Tusind tak for alle jeres svar. Jeg er rigtigt glad for at høre forskellige meninger (det er selvfølgelig derfor, jeg vælger at tage emnet til debat) Synes det er meget inspirerende at høre jeres forslag til at tackle lignende situationer, men især også jeres måde at rejse på.
Jeg er bestemt ikke ligeglad med andre mennesker, min måde at håndtere ting på nu, bunder nok i at være gået i den anden grøft, efterat være opdraget som alt for høflig og sætte alle andre før en selv. Derfor er jeg stadig meget opmærksom på at huske at leve livet (også sit eget) efter børnene er kommet til. Og tak fordi i giver gode råd til ture, der også er spændende for voksne.
En skrev om, vi aldrig lavede noget, der passede til 3-4 års alderen, det blev jeg dog lidt ked af. Som sagt, det her er en tråd jeg har bragt op. Har aldrig følt at vi er typerne, der bare blæser på vores søn og behandler ham som vedhæng, tvært imod, vi har brugt mange ferier på zoo, skovture, strandture, male, lave perleplader, fodre geder, kælke og se tegnefilm.
Anmeld