Han skred sgu selvom jeg er syg!

Hmm nej sådan er alle mænd ikke! Her er det en selvfølge at hvis den ene er syg, tager den anden over. Uanset hvem det er..

Min mand ved godt at hvis jeg er syg og dårlig, skal han ingen steder. Vi er 100% lige når det gælder vores datter i weekenderne.

Ja hvis man var alene havde man jo klaret det på en eller anden måde, men når man er to hvorfor skulle man så ikke kunne hjælpe hinanden?

Rinepigen skriver:

den ene var jo så henvendt til mig  men helt ærligt du må da indrømme at jo sådan er mænd bare.. hvis ikke man siger tingene ligeud til dem ja så gør de hvad de selv finder rigtigt.. det der med at gå og være fornærmet og tøsesur det hjælper altså bare ikke for de fatter ikke hentydningen... de er jo af gode grunde ikke tankelæsere så hvorfor ikke bare melde rent ud med det samme i stedet for at være den der "han skal komme til mig" for ellers bliver jeg sur.. 

Come on.. ikke have styr på sine prioriteter  det er tale om måske 3 timers fravær fra hjemmet og han har endda passet datteren hele dagen ellers så kæresten kunne få sovet ud.. så er det vel ikke for meget forlangt at hun så lige kunne holde ud i de få timer og ja smide en film på og lægge sig ved siden af på sofaen 

 

Det skal siges jeg stid alene med hende fra KL 14 til 23.. Han kom hjem KL 23... Så nej ikke kun et par timer....

Anonym skriver:

Det skal siges jeg stid alene med hende fra KL 14 til 23.. Han kom hjem KL 23... Så nej ikke kun et par timer....

ØV, en tåsk - på godt jydsk.....

Mathias Villads skriver:

Jeg ville aldrig være sammen med en mand, som ikke kan udsætte egne behov, hvis jeg var syg til at tage sig af sit eget barn... Tænk at det ikke er en naturlig ting for ham..

Ts skriver det var træning og venner.... are you kitting me... Hvis det var job, så er det anden ting, men træning... Wauw det er livs vigtigt.... Det må jeg nok sige... 

Mænd kræver ligestilling i form af samvær, bopæl, men når sådan et fjols ikke engang kan tage fri fra træning, er det så berettiget? Og når flere af jer skriver, at sådan tænker mænd jo, så er de jo ikke i nærheden af ligestilling... 

Meen jeg må da heldigvis indrømme, at jeg kender mange mænd, som påtager sig det ansvar, som følger med, når man får børn og hvor man ikke skal skrive det i neon, at man self bliver hjemme, når konen/kæresten er syg.... 

 

Hundrede procent ligestilling her - hvis min kære husbond er små syg og jeg har en aftale og han kan klare den på et par panodiler tager jeg sørme også afsted med mindre han åbner munden og beder mig blive 

Det er jo ikke en selvfølgelighed for alle man bliver hjemme ved sygdom - for mig er det feks. Ikke, måske fordi jeg ikke har oplevet mere end en gang fra hver side at vi var så syge så det ikke kunne slås ned med panodiler... Når jeg er syg (og når min mand er syg) er vi for det meste oppe og klarer timerne med ungerne også selvom vi begge to er hjemme - med 3 af slagsen hjemme og en weekend hvor der for det meste er et hav af aftaler med kammerater så bliver man efterladt alene... Og derfor ville det slet ikke være en selvfølgelighed han blev hjemme - han har da taget afsted til julefrokost en gang jeg var syg, og en gang hvor jeg sad med en på 4 1/2 og en på en uge der skreg og skreg - og nej jeg blev ikke gal g råbte ikke ligestilling for ved jeg ikke havde bedt om andet, og at jeg selv kunne finde på det samme....

Anonym skriver:

okay.. Jeg ligger herhjemme med noget der muligvis er ved at udvikle sig til halsbetændelse.. Har sovet dårligt i nat, da jeg har ondt, og feberagtig fornemmelse i kroppen.. Så fryser jeg, så sveder jeg, så fryser jeg etc. Jeg har ligget inde i min seng hele dagen, fordi jeg har haft det så skidt..

Manden her derfor selvfølgelig taget sig af vores datter her i løbet af dagen.. Jeg ku høre at han spiste frokost efter han havde lagt hende til middagssøvn, og her ved 14tiden kan jeg høre han pakker sin træningstaske.. Jeg spørger om han ikke vil komme med et par panodiler, for jeg har så ondt i hele kroppen.. Normalt ligger jeg ikke i sengen medmindre jeg virkelig er skidt... Nå, han kommer med de smertestillende, og jeg spørger om han er på vej om at træne, og han sir ja.... Jeg spørger så om vores datter ikke vågner lige om lidt!? Og han siger jo.. Jeg siger så, om han så havde tænkt sig at jeg sku være alene med hende (totalt krudtugle) imens han var oppe og træne... Han svarer, at jeg skal jo ikke lave noget med hende, jeg kan jo bare sætte en film på og ligge ved siden af... Jeg siger, OK, men jeg føler ærligt talt ikke jeg kan ta mig af hende, føler jeg skal besvime når jeg står op..

Han siger ingenting, og pakker videre... Jeg siger, at jeg da aldrig er gået nogen steder når han har ligget syg, for i mit hoved, kan og skal man ikke tage sig af et barn (hun er 2,5 år) når man er rigtig syg, i hvert fald ikke hvis der er andre i husstanden der kan gøre det! Det svarer han slet ikke på, han vender sig bare og siger vi ses, og går ud af døren....

Er det bare mig, eller er det ikke virkelig hensynsløs opførsel over for sin familie??!!! Jeg er pisse sur, endda fordi han også skal direkte videre til noget spisning med en flok fyre efter han har trænet..... Havde jeg godt nok ikke regnet med! Han ville da ha flippet hvis det var mig der bare skred i sådan en situation....

Hvad siger I damer? Hvad havde I gjort? Jeg har det af helvedes til

han kunne måske godt være lidt mere informativ omkring situationen, men jeg ville sgu ikke blive sur på min kæreste hvis han tog ned og trænede selvom jeg var syg, jeg har da også taget ned og trænet mens han var syg og var hjemme med vores søn.
når jeg har været syg har jeg jo  også stadig skulle passe Isaak når A var på arbejde osv, det jo (desværre) bare en del af det

FrkZier skriver:

han kunne måske godt være lidt mere informativ omkring situationen, men jeg ville sgu ikke blive sur på min kæreste hvis han tog ned og trænede selvom jeg var syg, jeg har da også taget ned og trænet mens han var syg og var hjemme med vores søn.
når jeg har været syg har jeg jo  også stadig skulle passe Isaak når A var på arbejde osv, det jo (desværre) bare en del af det

Der har vi nok alle forskellige holdninger... Jeg vil da mene at træning og venner godt kan udsættes til en anden dag.. Jeg ligger selv sjældent syg, og så ku det jo være at man lige den ene gang ku blive hjemme.. Han har hverken arbejde eller noget han skal passe i hverdagene, det har jeg.. Han kan sgu da træne i hverdagene, men nu var jeg tilfældigvis syg med feber og halsbetændelse.. Sys godt man kan hjælpe hinanden når den ene part er syg, og den anden "bare" har aftaler eller andet, der ikke er super vigtigt.....

lineog4 skriver:

Hundrede procent ligestilling her - hvis min kære husbond er små syg og jeg har en aftale og han kan klare den på et par panodiler tager jeg sørme også afsted med mindre han åbner munden og beder mig blive 

Det er jo ikke en selvfølgelighed for alle man bliver hjemme ved sygdom - for mig er det feks. Ikke, måske fordi jeg ikke har oplevet mere end en gang fra hver side at vi var så syge så det ikke kunne slås ned med panodiler... Når jeg er syg (og når min mand er syg) er vi for det meste oppe og klarer timerne med ungerne også selvom vi begge to er hjemme - med 3 af slagsen hjemme og en weekend hvor der for det meste er et hav af aftaler med kammerater så bliver man efterladt alene... Og derfor ville det slet ikke være en selvfølgelighed han blev hjemme - han har da taget afsted til julefrokost en gang jeg var syg, og en gang hvor jeg sad med en på 4 1/2 og en på en uge der skreg og skreg - og nej jeg blev ikke gal g råbte ikke ligestilling for ved jeg ikke havde bedt om andet, og at jeg selv kunne finde på det samme....

For mig handler det ikke om ligestilling, bare almindelig fornuft, i min verden i hvert fald.. Man må da ville/kunne hjælpe hinanden når den ene har ligget hele dagen og været super dårlig... Jeg gav også selv udtryk for, at jeg ikke følte jeg ku ta mig af hende, og der vil jeg mene at han burde ku tænke så meget selv, at han vidste at den var gal.... Og blive hjemme... Han var ikke kun oppe og træne, han var væk hele eftermiddagen og aftenen til kl. 23.... Jeg sys at træning eller en aftale med venner kommer efter familien på prioriteringslisten! Altid... Det kan ikke passe at den ene gang om året jeg ligger mig syg, så kan han ikke blive hjemme og tage sig af vores datter.... Men fred være med at du vil finde dig I at stå alene med 3 børn når du er syg, bare fordi manden skal til julefrokost... Det havde jeg bare aldrig gjort....

FrkZier skriver:

han kunne måske godt være lidt mere informativ omkring situationen, men jeg ville sgu ikke blive sur på min kæreste hvis han tog ned og trænede selvom jeg var syg, jeg har da også taget ned og trænet mens han var syg og var hjemme med vores søn.
når jeg har været syg har jeg jo  også stadig skulle passe Isaak når A var på arbejde osv, det jo (desværre) bare en del af det

desuden var han ikke bare oppe og træne et par timer.... Han sku efterfølgende direkte til spisning med nogle kammerater og kom først hjem sent.... Træningen ville jeg ikke have noget imod, men sys ikke man kan byde nogen at være alene med et barn, når man har muligheden for, at blive hjemme og hjælpe til...

Mathias Villads skriver:

Jeg ville aldrig være sammen med en mand, som ikke kan udsætte egne behov, hvis jeg var syg til at tage sig af sit eget barn... Tænk at det ikke er en naturlig ting for ham..

Ts skriver det var træning og venner.... are you kitting me... Hvis det var job, så er det anden ting, men træning... Wauw det er livs vigtigt.... Det må jeg nok sige... 

Mænd kræver ligestilling i form af samvær, bopæl, men når sådan et fjols ikke engang kan tage fri fra træning, er det så berettiget? Og når flere af jer skriver, at sådan tænker mænd jo, så er de jo ikke i nærheden af ligestilling... 

Meen jeg må da heldigvis indrømme, at jeg kender mange mænd, som påtager sig det ansvar, som følger med, når man får børn og hvor man ikke skal skrive det i neon, at man self bliver hjemme, når konen/kæresten er syg.... 

 

Lige præcis - helt eng.

Både mænd og kvinder skal kunne tænke selv. I denne situation behøver han oven i købet ikke engang at tænke selv. Ts giver, så vidt jeg kan læse, udtryk for at han skal blive hjemme.

Og hvor er jeg enig med jer der skriver om ligestilling i hjemmet. Ved mange skilsmisser/opløste parhold er der stort set ingen grænser for hvor meget mændene mener de selv har deltaget i hjem og børn. Problemet er bare, at de ting de fortæller de har gjort og deltaget i, slet slet ikke står mål med hvor mange opgaver der er i hjemmet i virkeligheden. Nej mange mænd må simpelthen til at oppe sig, og vise både deres kæreste/kone, og ikke mindst deres fælles børn, at alle i familien har et fælles ansvar for at hverdagen går så let som muligt. -Så kunne det også være at flere par blev sammen.

Anonym skriver:

Det skal siges jeg stid alene med hende fra KL 14 til 23.. Han kom hjem KL 23... Så nej ikke kun et par timer....

Hvad er grunden til at være et par, når du alligevel skal gøre det alene ? I sådan en situation med sygdom, skulle det da netop være en fordel at være to.

Det er simpelthen ikke i orden, det han har gjort. Hvad sagde han da han kom hjem ?