Hun bad os om at få vores barn til at holde kæft

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

3.774 visninger
50 svar
134 synes godt om
24. januar 2014

RosSofi

Vi var på en guidet bustur på vores ferie med vores dreng på 3,5 år. På et tidspunkt fik han ondt i maven og kedede sig også og græd i næsten tyve minutter rigtigt højt. Vi prøvede alt, simpelthen ALT. Vand, mad, snacks, historie, afledning med legetøj, trøst .ALt. Så var det at en dame, ja en ca. 40årig dame, ikke bare en teenager spurgte, om vi ikke kunne få ham til at holde kæft og om vi var ligeglade med at ødelægge turen. Jeg var helt mundlam, og min kæreste forklarede, at vi prøvede, men ingenting virkede. Så fik han svaret "Men det er ikke mit problem", og før jeg fik sagt et ord havde han svaret "Nej men det er mit, så klap i og pas dig selv".

Først var jeg noget chokeret, bryder mig ikke om, at min mand er uforskammet, men bagefter blev jeg i mit hjerte lidt stolt over, at han svarede igen, for er det ikke lidt vildt at regne med, at man sådan bare kan bede et barn om at holde kæft?

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

24. januar 2014

TNBC

Rosa-Sofia skriver:

Vi var på en guidet bustur på vores ferie med vores dreng på 3,5 år. På et tidspunkt fik han ondt i maven og kedede sig også og græd i næsten tyve minutter rigtigt højt. Vi prøvede alt, simpelthen ALT. Vand, mad, snacks, historie, afledning med legetøj, trøst .ALt. Så var det at en dame, ja en ca. 40årig dame, ikke bare en teenager spurgte, om vi ikke kunne få ham til at holde kæft og om vi var ligeglade med at ødelægge turen. Jeg var helt mundlam, og min kæreste forklarede, at vi prøvede, men ingenting virkede. Så fik han svaret "Men det er ikke mit problem", og før jeg fik sagt et ord havde han svaret "Nej men det er mit, så klap i og pas dig selv".

Først var jeg noget chokeret, bryder mig ikke om, at min mand er uforskammet, men bagefter blev jeg i mit hjerte lidt stolt over, at han svarede igen, for er det ikke lidt vildt at regne med, at man sådan bare kan bede et barn om at holde kæft?



Næst gang så sig; Værsgo vil du prøve? og smil.

Ja det er irriterende når børn skriger længe, men I har prøvet alt, og så skal hun ikke blande sig, når I har forklaret.

Jeg havde også svaret igen.

Anmeld

24. januar 2014

1990h

Rosa-Sofia skriver:

Vi var på en guidet bustur på vores ferie med vores dreng på 3,5 år. På et tidspunkt fik han ondt i maven og kedede sig også og græd i næsten tyve minutter rigtigt højt. Vi prøvede alt, simpelthen ALT. Vand, mad, snacks, historie, afledning med legetøj, trøst .ALt. Så var det at en dame, ja en ca. 40årig dame, ikke bare en teenager spurgte, om vi ikke kunne få ham til at holde kæft og om vi var ligeglade med at ødelægge turen. Jeg var helt mundlam, og min kæreste forklarede, at vi prøvede, men ingenting virkede. Så fik han svaret "Men det er ikke mit problem", og før jeg fik sagt et ord havde han svaret "Nej men det er mit, så klap i og pas dig selv".

Først var jeg noget chokeret, bryder mig ikke om, at min mand er uforskammet, men bagefter blev jeg i mit hjerte lidt stolt over, at han svarede igen, for er det ikke lidt vildt at regne med, at man sådan bare kan bede et barn om at holde kæft?



thumps up til din mand.

sikke en dum gås

Anmeld

24. januar 2014

FruK

Jo, sådan en lille en kan man jo ikke bare få til at være stille hvis han er ked. Fint at din mand svarede igen - synes altid det er lidt flabet at bede folk om at få deres børn til at være stille. Man gør jo som regel hvad man kan.

På den anden side... Jeg ville aldrig tage en tre-årig med på guidet bustur. Og var jeg med på sådan en tur og der sad nogen med et grædende barn i bussen, ville jeg nok også blive lidt irriteret ( uden dog at kommentere det). Folk er jo med for at høre, hvad der bliver fortalt - og jeg synes ikke, at så små børn hører til på sådan en tur.

Anmeld

24. januar 2014

M &.I

Rosa-Sofia skriver:

Vi var på en guidet bustur på vores ferie med vores dreng på 3,5 år. På et tidspunkt fik han ondt i maven og kedede sig også og græd i næsten tyve minutter rigtigt højt. Vi prøvede alt, simpelthen ALT. Vand, mad, snacks, historie, afledning med legetøj, trøst .ALt. Så var det at en dame, ja en ca. 40årig dame, ikke bare en teenager spurgte, om vi ikke kunne få ham til at holde kæft og om vi var ligeglade med at ødelægge turen. Jeg var helt mundlam, og min kæreste forklarede, at vi prøvede, men ingenting virkede. Så fik han svaret "Men det er ikke mit problem", og før jeg fik sagt et ord havde han svaret "Nej men det er mit, så klap i og pas dig selv".

Først var jeg noget chokeret, bryder mig ikke om, at min mand er uforskammet, men bagefter blev jeg i mit hjerte lidt stolt over, at han svarede igen, for er det ikke lidt vildt at regne med, at man sådan bare kan bede et barn om at holde kæft?



hvis mit barn græder i bus eller i fly eller hvor, kommer folk ikke ved.. jeg er altid ligeglad med folk for de skulle bare passe dem selv!! så hvis det var mig uden min mand har jeg sagt hold selv kæft og pas dig selv!! ingen skal fortælle mig hvad jeg skal med mit barn! bryder mig ikke om folk skal sige noget !!

Anmeld

24. januar 2014

Loa

Et eller sted må det sgu også være sindssygt belastende at høre på for andre, det er der vel ingen af os der er i tvivl om.....

Men ændre selvfølgelig ikke på at man ikke bare kan trykke på en knap og slukke gråden...

Anmeld

24. januar 2014

RosSofi

Nej kan godt nok fortælle, at jeg da også ville ønske, at vi kunne have trykket på en knap og have fået ham til at tie stille. Men umuligt.

Kan godt selv huske, at jeg da jeg var i starten af tyverne var på sådan en tur i Berlin, at nogen sad med en skrigende baby, og jeg kan også huske, at det undrede mig meget og at jeg talte med min mor om "hvorfor fanden de tog sådan en med på sådan en tur", men kunne aldrig få mig til at sige sådan noget. 

Anmeld

24. januar 2014

Mumto3

Jeg har mødt en dame omkring de 40 som ikke selv havde børn og som helt oprigtigt troede at en hver mor kunne få sit barn til at stoppe med at græde. hun var MEGET overrasket over at babyer ikke bare stoppede så snart de kom i armene på mor. Så måske vidste hun ikke bedre, - og ja det er da i særdelhedes jeres ansvar, at sørge for at jeres barn er stille, når I vælger at tage ham med på en guides bustur. Lidt ligesom med forældre der vælger at deres alt for små børn skal med i biffen ( og her er ikke tale om baby-bio!) så skal man altså sørge for at ens børn er stille, ellers må man gå. Den mulighed havde I ikke på en bustur, og det vidste I på forhånd.

Anmeld

24. januar 2014

RosSofi

Mumto3 skriver:

Jeg har mødt en dame omkring de 40 som ikke selv havde børn og som helt oprigtigt troede at en hver mor kunne få sit barn til at stoppe med at græde. hun var MEGET overrasket over at babyer ikke bare stoppede så snart de kom i armene på mor. Så måske vidste hun ikke bedre, - og ja det er da i særdelhedes jeres ansvar, at sørge for at jeres barn er stille, når I vælger at tage ham med på en guides bustur. Lidt ligesom med forældre der vælger at deres alt for små børn skal med i biffen ( og her er ikke tale om baby-bio!) så skal man altså sørge for at ens børn er stille, ellers må man gå. Den mulighed havde I ikke på en bustur, og det vidste I på forhånd.



Vi var faktisk på en anden tur, hvor han græd, der valgte den mere professionelle guide at holde indtil siden, så gik vi ud i de par min "anfaldet" varede og på den måde hørte alle de andre, hvad guiden havde at sige, og det var kun os, der gik glip af det. Det synes jeg var en rigtigt god og fair løsning.

Ja sådan troede jeg også, at man bare helt instinktivt som mor ville vide lige hvad der skulle til, og at ens barn bare ville falde til ro, når det kom hen til en.

Anmeld

24. januar 2014

IT-nørd

Rosa-Sofia skriver:

Vi var på en guidet bustur på vores ferie med vores dreng på 3,5 år. På et tidspunkt fik han ondt i maven og kedede sig også og græd i næsten tyve minutter rigtigt højt. Vi prøvede alt, simpelthen ALT. Vand, mad, snacks, historie, afledning med legetøj, trøst .ALt. Så var det at en dame, ja en ca. 40årig dame, ikke bare en teenager spurgte, om vi ikke kunne få ham til at holde kæft og om vi var ligeglade med at ødelægge turen. Jeg var helt mundlam, og min kæreste forklarede, at vi prøvede, men ingenting virkede. Så fik han svaret "Men det er ikke mit problem", og før jeg fik sagt et ord havde han svaret "Nej men det er mit, så klap i og pas dig selv".

Først var jeg noget chokeret, bryder mig ikke om, at min mand er uforskammet, men bagefter blev jeg i mit hjerte lidt stolt over, at han svarede igen, for er det ikke lidt vildt at regne med, at man sådan bare kan bede et barn om at holde kæft?



Det er bestemt ikke i orden at sige det på den måde og jeg forsvarer ikke damen. 

Alligevel er jeg sikker på hun sagde det i afmagt da det er meget belastende for alle deltagere på busturen. 

Det er et eller andet sted Jeres problem fordi det er Jer, som tog Jeres 3-årige søn på en, for ham, meget kedelige tur. 

Det er Jeres behov, ikke hans og i min verden hører en 3-årig ikke til på en guider bustur under en ferie. 

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.