1. overnatning ude

Ha ha kommer sådan til at tænke op igår da jeg sad og så Dr Phil som jeg synes ee fantastisk dygtig.... Han fortæller at dengang han havde praksis kommer en del af hans klienter ind og fortæller pavestolt at deres barn nu er 7 år og har aldrig været passet ude :-) 

hvor han så laver den der  Øøøh det er IKKE noget at være stolt af... Børn har brug for at blive passet ude og finde ud af.... Heeeeey jeg kan godt klare mig uden min mor og far... Heeeey jeg overlevede  Og weeeee mor kom igen   Har nemlig selv en veninde der er pave stolt af at hendes søn på 6 aldrig har været passet ude  Tjaaaaaa hun gør ham vist bare en bjørnetjeneste 

Nå totalt sidespring soooorry   Min den største var 3 mdr da hun blev passer ude med overnatning første gang (mormor) den lille har været omkring 15 mdr ca.... 

1000 tak for alle jeres svar der kom godt nok mange ret så hurtigt så i får lige en fælles besked

og i må meget gerne fortsætte med og fortælle om hva der gjorde de skulle passes og hvordan i havde det med det 

Anonym skriver:

hej

vores barn skal passes ude snart men jeg ville lige hører jer hvor gamle jeres guld var inden i var klar til og slippe det første nat? i må meget gerne skrive grunden og hvad i tænkte / følte

 

vores datter var 8 mdr første gang

Har stemt ældre, men kan faktisk ikke huske alderen.. Hun bliver snart 4 år og har sovet ude mindre gange end jeg kan tælle på fingrene..

Jeg har det rigtig skidt med at hun sover ude, har det aller bedst når hun er hjemme sammen med mig og putter 

Så man kan vel godt sige at mine følelser er flossede når jeg ikke har min datter hjemme..

Vores dreng er nu 7 måneder og bliver ofte passet af mormor.

De første par gange var frygtelige da han kun var et par uger gammel, men det skyldtes operation så der var ikke så meget andet at gøre.

Men efter vi fandt ud af at han nyder det, tager mormor ham gerne mindst en gang om ugen og han hygger for vildt

Men at overnatte ude eller overnatte hjemme med pasning? HAHA, det sker bare ikke forløbigt!

Når han engang er gammel nok til selv at kunne give udtryk for ønsket, får han lov, eller skulle det blive nødvendigt. Men indtil da sover han altså i samme hus som os da han altså har en rutine, der skal følges, og han bliver ret hurtigt ked af det hvis en af os ikke er der.

sandramor skriver:

Ha ha kommer sådan til at tænke op igår da jeg sad og så Dr Phil som jeg synes ee fantastisk dygtig.... Han fortæller at dengang han havde praksis kommer en del af hans klienter ind og fortæller pavestolt at deres barn nu er 7 år og har aldrig været passet ude :-) 

hvor han så laver den der  Øøøh det er IKKE noget at være stolt af... Børn har brug for at blive passet ude og finde ud af.... Heeeeey jeg kan godt klare mig uden min mor og far... Heeeey jeg overlevede  Og weeeee mor kom igen   Har nemlig selv en veninde der er pave stolt af at hendes søn på 6 aldrig har været passet ude  Tjaaaaaa hun gør ham vist bare en bjørnetjeneste 

 

Nå totalt sidespring soooorry   Min den største var 3 mdr da hun blev passer ude med overnatning første gang (mormor) den lille har været omkring 15 mdr ca.... 

Det tænker jeg også  Jeg havde en barndomsveninde som aldrig blev passet med overnatning ude. Hendes bedsteforældre passede dem altid i deres eget hjem hvis de skulle passes natten over, så hun havde aldrig sovet ude før uden sine forældre. 

Vi prøvede 10000 gange at sove sammen da vi gik i skole men det lykkedes aldrig fordi hun havde så vildt meget hjemve altid. Skidesynd for hun ville SÅ gerne og vi holdt en del sleepovers med alle pigerne dengang, men hun kunne aldrig være med og var rigtig ked a det. det gik først over midt i teenagealderen.