baby uden at tænke på min elevplads. 

De ringede så for en uge siden og sagde at hvis budgettet var til det kunne de starte mig 1, måske 2, måneder før, så det er så enten 1/7 eller 1/8.

Jeg brænder meget for den elevplads og jeg glæder mig til at få et fast arbejde og komme ud af systemet, men drømmen om børn er blevet så meget større nu at jeg synes det er svært at vente, men samtidig vil jeg heller ikke byde min arbejdsplads endnu en gang at jeg bliver gravid, men kan jeg virkelig vente to år med at få den næste?

Hvem skal jeg tænke på? Os og vores drøm, eller arbejdspladsen? 

Jeg synes det er så svært og jeg ved ikke hvad vi skal gøre 

Hvorfor skulle min verden dog også lige vælte!! 

I skal da helt sikkert vælge jeres drøm om barn, det andet skal nok gå. Jeg har en veninde som mistede 3 uger før termin. Hun valgte ret hurtigt at prøve igen, og blev gravid 4 måneder efter. selvfølgelig har hun været bange for at miste igen, men de er rigtig søde at følge hende, og give hende de scanninger hun har brug for. Der har abselut ikke været nogen der har syntes noget dårlig eller mærkelig om hendes ønske om en baby, for hendes datter de mistede vil altid være i hendes hjerte

grinny skriver:

Jeg har virkelig brug for andres øjne på den her sag. I skal nok lige have i baghovedet hvorfor vi tænker som vi gør og hvad der er sket.

Snakken herhjemme går rigtig meget på hvornår vi ønsker at den næste skal komme. Det er rigtig svært at komme hjem uden et barn og for 10 måneder siden blev vi klar med det samme vi så de to streger, i 9 måneder blev vi mere og mere klar - og nu - er vi mere klar end nogensinde.

Mange har sagt at vi skal gøre det når vi er psykisk klar til det igen og ikke tænke på vores omverden, men.. Jeg skulle ha' startet som elev d. 1/9 2013, men pga. graviditet og barsel spurgte de mig om jeg ville rykke min kontrakt så jeg i stedet skulle starte d. 1/9 2014- 

Det sagde jeg ja til for så kunne jeg nyde graviditet, barsel og baby uden at tænke på min elevplads. 

De ringede så for en uge siden og sagde at hvis budgettet var til det kunne de starte mig 1, måske 2, måneder før, så det er så enten 1/7 eller 1/8.

Jeg brænder meget for den elevplads og jeg glæder mig til at få et fast arbejde og komme ud af systemet, men drømmen om børn er blevet så meget større nu at jeg synes det er svært at vente, men samtidig vil jeg heller ikke byde min arbejdsplads endnu en gang at jeg bliver gravid, men kan jeg virkelig vente to år med at få den næste?

Hvem skal jeg tænke på? Os og vores drøm, eller arbejdspladsen? 

Jeg synes det er så svært og jeg ved ikke hvad vi skal gøre 

Hvorfor skulle min verden dog også lige vælte!! 

Jeg ville synes du skulle tage elevpladsen for du ved jo ikke hvornår du bliver gravid igen og din chef vil da nok også vide at i ikke venter til du er færdig og kan da forhåbentlig forstå det. Også kan du jo gå på barsel når det endelig er tiden. Og tror måske også det ville være godt og have noget at stå op til,

Jeg må indrømme at jeg havde valgt barn og taget elevpladsen. Jeg synes ikke det ene udelukker det andet.

Din arbejdsplads er højst sandsynligt også klar over at du på et tidspunkt godt vil prøve igen.

I skal gøre hvad der gøre Jer lykkelige

Diana2013 skriver:

I skal da helt sikkert vælge jeres drøm om barn, det andet skal nok gå. Jeg har en veninde som mistede 3 uger før termin. Hun valgte ret hurtigt at prøve igen, og blev gravid 4 måneder efter. selvfølgelig har hun været bange for at miste igen, men de er rigtig søde at følge hende, og give hende de scanninger hun har brug for. Der har abselut ikke været nogen der har syntes noget dårlig eller mærkelig om hendes ønske om en baby, for hendes datter de mistede vil altid være i hendes hjerte

Elevpladsen har jeg allerede sagt ja til, men jeg skubber ikke drømmen om en baby væk. Jeg var mere bange for om jeg kunne tillade mig at gå på barsel midt i elevtiden nu hvor de har været flinke og rykke den en gang, men tror jeg skal lade være med at tænke så meget over det.

De forstår nok godt vores lyst til at få et barn mere

 

mor:) skriver:

Jeg må indrømme at jeg havde valgt barn og taget elevpladsen. Jeg synes ikke det ene udelukker det andet.

Din arbejdsplads er højst sandsynligt også klar over at du på et tidspunkt godt vil prøve igen.

I skal gøre hvad der gøre Jer lykkelige

Det er også det jeg vil, det var mere om jeg kunne tillade mig at gå på barsel midt i elevtiden, men selvfølgelig kan jeg det 

MiichellaMalou skriver:

Jeg ville synes du skulle tage elevpladsen for du ved jo ikke hvornår du bliver gravid igen og din chef vil da nok også vide at i ikke venter til du er færdig og kan da forhåbentlig forstå det. Også kan du jo gå på barsel når det endelig er tiden. Og tror måske også det ville være godt og have noget at stå op til,

Jeg har takket ja til elevpladsen, og hvis jeg så bliver gravid under min elevtid så håber jeg bare de forstår

grinny skriver:

Jeg har takket ja til elevpladsen, og hvis jeg så bliver gravid under min elevtid så håber jeg bare de forstår

Det lyder godt og mon ikke de forstår det når du kommer og siger du er gravid igen