Han skred sgu selvom jeg er syg!

okay.. Jeg ligger herhjemme med noget der muligvis er ved at udvikle sig til halsbetændelse.. Har sovet dårligt i nat, da jeg har ondt, og feberagtig fornemmelse i kroppen.. Så fryser jeg, så sveder jeg, så fryser jeg etc. Jeg har ligget inde i min seng hele dagen, fordi jeg har haft det så skidt..

Manden her derfor selvfølgelig taget sig af vores datter her i løbet af dagen.. Jeg ku høre at han spiste frokost efter han havde lagt hende til middagssøvn, og her ved 14tiden kan jeg høre han pakker sin træningstaske.. Jeg spørger om han ikke vil komme med et par panodiler, for jeg har så ondt i hele kroppen.. Normalt ligger jeg ikke i sengen medmindre jeg virkelig er skidt... Nå, han kommer med de smertestillende, og jeg spørger om han er på vej om at træne, og han sir ja.... Jeg spørger så om vores datter ikke vågner lige om lidt!? Og han siger jo.. Jeg siger så, om han så havde tænkt sig at jeg sku være alene med hende (totalt krudtugle) imens han var oppe og træne... Han svarer, at jeg skal jo ikke lave noget med hende, jeg kan jo bare sætte en film på og ligge ved siden af... Jeg siger, OK, men jeg føler ærligt talt ikke jeg kan ta mig af hende, føler jeg skal besvime når jeg står op..

Han siger ingenting, og pakker videre... Jeg siger, at jeg da aldrig er gået nogen steder når han har ligget syg, for i mit hoved, kan og skal man ikke tage sig af et barn (hun er 2,5 år) når man er rigtig syg, i hvert fald ikke hvis der er andre i husstanden der kan gøre det! Det svarer han slet ikke på, han vender sig bare og siger vi ses, og går ud af døren....

Er det bare mig, eller er det ikke virkelig hensynsløs opførsel over for sin familie??!!! Jeg er pisse sur, endda fordi han også skal direkte videre til noget spisning med en flok fyre efter han har trænet..... Havde jeg godt nok ikke regnet med! Han ville da ha flippet hvis det var mig der bare skred i sådan en situation....

Hvad siger I damer? Hvad havde I gjort? Jeg har det af helvedes til

Men hvorfor sagde du ikke direkte til ham at han skulle blive hjemme?

Tror du han var skredet alligevel så?

Mange gange er det svært for mænd at læse de ting vi kvinder ofte kommer til at putte imellem linjerne, men hvordan i alverden skal de vide hvad vi mener hvis vi ikke siger det?

Anonym skriver:

Der har vi nok alle forskellige holdninger... Jeg vil da mene at træning og venner godt kan udsættes til en anden dag.. Jeg ligger selv sjældent syg, og så ku det jo være at man lige den ene gang ku blive hjemme.. Han har hverken arbejde eller noget han skal passe i hverdagene, det har jeg.. Han kan sgu da træne i hverdagene, men nu var jeg tilfældigvis syg med feber og halsbetændelse.. Sys godt man kan hjælpe hinanden når den ene part er syg, og den anden "bare" har aftaler eller andet, der ikke er super vigtigt.....

Han burde som en selvfølge have spurgt dig: "kan du klare det alene, ellers vil jeg gerne blive hjemme ?" - og så kunne du have svaret. Helt simpelt.

Anonym skriver:

For mig handler det ikke om ligestilling, bare almindelig fornuft, i min verden i hvert fald.. Man må da ville/kunne hjælpe hinanden når den ene har ligget hele dagen og været super dårlig... Jeg gav også selv udtryk for, at jeg ikke følte jeg ku ta mig af hende, og der vil jeg mene at han burde ku tænke så meget selv, at han vidste at den var gal.... Og blive hjemme... Han var ikke kun oppe og træne, han var væk hele eftermiddagen og aftenen til kl. 23.... Jeg sys at træning eller en aftale med venner kommer efter familien på prioriteringslisten! Altid... Det kan ikke passe at den ene gang om året jeg ligger mig syg, så kan han ikke blive hjemme og tage sig af vores datter.... Men fred være med at du vil finde dig I at stå alene med 3 børn når du er syg, bare fordi manden skal til julefrokost... Det havde jeg bare aldrig gjort....

Du skriver, at det havde du aldrig gjort. -Men det gjorde du jo, det var bare træning/middag, i stedet for julefrokost...

Hvad vil du gøre for at sikre dig at det samme ikke sker igen ?

Havre74 skriver:

Han burde som en selvfølge have spurgt dig: "kan du klare det alene, ellers vil jeg gerne blive hjemme ?" - og så kunne du have svaret. Helt simpelt.

blot et spørgsmål men hvorfor er det en selvfølge at han spørger hende og ikke omvendt ? 

Hun kunne jo ligeså vel spørge ham om han ikke ville blive hjemme og så kunne han svare helt simpelt ? 

Kan jo være at han forventer at hun åbner munden hvis hun er utilfreds ligesom hun forventer at han bliver hjemme ?  

Anonym skriver:

Det skal siges jeg stid alene med hende fra KL 14 til 23.. Han kom hjem KL 23... Så nej ikke kun et par timer....

ok ja det er da også noget tid og skal da ikke kunne sige hvordan din kæreste griber situationerne an men tænker om du ikke kunne have haft ringet til ham og sagt at du stadig var rigtig skidt så om han ikke ville komme tidlig hjem kunne jo være det bare var det der skulle til 

Havre74 skriver:

Du skriver, at det havde du aldrig gjort. -Men det gjorde du jo, det var bare træning/middag, i stedet for julefrokost...

Hvad vil du gøre for at sikre dig at det samme ikke sker igen ?

Jeg har da heller ikke fundet mig i det... Har givet udtryk for hvad jeg synes og sagt det til ham! Og næste gang jeg evt. ligger syg så vil jeg sikre mig, at han ikke bare skrider uden vi har snakket om det.... Synes bare det er for mærkeligt han ikke selv ku regne den ud, sys det er ret åbenlyst hvad der ville have været det rigtige at gøre i den her situation.... 

Rinepigen skriver:

blot et spørgsmål men hvorfor er det en selvfølge at han spørger hende og ikke omvendt ? 

Hun kunne jo ligeså vel spørge ham om han ikke ville blive hjemme og så kunne han svare helt simpelt ? 

Kan jo være at han forventer at hun åbner munden hvis hun er utilfreds ligesom hun forventer at han bliver hjemme ?  

Fordi hun er den svage i den situation. Hun er syg, han er rask og har planer uden for hjemmet. Derfor er han nød til at sikre sig at alt i hjemmet er i orden, inden han forlader det.

Anonym skriver:

Jeg har da heller ikke fundet mig i det... Har givet udtryk for hvad jeg synes og sagt det til ham! Og næste gang jeg evt. ligger syg så vil jeg sikre mig, at han ikke bare skrider uden vi har snakket om det.... Synes bare det er for mærkeligt han ikke selv ku regne den ud, sys det er ret åbenlyst hvad der ville have været det rigtige at gøre i den her situation.... 

Jeg er skam helt enig med dig, bortset fra at du mener at du ikke fandt dig i det. Hvorfor forlangte du ikke at han blev hjemme ?

Anonym skriver:

For mig handler det ikke om ligestilling, bare almindelig fornuft, i min verden i hvert fald.. Man må da ville/kunne hjælpe hinanden når den ene har ligget hele dagen og været super dårlig... Jeg gav også selv udtryk for, at jeg ikke følte jeg ku ta mig af hende, og der vil jeg mene at han burde ku tænke så meget selv, at han vidste at den var gal.... Og blive hjemme... Han var ikke kun oppe og træne, han var væk hele eftermiddagen og aftenen til kl. 23.... Jeg sys at træning eller en aftale med venner kommer efter familien på prioriteringslisten! Altid... Det kan ikke passe at den ene gang om året jeg ligger mig syg, så kan han ikke blive hjemme og tage sig af vores datter.... Men fred være med at du vil finde dig I at stå alene med 3 børn når du er syg, bare fordi manden skal til julefrokost... Det havde jeg bare aldrig gjort....

Men for mig er det så bAre ikke almindelig fornuft. Og det jeg ville sige med det, er jo egentlig ikke om det var rigtigt eller forkert af lige præcis din bedre halvdel, men bare at det er ikke en selvfølgelighed for alle. Og hvis man ikke åbner munden, kan man ikke forvente at alle ved hvad man tænker.

Jeg ville til hver en tid bare sige til, hvis jeg gerne ville have min mand blev hjemme. Og var han smuttet uden nåede at tænke mig om, ville jeg da bare ringe til ham. Når han er væk så længe er det da bare at ringe og gør man ikke det, ja så var det jo nok fordi man klarede det... Kan godt være jeg er lidt mere mand end kvinde lige her, for jeg ville da tænke sådan... Men ved også ringede jeg min mand hjem fordi jeg ikke kunne klare det ville der ikke være sure og vide versa hvis det var mig der blev ringet hjem.